3.
BREV
Næste
dag sejlede vi i fint vejr for motor op til Alcantara. Det var lørdag,
så alle portugiserne var på stikkerne. Alt hvad der kunne
flyde var på floden og der blev fisket til den store guldmedalje
- de er vilde med det - både af lyst og af nød. Så
vi havde travlt med at undgå små joller og de mange bojer.
På land, langs promenaden holdt der tæt med biler, og
flere hundrede fiskestænger stod langs floden. Jo, week-enden
var begyndt.
Da
vi kom til Alcantara og drejede ind så vi med det samme, at
havnen var blevet udvidet meget , siden vi sidst var her. Svingbroen
ved indsejlingen var groet fast og er nu ude af funktion. Der kan
frit sejles ud og ind nu. Næsten lige indenfor til styrbord
fik vi øje på to danske både, som vi prejede.
Vi lagde til ved den næste bro, og de var flinke til at tage
imod. Vi kunne ikke blive liggende der, da det var fast plads for
en skonnert som sejlede med turister.
Der
er ingen smalle steder hos Waverunner, som den ene af de danske
både hed, vi kunne bare ligge uden på dem. Waverunner
er en 53 fods stålbåd fra Ishøj med besætningen
Henrik - Charlotte og deres søn Jesper på 5 1/2 år.
De havde besøg af Karen fra Mie, en tre mastet skonnert som
også lå i havnen. Vi blev inviteret til at være
med til grill på agterdækket samme aften. Efter at have
fået fersket af og ordnet sejl, for vi op til Pingo for at
handle ind til grillen. Vi var lidt sen på den, men fandt
et par gode bøffer og frisk salat. Vi blev mange, en hel
danskerklub på 10 personer.
|
|
|
Det
var en god start på vores ophold i Lissabon. Som sagt har
vi været her før og faldt straks for byen med dens
store kontraster - nyt og meget gammelt og brugt - læs: ikke
vedligeholdt. Men på trods af nedslidning, holder vi meget
af byen. Søndag tog vi alle med toget til Cascais, hvor der
var et stort marked ved et stadion ikke langt fra byen.
Du
milde, sikken en heksegryde med alskens ting og sager og en infanalsk
støj. Råben med megafon for at overdøve hinandens
priser og tilbud kunne snart blive for meget. Alt blev udbudt: tøj
- sko - lysekroner - møbler - stof - fiskegrej - mad, der
manglede intet. Vi fik da handlet forskelligt. Lene købte
bl. a. 2 bluser - et glas honning - lidt kosmetik og en god pølse.
Om
aftenen var vi til sammenskudsgilde på Mie. Birger, som er
skipper på Mie, havde uddelegeret hvilken båd som skulle
lave for- hovedret og dessert. Det blev helt vildt godt. Karina
stod for suppen til forret - Karen og Charlotte havde lavet kold
kartoffelsalat og kylling, vi lavede dessert, frisk frugt med is.
Birger klarede nogle gode sundowner. Vi har fået så
meget lækkert at spise og alle har hygget sig.
|
|
|
|
|
|
|
Og
sådan fortsatte det også næste dag, hvor vi om
morgenen sejlede ud til Mie i Waverunners store gummibåd.
Mie lå klar ude i havnen. Vi kom ombord og sejlede med over
på den anden side af floden i nærheden af Seixal. Mie
skulle på værft. Vi skulle sejle ind ved lavvande. Der
var godt nok ikke mange centimeter under kølen, men Birger
kan sit kram. Ved hjælp af Henrik - Charlotte´s - i
gummibåden som sejlede trosser ind, kom Mie fint på
plads langskibs en pram. Pladsen så lidt forsømt ud
eller bare sydlandsk. Der blev bygget flere store skibe i alu, og
en helt ny 70 tons travelift stod på pladsen. Efter hvad vi
forstod, er der rimelig billigt. Så det kunne være et
godt sted at komme op næste gang, man er på de kanter.
Man kan også ligge fint for anker inden værftet i kanalen,
der er dybt nok ved lavvande. Det ser godt nok underligt ud ved
lavvande, meget store arealer er tørlagte.
Om
eftermiddagen tog vi - seks voksne og Jesper - hjem i gummibåden
til Alcantara. Det blev godt nok en våd tur og Charlotte var
ved at krepere af grin. Hun morede sig kosteligt på hele overfarten.
