09
June 2010 | Bahia de Caraquez, Ecuador
Dette bliver det sidste indlæg i et stykke tid.
Vi
ligger nu sikkert for en bøje i Chone floden ud for Bahia
de Caraquez. Vi bliver her de næste måneder, medens
vi rejser lidt rundt Ecuador og Peru.
Vi
har mødt vores danske venner, som bor her. De har vist os
rundt i byen, der ikke er ret stor. Vi har de seneste dage været
de fleste steder på gåben. Vi har været på
byens udkigspunkt og havde en fantastisk udsigt over hele indsejlingen
til floden, stranden og byen og en landsby på den anden side
af floden. Der ligger en ø et godt stykke op ad floden og
bagved der, er der store inddæmninger, hvor der opdrættes
rejer i mange forskellige størrelser. Da vi var på
markedet i lørdags for at købe grøntsager og
frugt, så vi i fiskeafdelingen kæmperejer, så
vi må have grillen frem. Det er en stor eksport vare herfra.
Vi har aldrig før set rejer blive "dyrket" på
denne måde.
Temperaturen
her er sidst i 20'erne, lidt mindre om natten og her er næsten
altid lidt brise og til tider en ret så frisk vind, så
her er meget behageligt at være. Indtil nu har det mest været
overskyet og vi har fået lidt regn. Men det er normalt tørt
og mere solrigt på denne tid, har vi fået fortalt, så
vejret er bare lidt længere om at skifte i år. Vi glæder
os til at se lidt mere blå himmel.
Vi
har brugt en del tid på at få rengjort fribordet og
vandlinien, alt gror med ekspresfart, og vi fik megen begroning
i Villamil. Vi fik da også lige overskidt vores sejl af 8
bonapartemåger som fulgte os to dage. De syntes, det var evigt
morsomt at flyve helt tæt op ad forsejlene, så de kunne
udnytte vinden mellem sejlene, med det resultat at de oversked det
lille forsejl totalt med squitlort, som er farveægte. Lilla
og sorte plamager løb ned af sejlet og er ikke til at få
fjernet, Lene har prøvet med det meste vi har, det er bare
blevet lidt lysere.
Ellers
arbejder vi på at reducerer den lange liste over ting, der
skal laves.
Vi
vender tilbage igen, når vi igen begynder ar sejle.
|