Da vi kom til Alcantara og drejede ind så vi med det samme, at havnen var blevet udvidet meget , siden vi sidst var her. Svingbroen ved indsejlingen var groet fast og er nu ude af funktion. Der kan frit sejles ud og ind nu. Næsten lige indenfor til styrbord fik vi øje på to danske både, som vi prejede. Vi lagde til ved den næste bro, og de var flinke til at tage imod. Vi kunne ikke blive liggende der, da det var fast plads for en skonnert som sejlede med turister.

Der er ingen smalle steder hos Waverunner, som den ene af de danske både hed, vi kunne bare ligge uden på dem. Waverunner er en 53 fods stålbåd fra Ishøj med besætningen Henrik - Charlotte og deres søn Jesper på 5 1/2 år. De havde besøg af Karen fra Mie, en tre mastet skonnert som også lå i havnen. Vi blev inviteret til at være med til grill på agterdækket samme aften. Efter at have fået fersket af og ordnet sejl, for vi op til Pingo for at handle ind til grillen. Vi var lidt sen på den, men fandt et par gode bøffer og frisk salat. Vi blev mange, en hel danskerklub på 10 personer.

Det var en god start på vores ophold i Lissabon. Som sagt har vi været her før og faldt straks for byen med dens store kontraster - nyt og meget gammelt og brugt - læs: ikke vedligeholdt. Men på trods af nedslidning, holder vi meget af byen. Søndag tog vi alle med toget til Cascais, hvor der var et stort marked ved et stadion ikke langt fra byen.

Du milde, sikken en heksegryde med alskens ting og sager og en infanalsk støj. Råben med megafon for at overdøve hinandens priser og tilbud kunne snart blive for meget. Alt blev udbudt: tøj - sko - lysekroner - møbler - stof - fiskegrej - mad, der manglede intet. Vi fik da handlet forskelligt. Lene købte bl. a. 2 bluser - et glas honning - lidt kosmetik og en god pølse.

Om aftenen var vi til sammenskudsgilde på Mie. Birger, som er skipper på Mie, havde uddelegeret hvilken båd som skulle lave for- hovedret og dessert. Det blev helt vildt godt. Karina stod for suppen til forret - Karen og Charlotte havde lavet kold kartoffelsalat og kylling, vi lavede dessert, frisk frugt med is. Birger klarede nogle gode sundowner. Vi har fået så meget lækkert at spise og alle har hygget sig.

Og sådan fortsatte det også næste dag, hvor vi om morgenen sejlede ud til Mie i Waverunners store gummibåd. Mie lå klar ude i havnen. Vi kom ombord og sejlede med over på den anden side af floden i nærheden af Seixal. Mie skulle på værft. Vi skulle sejle ind ved lavvande. Der var godt nok ikke mange centimeter under kølen, men Birger kan sit kram. Ved hjælp af Henrik - Charlotte´s - i gummibåden som sejlede trosser ind, kom Mie fint på plads langskibs en pram. Pladsen så lidt forsømt ud eller bare sydlandsk. Der blev bygget flere store skibe i alu, og en helt ny 70 tons travelift stod på pladsen. Efter hvad vi forstod, er der rimelig billigt. Så det kunne være et godt sted at komme op næste gang, man er på de kanter. Man kan også ligge fint for anker inden værftet i kanalen, der er dybt nok ved lavvande. Det ser godt nok underligt ud ved lavvande, meget store arealer er tørlagte.

Om eftermiddagen tog vi - seks voksne og Jesper - hjem i gummibåden til Alcantara. Det blev godt nok en våd tur og Charlotte var ved at krepere af grin. Hun morede sig kosteligt på hele overfarten. Torsdag skulle vi igen over til Mie, men denne gang kom taxa-Carlos og kørte os. Nu skulle vi over broen, ellers plejer det at være under. Der er en flot udsigt deroppe fra.

Onsdag, tog vi alene ind til byen for at se de gamle steder og købe en ny urrem til Henrik, et par søkort og flag og finde en net-café. Lene var en tur i et meget højt tårn, som ligger midt i byen. Det er tegnet af Eiffel, der er en lille restaurant på toppen og en flot udsigt.

Vi ligger stadig udenpå Waverunner og hygger os. De har indtil nu givet os strøm, så har Henrik - Lene´s - til gengæld hjulpet lidt med computer. Det er fint, vi kan hjælpe hinanden.

