18 July 2011 | Cooks Bay, Moorea, Fransk Polynesien

Ankommet til Moorea
Lørdag den 16. juli tidlig morgen lod vi trossen gå til den lånte mooring og kaldte lufthavnen op for at få tilladelse til at passere gennem kanal Fáaa, som løber langs startbanen. Vi slap igennem uden problemer, og kaldte igen Papeete havn op, og fik tilladelse til at forlade havnen med et farvel fra Tahiti.

Der var varslet hård vind, så vi var forberedte, da vi kom fri af Point Venus. Sorte skyer hængte over den nordlige del af Tahiti, og vi fik da også et par byger med god vind. Søerne byggede sig op, og vi fik et par brækkere ind i cockpittet. Men det var rart at komme videre og vi kunne lige så godt vænne os til den megen vind og sø; det vil vi få for det meste fremover nu på denne tid af sæsonen.

Da vi kom til Moorea sejlede vi gennem revet ind til Cooks Bay og fortsatte ned i bunden af bugten. Vi fandt hurtig ud af, at her ikke hele tiden var specielt læ, da vinden kom hylende ned gennem de stejle bjergkløfter. Her er fantastisk flot og meget frodigt. Da vejrmeldingen de næste dage lød på hård blæst fra øst, valgte vi alligevel at ligge her i stedet for at ankre ude bag revet uden læ for vinden. Så må vi finde os i at blive høvlet lidt rundt inde i bugten.

I dag har vi været på en dejlig tur i en 4x4 jeep rundt på den nordlige del af øen. Ad snørklede hjulspor kørte vi op til, for polyneserne, det hellige bjerg Rorui, 898 meter højt. Bjerget ligger mellem d´Opunohu Bay og Cooks Bay. Der er en fantastisk udsigt over nordkysten med de mange hotel palmehytter, som står på pæle ud fra kysten og langt ud i vandet. Det flotte rev, som omkranser hele Moorea, imponerer når havet står i kaskader op i luften, når det brækker ind over revkanten.

Der er mange pas i revet, som vi kan sejle gennem og ligge i læ for de store bølger udenfor. Fra toppen af Mont Rotui kan man se begge bugter på samme tid og der er et fantastisk vue ind over dalen, som er bunden af en sunken vulkan. Her inde i læ af bjergene kørte vi gennem en masse ananasmarker, som dyrkes i rød lerjord. Derefter gik turen videre ind i landet op til udkigspunktet Belvédère, som ligger næsten inde midt på øen. Herfra kunne vi igen se begge bugter, som skærer sig dybt ind i landet. Vi kunne se Dana ligge for anker.

Vi besøgte en botanisk have, hvor vi smagte på forskellige marmelader lavet af de lokale frugter og fik serveret fisk frugt, det var meget lækkert. Vi var også inde og smage på de dejlige juicer og alkoholdrikke de laver på øen. Fabrikken lå ved siden af et lille turist butik, hvor man foruden at smage de mange forskellige ting også kunne forsyne sig, hvis man havde råd til det. Vi havde klogeligt ikke taget vores visakort med, så begrænsede indkøbet sig automatisk.

På turen rundt så vi også ruinerne af marea Tetiiroa, som er et tempel, et helligt sted, hvor man før europæerne kom hertil, ofrede dyr og mennesker. Det var kun mænd man ofrede, hvorfor ved vi ikke.

Turen endte ved en butik, hvor vi fik fortalt om dyrkningen af de flotte perler, man kan købe næsten alle vegne. Vi så allerede på perler, da vi var på Gambier, og det er også herfra de flotteste perler kommer fra. Men der var fine ting at kigge på også her. Vi nød turen og fik et bredt indtryk af, hvordan der ser ud ikke bare langs kysten men også inde i hjertet af øen Moorea.

Her til aften var vi til polynesisk dans på Club Bali Hai, som ligger her i Cooks Bay.

I morgen tager vi videre til den næste bugt Opunohu.

23 July 2011 | d´Opunohu Bay, Moorea, Fransk Polynesien

Svømmer med rokker og hajer.
Torsdag den 21. juli forlod vi Cooks Bay. Vi var lige et smut inde og forsyne os med nybagte baguette og komme af med affald. Vi sejlede for motor for at teste den endnu engang, der sivede stadig lidt kølevæske ud ved en studs, da vi afprøvede den i går, og Henrik måtte igang igen med nye slangestudser.

