Tirsdag d. 12-8 kl. 09.30 sejlede vi fra Stornoway med farvel og på gensyn til Lene og Jens fra Towanda. En fin motorsejlads til Loch Maddy på North Uist, hvor vi lå ved en gratis mooring. Det er nærmest som en indsø med to til tre øer, hvor der er lagt moorings ud - man kan også ankre mange steder. Stedet kan anbefales. Vi sejlede næste dag med en fin sejlads, indtil vi kom fri af øerne i syd, så kom Atlanten for fuld styrke. Alt blev bare mere voldsomt - en venlig hilsen derudefra. Så kørte vi igen op og ned af de blå skrænter. En anstrengende og hård sejlads hele aftenen og natten med. Først nede ved Mull of Kintyre fladede det ud, og vi begyndte at krydse med vinden agten ind ned gennem North Channel. Kintyres sydspids var meget flot, og aldrig har vi set så mange havfugle på vandet som der.

Ankom til Isle of Man - Port St. Mary - d.15/8. En god tur på 275 sømil. Vi kom for tidligt og lå underdrejet i nogle timer, indtil det blev så lyst, at vi kunne finde ind. Dana sejler bare så godt, der er virkelig kommet fart i skuden, efter vi har fået den nye skrue. Vi lagde os uden på et muslinge fiskefartøj - føj hvor de stinker. Fik badet og lidt morgenmad. Kravlede 6 meter op af en ulækker lejder ( havde gummihandsker på ) for at få af vide, at vi ikke kunne ligge der. Selvfølgelig var det i mellem tiden blæst op med vinden tværs og vandet var yderligere faldet, sådan noget l... . Hader at flytte båd med stærk sidevind og ingen plads. Bovpropellen reddede os, og vi gik til en mooring.

Over på kajen har kutterne travlt med at losse deres fangst, som bliver hejst 6 meter op, hvorefter en truck kører det hele til et kølehus. Livlig aktivitet en fredag aften, de knokler på for at blive færdige, så de kan gå på pub.

Lørdag morgen var alle på dupperne, ude med gummibåden til deres både eller joller. Hurtig afgang fra den lille inderhavn, mens der er højvande. Det hele summede som i en sydengelsk kystby om sommeren. Vi blev smittet, fik saltet vasket af på alle luger og vinduer, ordnet jollen og fik den i karret. Man behøver ikke at have havsalt med hjemmmefra til æggemaden, bare ryst kluden, det er utroligt, hvor meget salt der er.

Vi havde en dejlig spaseretur rundt hele bugten og op i byen. Her er gamle stenhuse, som vi kender dem fra øerne nordpå men også huse som i sydengland. Hvide og i sarte pastelfarver og masser af blomster og palmer.

Havde en fin sejlads til Eyers Rock. Så var det bare kryds hele vejen til Cork langs Irlands sydkyst. Vi sejlede ind til Crosshaven - Salve Marine - hvor vi har ligget før. Det er et godt sted, hvis man skal have lavet lidt reparationer. Alt er blevet væsentlig dyrere, siden vi var her sidst i 1996.

Efter et par dage gjorde vi klar til at tage ind til Cork for at købe nogle ting vi manglede, og få repareret vores nye radar, da det bankede på. Det var Berit og Erik fra Octopus hjemmehørende i Gråsten. Vi havde hørt dem over vhf´en ud for Dublin. De var ude for at finde en vinterplads til deres båd. De kom ombord til en øl og kop kaffe og sludderen gik livligt og tiden løb! De var søde at invitere os til at tage med til Kinsale. Herligt, så kunne vi også se lidt af landet og ikke mindst byen Kinsale. En rigtig lille perle med mange små listige stedet. Fine huse i flotte farver og mange blomster.

Vi fik sagt farvel og på gensyn til Berit og Erik. De skulle jo videre og tilbage til Octopus.

Der var dragestævne med bl. a. kronprins Frederik som deltager. Lige som vi stod udenfor klubben, kom han sejlende ind med Dannebrog sat - med en fin førsteplads, sådan!

I Cork for vi rundt i pis øs-regnvejr for at få ordnet forskellige ting, som var brækket ned. I guder, hvor er der meget fodarbejde!

Vi var også på det store gamle engelske marked, som ligger lige mellem gågaderne. Et kæmpe udbud af varer, alle mulige slags fisk og skaldyr, kæmpe kød- og grøntmarked. Der er alt muligt indenfor konserves og luksus ting. Absolut værd at besøge.

Forlod Crosshaven lørdag d. kl. 11/4 med udsigt til svage vinde over Biscayen. Havde fin sejlads hele lørdagen og natten til søndag samt flere delfinbesøg. Hele søndagen var der vindstille. Vi forsøgte os med genakkeren, men det var helt til grin, den hængte bare og så træt ud. Mandag og tirsdag gik det bare derud af. Der var varslet gale ved Cap Finisterre, som blev ændret til ca. 15 m / sek. . Men det kan jo også være nok, selv om det er med vinden fra NØ.

Den kulede lidt, og der er nogle gevaldige buler ind imellem, men vi rider dem pænt af. En anden båd lige i nærheden kaldte os op, for høre hvem vi var og hvor vi skulle hen. Selv kom de fra Kiel og skulle aflevere båden på Mallorca. Det er meget hyggeligt med en lille chat. Der er lige to store fiskefartøjer, som har passeret os med kurs nord på, og det så meget vådt ud - føj!

Vi har ellers haft fed underholdning her til morgen og formiddag. Først blev vi kaldt op af en fransk navy helikopter, som svirrede lige hen over os, med et skilt hængende ud - formentlig at vi skulle åbne vhf én - men det kunne vi ikke se. Da Henrik hørte larmen, slog han vhf én til. På fransk, så engelsk: hvor vi skulle hen - kursn o.s.v.. Vi kunne ikke forstå hans engelske, og der var en helvedes støj fra den snurrebasse. Henrik bad ham om at fjerne sig lidt, hvis vi skulle høre noget, og til sidst blev vi vist enige, og de dampede af. Senere kom en propelmaskine hen over os, livlig trafik. De havde vist gang i en flådeøvelse.

Det bedste ved det hele er, når den franske navy kalder de spanske fiskere op. De nægter at tale hinandens sprog. Franskmændene taler på fransk eller engelsk - no - no- siger spaniern - no comprente. Så fortæller de deres position på spansk, og det vil franskmændene ikke forstå. Enten opgiver de eller bliver enige efter en halv times tid. Det skulle vel være muligt at sige tallene på hinandens sprog?

Sidste døgn over Biscayen var en rigtig snudestrammer. Våd af pommeren til og flere ting har taget den store flyvetur, utroligt som ting kan suse rundt.

Da vi kom til Cap Finisterre lagde søen sig og vi havde en dejlig sejlads langs den spanske kyst. Vi havde bestemt os for Bayona. Men det gik så godt, at vi fortsatte mod Lissabon. Ankom til Cascais ca. 10 sømil inden Lissabon fredag d. 5/9 kl. 20. Nåede lige at smide krogen inden solen gik ned, for så er der nemlig lukket og slukket - bælravende mørkt. Fin ankerplads - god nattesøvn