01 August 2011 | Tahaa, Fransk Polynesien

Sejlede næsten rundt øen Tahaa
I dag var det fint til morgen, så det var nu, vi skulle afsted. Der var stadig skyer ved 7 tiden, men da solen kom frem ved 8 tiden, fik vi blå himmel og ca. 5 m/s. Ankeret og de 65 meter kæde kom op uden problemer.

Vi kaldte lufthavnen flere gange, som der stod på et skilt at vi skulle, inden vi sejlede forbi enden af startbanen. Der kom et fly for landing og vi tog en omgang rundt, men der blev aldrig svaret, så vi fortsatte over til øen Tahaa.

Vi sejlede for motor indtil vi fik vinden agten for tværs, så rullede vi genauen ud og kørte bare for små omdrejninger for at holde batteri laderen og watermakeren igang. Med sejlet ude holdt vi ca. 5 knobs fart.

Det var en fin tur op langs øen, og da vi kom om på vestsiden af øen, kiggede vi efter en bugt at ligge i for natten. Det blev den 3. bugt, hvor vi fandt mest læ og vi ankrede på ca. 20 meter vand.Så tog vi ind til en lille havn og lagde jollen. Der var et magasin, hvor vi var inde og kigge og forhørte, om vi kunne købe baguette næste morgen, det kunne vi.

Vi fandt en sti, som så ud til at føre lidt op i landskabet. Det er første gang, vi har kunnet gå ind i landskabet, uden det er privat. Det var en sti, som førte op til de mange plantager i bjergene. Vi startede med at gå op ad, uden at vide hvor stien førte hen. Vi kom forbi nogle huse, hvor de dyrkede vanille. Planten, som er en tropisk orkidé, skal vokse op af noget. Her havde de overdækkede plantager med sort net over, hvor planterne stod på rad og række bundet op til hver sin nedgravet betonpæl, som dannede et T.

Vi havde set det på Moorea, men her så vi også at planterne groede "vildt" langs stien uden overdække. Stadig skal de have noget at gro op af, og her bruger man nedstammede træer, som de bliver bundet til. Efter megen søgen fandt vi endelig nogle planter, som var i blomst, og de grønne vanille stængler hængte i klaser. Blomsterne er hvide og meget flotte. Vi plukkede en enkelt grøn vanille stag af, som vi lægger til tørre, så må vi se hvad det bliver til. Der var utrolig smuk og frodigt op langs bjergsiden, og her groede også masser af bananer og papaya, ærgerligt vi ikke kunne tage nogle, men det er Tabu.