108.
BREV
|
|
Nanortalik
|
|
|
Turen
fra Zakarias Havn forbi Sydprøven ned til Nanortalik |
|
|
|
Så
lå vi her ved skonnertkajen med både udenpå hele
tiden, det var ikke et godt sted |
I
stedet kom vi hurtigere til Nanortalik og var heldige, at der var
frit på den ene side af skonnertkajen. Der var lige plads
til, vi kunne ligge der, to andre både lå uden på
hinanden for enden og stak lidt udenfor. Det er nødvendigt,
at have fenderbrædder hvis man ikke har store kuglefendere,
for kajen er lavet til arbejdsbåde og de to båden for
enden lå også dårligt med deres små fendere.
Vi satte to fenderbrædder ud og lange liner, da der er ca.
tre meters tidevand og vi var ved fuldmåne, så vandstanden
var på sit højeste og laveste. Det varede da heller
ikke længe, før en stor fransk båd smækkede
sig uden på med en masse mennesker ombord, ikke lige vores
kop te, at have en hel folkevandring vadende omkring. Men de var
der heldigvis kun til ud på eftermiddagen, så kom en
norsk båd og udenpå dem igen en tysk.
|
|
Ærgerligt
at vi ikke kunne ligge her i småskibshavnen langskibs ved molen,
det havde været dejligt! |
Problemet
for os er, at ingen på de andre både gider se efter
vores liner, som de jo trods alt også hænger i, så
vi skal hele tiden tjekke, hvornår vi skal slække og
hale ind på linerne, for at Dana ligger så fenderbrædderne
tager af på det rigtige sted. Vinden var nu vendt og i stedet
for at blæse fri af bolværket, lå vi hårdt
presset med de to både udenpå. Det kan ikke undgås,
at man blive lidt irriteret over folks ligegyldighed. Vi kunne ikke
begge to forlade båden for mere end nogle timer ad gangen,
så måtte en af os gå tilbage og tjekke. Vi ville
gerne begge have været på museet sammen, men det måtte
vi opgive.
|
|
Kirken
i Nanortalik |
Museet
i Nanortalik er faktisk meget spændende. Det minder lidt om
Frilandsmuseet. Næsten alle husene i den gamle bydel, som
er forladt, er nu indrettet som museum. Hvert hus og der er mange,
har sin udstilling og tema og guiden giver sig god tid til at fortælle
om, hvad som vises, så det tager tid. Henrik måtte gå
tilbage, for han ville holde øje med båden, så
det blev en halvhjertet forestilling for os.
|
|
Her
fik vi lige en idé om, hvor langt vi var hjemmefra
|
Mens
nordmændene tog hele turen, benyttede vi tiden til at skiftes
til at handle, det var sidste by, så der blev slæbt
nogle poser ombord og vi fik også hentet et par dunke benzin
på tanken. Vi havde aftalt med nordmændene og tyskerne,
at vi ville sejle senest klokken to, da det blæste mere og
mere op og vi var nervøse for, om vi kunne komme fri af kajen.
Og hvad skete der, tyskerne var væk til tiden, men nordmændene
kom daskende tilbage ved halv tre tiden og Lene var helt oppe i
det røde felt. Magen til frækhed.
|
|
|
Flotte festdreagter
med perlekraver og skintaske og kemikker |
Lånt fotografi
af ung mand i færd med at bygge en kajak |
|
|
|
|
Udstilling på
museet |
Typiske nordbo dragter |
|
|
Et kig
fra havnen mod næsset og alle museumshusene |
Det
var så meget lavvande nu, at vi ikke kunne sejle mange meter
frem med fare for at gå på grund. Og i mellem tiden
havde en stor amerikansk båd med et langt bovspryd ragende
ud tæt på vores vindror, lagt sig for enden af kajen,
der om formiddagen var blevet fri. Vi havde planlagt at bakke rundt
om hjørnet af kajen, mens Henrik holdt os fri med bådshagen.
Det kunne vi godt glemme alt om, så hvad nu. Et andet problem
var, at vores bovpropel ikke virkede længere, den gik i stykker
i Labrador. Det er ellers altid den, som redder os i en penibel
situation.
|
|
|
De tre huse langs
vejen er overgivet til museumshuse |
Vue mod Nanortalik
by fra udkiggen i museumsbyen |
Nordmændene
dampede bare af uden at bekymre sig om noget som helst. Heldigvis
havde en flink grønlænder fulgt hele optrinet oppe
på kajen og han hjalp os med enderne, så vi ikke behøvede
at klatre op af stigerne for at få dem ombord. Han gav os
enderne ned i den rigtige rækkefølge og så var
det med hjertet oppe i halsen, at vi prøvede at komme fri.
Først så det ud til, at det kunne lykkes at bakke,
men så kom et pust og strømmen tog os og vi kom hurtigt
for tæt på amerikanerens bovspryd, så frem igen
og der var kun een chance, med fart på at dreje hårdt
styrbord og håbe der var vand nok under kølen. Det
var mere held end forstand, men det gik og vi var fri. Føj,
for en oplevelse! Nej, må vi så bede om at ligge for
anker.
|
|
Et af
de finere museumshuse. Der var forskellige temaer i de mange huse,
som lå helt ude på næsset |
For
lige at understrege vigtigheden af, at vi kom afsted nu, var at
et stort isbjerg var på vej ind mod skonnertkajen og vi havde
hele formiddagen sloges med en skosse, som drev ind mellem bådene
og som til sidst tippede rundt og ødelagde tyskernes vindror.
|
|
Indsejlingen
til Nanortalik og den lille havn til småbåde, hvor der
var for lavt for os |
|
|