Torsdag skulle vi igen over til Mie, men denne gang kom taxa-Carlos
og kørte os. Nu skulle vi over broen, ellers plejer det at
være under. Der er en flot udsigt deroppe fra.
|
|
|
|
|
|
|
Onsdag,
tog vi alene ind til byen for at se de gamle steder og købe
en ny urrem til Henrik, et par søkort og flag og finde en
net-café. Lene var en tur i et meget højt tårn,
som ligger midt i byen. Det er tegnet af Eiffel, der er en lille
restaurant på toppen og en flot udsigt.
|
|
|
|
|
Vi
ligger stadig udenpå Waverunner og hygger os. De har indtil
nu givet os strøm, så har Henrik - Lene´s - til
gengæld hjulpet lidt med computer. Det er fint, vi kan hjælpe
hinanden.
|
|
|
Fredag,
lagde vi os ind i den aflåste del af marinaen, hvor der er
vand og strøm. De andre gør klar til at tage ud til
Caiscai i nogle dage, inden de sejler mod Porto Santos. Vi holdt
radiokontakt lige indtil de tog afsted tirsdag formiddag. Og Mie,
der var færdig på værft, kaldte op tirsdag aften,
hvor vi alle tog afsked med hinanden. Vi aftalte faktisk med Birger,
at holde kontakt over kortbølgeradioen og afprøvede
også en frekvens den aften. Men siden er der gået ged
i det og vi har intet hørt. Lidt ærgerligt for Henrik
har troligt hver aften kl. 21.00 dut kaldt: Mie-Mie-Mie - her er
Dana. Men ingen Mie kom ind - ØV!
Næste morgen fik vi travlt med at rydde agter- og forrum og
gennemgå alle vores ting. Vi havde jo ikke haft tid før.
Der gik et par dage med det. En aften, da vi var ved at grille,
forsvandt den store bro bag os i røg og solen blev helt rødbedefarvet.
Så kom lugten af brand, sod og aske faldt ned. Det var altså
ikke fra grillen. En stor skovbrand lidt nord for Lissabon hærgede,
fy for fanden! Vi gloede lidt på hinanden: hvad gør
man? fik ordnet bøfferne i en fart og lukket teltet helt
til. Så kunne vi blot håbe på, der ikke skete
for meget skade på grejet. Der sad vi så og kogte. Der
var nemlig lige i de dage en hedebølge i Lissabon området,
med mere end 40 grader om dagen. Aftenen før havde vi været
i Belém, og da var der 31 grader kl. 20 om aftenen. Vi tændte
for tv-kassen og kunne nogenlunde følge med i hvad der skete.
Det var bevægende, at se folk stå grædende og
uykkelige uden for deres nedbrændte huse, alt forsvandt i
flammer. Det var en hed nat på mange måder. Frygtelig
at tænke på, hvor mange mennesker, der får deres
liv ændret så hurtigt. Portugal har i det hele taget
været slemt hærget af brande denne sommer.
|
|
|
En
af dagene tog vi sporvognen op ad de smalle gader til Castelo de
São Jorge, Lissabons gamle borg. Et udkigspunkt hvor man
kan se hele den indre by og langt op ad floden. Der er meget flot
deroppe. Det er et yndet udflugtssted for portugiserne selv.
Så blev der ellers travet gade op og gade ned. Vi fandt også
den stejle kabelsporvogn - det går næsten lodret op.
Lissabon ligger på syv høje (ligesom Rom) så
der er meget benarbejde.
Det
er det, der er det spændende ved at gå rundt her og
finde de listige steder.
Vi kom også vidt omkring denne gang og til sidst var vi bare
helt mætte og trætte af indtryk også fysisk. Der
er mange ting og steder vi har til gode til næste gang. Sådan
skal det være, noget at glæde sig til. Billederne må
ligesom give en beskrivelse af byen - bygninger og pladserne. Det
er jo endeløst at beskrive det hele.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Forlod
Alcantara torsdag d. 18-9 kl. 13.30. Ligger for anker ved Cascai.
Fredag gik vinden i syd. Det blev et helved at ligge herude, der
står store atlantbølger ind. Lørdag gav vi op,
efter at vi havde rullet så meget, at koøjerne kom
under vand - og vi fik ingen middagsmad den aften, fredag. Lørdag
formiddag tog vi afsted mod Lanzarote med vinden lige i snuden -
ØV.
Hele
lørdagen gik vi på kryds til søndag morgen.
Det meste af søndagen gik vi for motor - ingen vind. Der
kom lidt vind ved tre tiden fra vest som senere gik i NV. Mandag
satte vi genakkeren og havde fin sejlads indtil aften, hvor det
blæste op, og den blev lige pillet ned i tide. Tirsdag var
det moderat vind og lidt dønning. Vinden drejede mere i nord
og senere til NØ. Yankien blev spilet, og vi havde en fin
sejlads. Så kom der et fiskerfartøj i vejen, og vi
blev nød til at bjærge spilerstagen. I øvrigt
en tåbelig manøvre han foretog sig, vi havde ham også
på vhf én.
|
|
Torsdag
aften ved syvtiden, vi sad og spiste til middag, fik vi vores største
fiskeoplevelse. Vi fangede to store guldmakreller, 80 - 85 cm lange.
