På turen over Nordsøen blev der både ringet hjem og mailet over radioen. Der blev bagt franskbrød og det nye slingergrej Henrik havde lavet til ovnen fungerede fint, brødformene bliver hvor de skal.
Langs Norges kyst var det let overskyet med byger, grov og ubehagelig sø, til tider kom også nogle tågebanker. Endelig kom delfinerne kl. 04 om morgenen en flok på ca. 20 stk´s, herligt som de kunne springe omkring os. De blev i næsten 2 timer hvor nogle lavede afstikkere ud for at jage. En engelsk yacht fra Inverness kurs mod Norge kaldte os op for at høre hvem vi var og hvor vi skulle hen. Det er afvekslende med en lille sludder på vagten.

I Kirkwall slappede vi af efter ræset. Det var hyggeligt at komme hertil igen og som sidste år ved samme tid var vi igen heldige med vejret.

Fra Kirkwall sejlede vi op mellem øerne til den lille ø Fair Isle, som ligger midt mellem Shetland og Orkney øerne. Den blev vi snydt for sidste år, da vi kom fra Lerwick. Dårligt vejr fra nord indhentede os og vi valgte at sejle forbi. Vi har senere erfaret at man sagtens kan gå ind i South Haven og ligge for anker blot man passer på stenen midt i bassinet. Det er fint nok at sejle ind med jollen der. Der er kun små sten, modsat North Haven som har den fineste sand strand.
Vi kom lidt for tidligt og lå underdrejet indtil det blev lyst nok til at gå ind. Vi mødte en dansk båd på vejen ind og fik hilst. Vi var heldige med vejret på Fair Isle men ellers er mottoet: hvad du kan nå i dag, skal du ikke udsætte til i morgen, det går stærkt heroppe!

Fair Isle var en stor oplevelse dels på grund af fuglelivet - sælerne, flinke mennesker og øen i sig selv, som på grund af størrelsen gør, at man når vidt omkring i den til tider dramatiske natur.
På vores vandreture så vi mange gange hvordan storkjoverne angriber sulerne i luften for at de skal slippe deres fangst som de så stjæler fra dem, mange gange meget dramatisk med kamp i vandet, de gider ikke fiske selv. Der er mange forskellige fugle på øen, hvoraf mange syntes meget tillidsfulde og nysgerrige. Men den lille Puffin (Lunden) har vi tabt vores hjerter til. Den er så charmerende og giver man sig god tid, sætter sig ned eller endnu bedre lægger sig, kommer de myldrende omkring een. Det er bare så stor en oplevelse. Også sælerne, som der var mange af på nord- og syd siden af øen er meget nysgerrige og følger os når vi kravler rundt på klipperne. De har et sjovt hoved ligesom et stort hundehoved med badehætte. Det sker også tit under sejlads at de dukker op en hundrede meter fra båden og følger os, de er bare så nysgerrige.
To fiskere kom lige til middagstid og forærede os en spand fisk, rengjorte lige klar til panden, det er altid meget velkomment.

Fra Fair Isle sejlede vi nordvest om øen med kurs mod Westray, Orkney´s nordvestligste ø og videre mod Cape Wrath på Scotland´s vestkyst, hvor vi i tæt tåge fandt ind til vores gamle ankerplads i Loch Inchard. Da vi droppede ankeret helt inde i bunden af fjorden, kom solen og tågen lettede - flot dag med 20 grader ingen både udenpå fred og ro og fantastisk natur med flotte bjerge.

Fra Loch Inchard blev kursen sat mod Stornoway på Yderhebriderne. Endnu en pragtfuld lun og stille morgen, solskin ingen tåge men heller ingen vind 0 - 1.5 m/sek. Så jernhenrik må på arbejde igen. På turen over North Minch så vi mange delfiner, sæler og forskellige havfugle meget tæt på. En flok spækhuggere på jagt slog med halen i vandet for at fange (dræbe) fiskene.
Ankom til Stornoway i solskin, 25 grader og helt vindstille - ligesom at være syd på. En rigtig by med park og høje træer og en 18 hullers golfbane og masser af blomster overalt. Mange fiskebåde med herlige galliske navne. Vi snakkede med en fyr fra coast-guard om vejret, som fortalte det havde været fint nu i 2 uger - han spurgte om vi kunne lide fisk, ja var svaret, hvorpå han langede os en pose med to store nyfangede lubber (fisk) så var middagen reddet igen, mums...

Henrik er blevet sommerklippet og vi har været i sportshallen og fået et varmt og langt brusebad. Så nu kan vi være bekendt at bevæge os blandt de lokale. Nu skal vi på biblioteket, hvor der er fri internetadgang og prøve om vi kan få gang i hjemmesiden. Tak til Hans at du holder os up to date. Vi har faktisk tænkt, om det er ulejligheden værd selv at være på - det klarer du jo meget bedre....