01 August 2011 | Tahaa, Fransk Polynesien
Sejlede
næsten rundt øen Tahaa
I dag var det fint til morgen, så det var nu, vi skulle afsted.
Der var stadig skyer ved 7 tiden, men da solen kom frem ved 8 tiden,
fik vi blå himmel og ca. 5 m/s. Ankeret og de 65 meter kæde
kom op uden problemer.
Vi
kaldte lufthavnen flere gange, som der stod på et skilt at
vi skulle, inden vi sejlede forbi enden af startbanen. Der kom et
fly for landing og vi tog en omgang rundt, men der blev aldrig svaret,
så vi fortsatte over til øen Tahaa.
Vi
sejlede for motor indtil vi fik vinden agten for tværs, så
rullede vi genauen ud og kørte bare for små omdrejninger
for at holde batteri laderen og watermakeren igang. Med sejlet ude
holdt vi ca. 5 knobs fart.
Det
var en fin tur op langs øen, og da vi kom om på vestsiden
af øen, kiggede vi efter en bugt at ligge i for natten. Det
blev den 3. bugt, hvor vi fandt mest læ og vi ankrede på
ca. 20 meter vand.Så tog vi ind til en lille havn og lagde
jollen. Der var et magasin, hvor vi var inde og kigge og forhørte,
om vi kunne købe baguette næste morgen, det kunne vi.
Vi
fandt en sti, som så ud til at føre lidt op i landskabet.
Det er første gang, vi har kunnet gå ind i landskabet,
uden det er privat. Det var en sti, som førte op til de mange
plantager i bjergene. Vi startede med at gå op ad, uden at
vide hvor stien førte hen. Vi kom forbi nogle huse, hvor
de dyrkede vanille. Planten, som er en tropisk orkidé, skal
vokse op af noget. Her havde de overdækkede plantager med
sort net over, hvor planterne stod på rad og række bundet
op til hver sin nedgravet betonpæl, som dannede et T.
Vi
havde set det på Moorea, men her så vi også at
planterne groede "vildt" langs stien uden overdække.
Stadig skal de have noget at gro op af, og her bruger man nedstammede
træer, som de bliver bundet til. Efter megen søgen
fandt vi endelig nogle planter, som var i blomst, og de grønne
vanille stængler hængte i klaser. Blomsterne er hvide
og meget flotte. Vi plukkede en enkelt grøn vanille stag
af, som vi lægger til tørre, så må vi se
hvad det bliver til. Der var utrolig smuk og frodigt op langs bjergsiden,
og her groede også masser af bananer og papaya, ærgerligt
vi ikke kunne tage nogle, men det er Tabu.
|