14 July 2011 | Papeete, Tahiti, Fransk Polynesien
Klar
igen
Efter næsten tre uger i Papeete er vi nu klar til at sejle
videre. Motoren er repareret og køleskabet er fyldt op.
Afsejlingen
fra Fakarava uden motor gik godt. Ankeret kom op uden problemer,
vi havde bundet to fendere på kæden, til at holdt den
fri af koralblokkene. Problemet er, når man anker mellem korelblokke,
at kæden snor sig rundt om blokkene og gør det svært
at få ankeret op. Vi havde sat messanen og den lille fok og
da ankeret var oppe, sejlede vi forsigtigt ud mellem de andre både.
Da
nogle af de andre både hørte, at vi skulle afsted uden
motor, tilbød de at hjælpe, så to gummibåde
var klar til at skubbe os rundt, hvis det skulle blive nødvendigt.
Vi havde selvfølgeligt lagt os inderst inde, tæt på
revet, noget vi ellers aldrig gør. Men det var for fristende,
så skulle vi ikke sejle så langt med jollen hver gang,
vi skulle i land og hente baquette om morgenen. Der var friskbagt
brød hos bageren klokken 6. Så vi susede lige ind på
stranden og gik de få minutter hen til bageren.
Fri
af de andre både fik vi sat resten af sejlene og styrede mod
passet, der lå en times sejlads fra ankerpladsen. En byge
gjorde, at vi havde rigelig vind, da vi skulle ud gennem passet
og ganske som vi havde forventet, blev der stille på bagsiden
af bygen, da vi lå lige midt i passet. Men vi havde heldigvis
beregnet tiden rigtigt, så der var næsten ingen strøm.
Vi klarede det uden problemer og holdt godt til styrbord tæt
under kysten, hvor strøm og bølger var mindst. Fri
af kysten kunne vi sætte kurs mod Tahiti, 250 sømil
mod sydvest.
Det
gik strygende der ud af. Vi glædede os, endelig en fin sejlads
til Tahiti. Men det varede ikke mange timer, så kom den ene
byge efter den anden og så var vi tilbage i det kendte mønster
igen med skiftende vinde og regn.
Da
vi to dage efter kom til Tahiti, ankrede vi op bag Pointe Venus
5 sømil fra indsejlingen til Papeete havn. Bugten bag Pointe
Venus er stor og godt beskyttet mod de vind retninger der er på
denne årstid. Perfekt til ankring uden motor. Vi fik kontakt
med vores franske venner over radioen og aftalte, at vi ville sejle
ind i havnen næste morgen. Deres ven havde en mooring vi kunne
bruge de næste 3 uger, medens han var på ferie.
Planen
var at sejle hen til havneindløbet og der starte motoren
og håbe, at den ville holde i den time det ville tage at sejle
ned gennem kanalen til ankerpladsen. Så tidligt næste
morgen lettede vi anker og sejlede mod havnen. Men der var selvfølgelig
næsten ingen vind, så vi sejlede / drev langs revet
med 1-2 knobs fart de næste timer. Et par sømil fra
havnen gav vi op og startede motoren.
Så
skulle der gang i radioen; først skulle vi have tilladelse
til at sejle ind i havnen, og da kanalen vi skulle gennem gik tæt
forbi lufthavnen, skulle vi have tilladelse til at sejle forbi i
hver ende af startbanen. Francois kom os i møde i sin gummibåd
og ledte os hen til bøjen, vi skulle ligge ved. Vi åndede
lettede op, da vi lå sikker for bøjen. Motoren havde
klaret turen, selv om epoxyen var begyndt at revne og lidt udstødning
sivede ud.
De
næste uger i Papeete blev en blanding af at arbejde og være
turist. Vi fik set byen og den nærmeste omegn og fik ordnet
motoren. Bowman'en kom fra England over New Zealand, men uden de
slanger og pakninger vi havde bedt om; meget dårlig service.
Den blev monteret og efter flere turer med bus ind til byen, fik
vi de fleste ting vi manglede. Vi har også fået vasket,
købt ind og fyldt op med diesel og benzin. Vi er klar til
at tage videre til naboøen Moorea.
|