Der var bid samtidig på begge liner lige inden solnedgang.
Så vi fik travlt med at hive dem indenbords og få dem
renset og skåret ud til bøffer og to store fileter.
Vi piskede rundt for at finde de forskellige grejer, som jo slet
ikke lå klar, for vi fanger jo aldrig noget! Det var bare
en dejlig oplevelse.
|
|
|
Vores
ankomst til La Graciosa ville blive om natten. Det er svært
at arrangere tidspunktet over så lange stræk og med
skiftende vind.
Vi
lå underdrejet i ca. 6 timer lige nord for La Graciosa og
ventede på at det skulle blive lyst. Det var en lang nat.
Ved ni-tiden fredag morgen droppede vi krogen lidt vest for havnen
i den første bugt. Der blev badet og slappet hele fredagen.
Vi spiste hver to store makrelbøffer til frokost. Henrik
fiksede bøfferne, og Lene fik skrevet et langt radiobrev
om vores første fangst. Vi nyder stedet her, fin ankerplads.
Vi modtager flere radiobreve hjemmefra og det er vi glade for. I
dag lørdag startede morgenen stille, da vi stadig var lidt
trætte - både af vind og sol, men også efter turen
herned.
|
|
Efter
morgenmaden satte vi jollen i vandet - som er krystalklart, med
masser af små og mellemstore fisk, 6 til 7 meters dybde -
og sejlede ind til byen. Det var en god oplevelse, en stor havn
med mange både. Der var svømmekonkurrence mellem Graciosa
og Lanzarote. Mange hundrede mennesker var kommet over med færgen.
I forvejen er her mange brædtsejlere, som for det meste ligger
i små telte på stranden vest for byen. Der er flere
restauranter og et supermercado, bageri og apotek. Et rigtig slappe
sted med mulighed for at holde aktiv ferie, hvis man vil. Surfe
- hangglide - cykle - sejle kajak og svømme. Netop idag var
der svømning fra Lanzarote til Graciosa. Der var mange telte
og fed musik, dejlig folkefest. Sejlturen i jollen hjem gik fint,
vi havde medbølger og højvande, så vi kunne
sejle over revet, lige udenfor havnen. Vi fik sendt et billed hjem
over radioen af Henrik med vores fangst, og har fået fin respons
på, at det funker.
|
|
|
I
aften skal vi have grillet det kød, vi har fra Lissabon og
et par fiskebøffer. I morgen må vi se at få henkogt
noget af guldmakrellerne (dolfin). Det er gjort!
|
|
|
Vi
har set flere fugle her bl. a. en blådrosselhan og en flot
hærfugl med rejste hovedfjer. Det er en utrolig flot fugl.
Vi har været en tur oppe på den vulkan,som ligger lige
ved bugten, hvor vi ligger. Det var en sej tur, men det belønnede
sig. En pragtfuld udsigt over hele øen samt de andre mod
nord. Vi gik rundt på kraterkanten, som kun var intakt på
den ene side, ned mod bugten. Først da vi kom op, kunne vi
se, den var skredet sammen på nordsiden.
|
|
|
|
|
|
|
Tiden
på Graciosa er fløjet afsted. Søndag d.5/10
dampede vi af og sejlede ned til Puerto Naos ved Arrecife. Vi havde
nogle hyggelige dage i Arrecife, hvor vi lå for svej oppe
i den nordlige ende af havnen. Der var lidt fisen frem og tilbage
med jollen, nu vi også havde fået fat i benzin. Det
manglede vi jo på Graciosa og der kunne vi ikke købe
noget, kun diesel. Derfor måtte vi gå den lange vej,
når vi skulle til byen. Arrecife er en typisk afrikansk præget
by med en meget flot anlagt esplanade og et snedigt broarrangement
mellem havnen og byen og der er en meget flot beplantning både
med blomster og forskellige palmer.
Vi tog blandt andet hertil for at få nogle dele til vores
watermaker, da der er en agent her. Men det gik der fuldstændig
ged i. Parolen er: hav alt med hjemmefra.