Turen tog bare en times tid, så lå vi igen for anker, men denne gang lige indenfor revet i d´Opunohu Bay i krystalklart vand med kun een meter under kølen. Det er lang tid siden, vi har gjort det. Men her er ingen tidevand af betydning og kun små bølger, når det blæser. Det er fantastisk at kigge ned og se ankeret og ankerkæden ligge på kridhvidt koralsand. Vi ser skildpadder, englerokker og mange fisk; eremitkrebs og store konkylier vandre rundt på bunden lige ved siden af Dana.

Fredag var vi tidligt oppe, for vi ville en tur med jollen et godt stykke op langs kysten for at opleve de tamme rokker og sorttippede hajer. ?~V! det var overskyet og sorte skyer med regn kom over os. Efter morgen kaffen så det lidt bedre ud, men stadig tendens til en byge, som vi selvfølgelig også fik, mens vi fes afsted for vores lille påhængsmotor på 2½ heste; den skulle røres nu, inden den ruster helt sammen. Vi havde heldigvis vind og sø i ryggen, så det gik bare der ud af ned gennem løbet mellem korallerne.

Det var en lang tur, det tog næsten en time at nå helt derud, hvor rokkerne holder til. Der er et fladt stykke med koral sand ved siden af renden, og her kan man ankre jollen og springe i vandet, det når ca. til brysthøjde. Ikke så snart er man i karret, før rokkerne kommer for at se, om man har fisk med til dem. De bliver nemlig fodret når turistbådene kommer derud, så de tror, at der er mad når nogen kommer. Vi havde ikke noget med, men der kom hurtigt en båd med turister, og så var der gang i den. Det var rigtig sjovt at se så mange rokker piske rundt om benene på een og var de særlig ivrige landede de helt oppe på brystet af een for at få en godbid.

De var lidt ru på overfladen men helt silkeglatte på den hvide underside. De var en god meter tværs over fra vinge- til vingespids og så har de en meget lang halepisk, og der var en torn på, men her var der åbenbart ingen fare på færde, da de er helt tamme.

Vi svømmede ud til kanten af kanalen og her var der mange fisk og sorttippede hajer. Det var virkelig spændende at svømme rundt mellem mere end 15 hajer bare på få meters afstand. Hajerne kom også ind over det flade, da turistbådene var sejlet, og vi havde både hajer, rokker og de mange fisk der for os selv. Inden vi havde set os om, havde vi været næsten 2 timer derude, så det var tid at sejle tilbage. Vi fik fyldt benzintanken, inden vi gav den gas hjemover. Hvis vi ikke var våde i forvejen, blev vi det nu. Vi havde vind og krapsøer imod os, så det blev en våd omgang. Men det var det værd, det havde været meget spændende, og vi havde moret os med rokkerne. Det er ikke en helt almindelig oplevelse, og så oven i købet også at opleve så mange hajer tæt omkring os. Jo! det havde været en fin tur.

Så var det herligt at få et lunt brusebad og en solid frokost ovenpå alt det vandpjaskeri. Gassen var ikke helt gået af os. Det blev en dejlig stille og solrig eftermiddag, så vi tog en tur, inden vores sundowner, i jollen helt ind i bunden af d´Opunohu Bay. En smuk tur, hvor vi endnu engang kunne beundre de høje majestætiske og meget dramatiske bjergtinder, som omkranser bugten. Disse to bugter er utrolig smukke, og Moorea er vel en af de smukkeste øer herude. Frodig og grøn med fantastiske planter og smukke blomster alle vegne.

Desværre var korallerne lige afblomstret, så de var kedelige at se på, og alle koralrankerne flød rundt i overfladen. Godt vi nåede at opleve dem på Tuamotu atollerne. Men her er masser af farvestrålende fisk at se på. Vi nyder liver ved revet og arbejder også lidt; på Danas bund gror der mange forskellige dyr og planter, så vi må igang med skraberen og børsten, for at vi ikke gror fast, det er jo også en del af cruising livet.

Vi tager videre i morgen til øen Huahine. Det bliver en nat sejlads, så vi ankommer om søndag morgen.