En
morgen var vi ved at få kaffen galt i halsen. Vi lå
ret tæt på en stor anløbsmole, så vi sad
på første parket. Ind kom guardian civil, en stor patruljebåd
med en typisk afrikansk jolle - ikke særlig stor med påhængsmotor
- efter sig. På fordækket sad der ca. 30 afrikanske
flygtninge både kvinder og mænd som afventede deres
videre skæbne. De blev alle afhentet i politibiler og kørt
til forhør, selv tv var på pletten. Og så sidder
man dér med blandede følelser. Hvad sker der nu med
de mennesker! Et større patruljeskib lå udenfor og
ventede. Senere på turen over til Tenerife så vi, det
patruljere ned lang kysten af Fuerteventura.
|
|
Vi
havde lyst til at komme videre til Tenerife og få en plads
i Santa Cruz, så vi kunne få post og resrvedele sendt
dertil. Vi ringede og bestilte en plads, selv om de sagde, der ingen
var, lykkedes det alligevel. Vi ankom dagen efter, og fik en god
plads ved en af de lange pontoner med el og vand. Så nu kører
det flydende hjem for fuld tryk. Der er jo mange ting at gå
igang med efter så mange dage på ankerplads. Vaskemaskinen
kører næsten non stop de første par dage, for
lige at få bund i de snavsede og svedte klude. Vi har da også
her på turen fundet ud af at computeren, sende og modtage
fra radioen tager meget strøm, så der skal lige bankes
noget på batterierne.
Vi
glæder os til at komme op og se på byen og har også
planer om at tage en tur op på Teide. Hvad vi ellers kommer
til at opleve, kommer i næste brev.
|
|
|
Måske
et par gode råd, hvis man tænker på at tage på
langfart og mest benytter sig af at ligge for anker.
Når
vi skal forberede mad til søs, føler vi tit, bare
vi havde været en blæksprutte. Man mangler altid en
extra hånd. Efter erfaring fra vores tidligere turer, mener
vi endelig at have løst nogle af problemerne: Vi købte
en ca. 2 cm tyk plastplade - den er rimelig tung - som vi lægger
på en skriddug. Det bedste er selvfølgelig, at gøre
den fast med et par fløjmøtrikker. Mulighederne er
utallige. Henrik borede ca. 100 huller - ikke helt igennem - og
købte et par meter alupinde, som han cuttede i forskellige
længder, alt efter hvad der nu skal stå på pladen.
Har man kardansk ophæng på komfuret og plads nok, er
dette måske ikke nødvendigt - men et supplement. Det
virker, og vi er lykkelige for det!
En anden ting: hav masser af skriddug med, måske et stort
stykke til at klippe af. Det er uundværligt.
Vi
har også megen glæde af det arrangement Henrik har lavet
til vores ovn, når der skal bages. Bager vi blot 2 brød,
indstilles der til den store bakke, hvor der kan stå 2 forme
i. Arrangementet kan udvides til at holde 3 forme. Så kan
der bages under sejlads, uden formene fiser rundt og ender mærkelige
steder.
Også vores henkogningskasse (bygget i træ og malet og
med en skriddug i bunden) under dørken ved masten, har løst
lidt pladsproblem, når tingene skal stuves af vejen for lang
tid. Selvfølgelig kan det stilles andre steder rundt omkring,
som er mere tilgængeligt. Men dette var et rum, hvor vi ikke
kunne have noget liggende, da vores log og ekkolod sidder der. Også
lidt kondensvand kan forekomme og der er også en lænsepumpe.
Så kassen hænger fri af disse ting, mørkt og
så køligt som muligt. Til langtidsopbevaring.
Vores
spirekasse er en anden stor succes. Vi har friske spirer hver dag
til vores mad. Til frokost eller tilbehør til middagen og
til salaten. De bedste vi har prøvet indtil nu, der kommer
sikkert flere hen ad vejen : mungbønner - linser - sorte
bønner og sort-øje. Også lucernefrø er
i høj kurs. Det er lækkert til pynt eller i en sammenlagt
bolle. Ca. 3 tsk. lucernefrø fylder en 1 liters isbakke op.
Og 6 til 7 spsk. af de andre giver det samme. De plastrør
vi har, bliver helt fyldt op. I køleskabet holder de sig
fint en uge.
Vi
kan ikke nære os for lige at nævne lidt om skrald. Vi
bliver så dårlige, hver gang vi til havs eller andre
steder for den sags skyld, ser alt det plastic - flasker, bøtter,
dåser og hvad der ellers findes i dette til tider udmærkede
materiale.
Her ombord har vi to skraldebasser. En til plast - staniol eller
andet materiale, som ikke hører til i havet. Plastflasker
samles i en stor sæk for at blive afleveret i land. Den anden
skraldebasse er til ting, som kan tømmes ud i havet langt
væk fra land. Afskåret grønt - kartoffelskræller
- fiskeaffald o.s.v.
Langt til søs dumper vi konservesdåser, hvor vi har
lavet et hul i bunden så de synker hurtigt også glas
men uden låg.
Det er så lille en indsats, men med stor virkning.
Har man ikke plads til to skraldebasser, kan en stor plasticpose
bruges til plast - det er jo ret oplagt at lægge det der.
Håber
vedlagte billeder illustrerer godt nok.
|
|
|
|
|
|
|