Fredag, lagde vi os ind i den aflåste del af marinaen, hvor der er vand og strøm. De andre gør klar til at tage ud til Caiscai i nogle dage, inden de sejler mod Porto Santos. Vi holdt radiokontakt lige indtil de tog afsted tirsdag formiddag. Og Mie, der var færdig på værft, kaldte op tirsdag aften, hvor vi alle tog afsked med hinanden. Vi aftalte faktisk med Birger, at holde kontakt over kortbølgeradioen og afprøvede også en frekvens den aften. Men siden er der gået ged i det og vi har intet hørt. Lidt ærgerligt for Henrik har troligt hver aften kl. 21.00 dut kaldt: Mie-Mie-Mie - her er Dana. Men ingen Mie kom ind - ØV!

Næste morgen fik vi travlt med at rydde agter- og forrum og gennemgå alle vores ting. Vi havde jo ikke haft tid før. Der gik et par dage med det. En aften, da vi var ved at grille, forsvandt den store bro bag os i røg og solen blev helt rødbedefarvet. Så kom lugten af brand, sod og aske faldt ned. Det var altså ikke fra grillen. En stor skovbrand lidt nord for Lissabon hærgede, fy for fanden! Vi gloede lidt på hinanden: hvad gør man? fik ordnet bøfferne i en fart og lukket teltet helt til. Så kunne vi blot håbe på, der ikke skete for meget skade på grejet. Der sad vi så og kogte. Der var nemlig lige i de dage en hedebølge i Lissabon området, med mere end 40 grader om dagen. Aftenen før havde vi været i Belém, og da var der 31 grader kl. 20 om aftenen. Vi tændte for tv-kassen og kunne nogenlunde følge med i hvad der skete. Det var bevægende, at se folk stå grædende og uykkelige uden for deres nedbrændte huse, alt forsvandt i flammer. Det var en hed nat på mange måder. Frygtelig at tænke på, hvor mange mennesker, der får deres liv ændret så hurtigt. Portugal har i det hele taget været slemt hærget af brande denne sommer.

En af dagene tog vi sporvognen op ad de smalle gader til Castelo de São Jorge, Lissabons gamle borg. Et udkigspunkt hvor man kan se hele den indre by og langt op ad floden. Der er meget flot deroppe. Det er et yndet udflugtssted for portugiserne selv.
Så blev der ellers travet gade op og gade ned. Vi fandt også den stejle kabelsporvogn - det går næsten lodret op. Lissabon ligger på syv høje (ligesom Rom) så der er meget benarbejde.

Det er det, der er det spændende ved at gå rundt her og finde de listige steder.
Vi kom også vidt omkring denne gang og til sidst var vi bare helt mætte og trætte af indtryk også fysisk. Der er mange ting og steder vi har til gode til næste gang. Sådan skal det være, noget at glæde sig til. Billederne må ligesom give en beskrivelse af byen - bygninger og pladserne. Det er jo endeløst at beskrive det hele.

Forlod Alcantara torsdag d. 18-9 kl. 13.30. Ligger for anker ved Cascai. Fredag gik vinden i syd. Det blev et helved at ligge herude, der står store atlantbølger ind. Lørdag gav vi op, efter at vi havde rullet så meget, at koøjerne kom under vand - og vi fik ingen middagsmad den aften, fredag. Lørdag formiddag tog vi afsted mod Lanzarote med vinden lige i snuden - ØV.

Hele lørdagen gik vi på kryds til søndag morgen. Det meste af søndagen gik vi for motor - ingen vind. Der kom lidt vind ved tre tiden fra vest som senere gik i NV. Mandag satte vi genakkeren og havde fin sejlads indtil aften, hvor det blæste op, og den blev lige pillet ned i tide. Tirsdag var det moderat vind og lidt dønning. Vinden drejede mere i nord og senere til NØ. Yankien blev spilet, og vi havde en fin sejlads. Så kom der et fiskerfartøj i vejen, og vi blev nød til at bjærge spilerstagen. I øvrigt en tåbelig manøvre han foretog sig, vi havde ham også på vhf én.

Torsdag aften ved syvtiden, vi sad og spiste til middag, fik vi vores største fiskeoplevelse. Vi fangede to store guldmakreller, 80 - 85 cm lange. Der var bid samtidig på begge liner lige inden solnedgang. Så vi fik travlt med at hive dem indenbords og få dem renset og skåret ud til bøffer og to store fileter. Vi piskede rundt for at finde de forskellige grejer, som jo slet ikke lå klar, for vi fanger jo aldrig noget! Det var bare en dejlig oplevelse.

Vores ankomst til La Graciosa ville blive om natten. Det er svært at arrangere tidspunktet over så lange stræk og med skiftende vind.

Vi lå underdrejet i ca. 6 timer lige nord for La Graciosa og ventede på at det skulle blive lyst. Det var en lang nat. Ved ni-tiden fredag morgen droppede vi krogen lidt vest for havnen i den første bugt. Der blev badet og slappet hele fredagen. Vi spiste hver to store makrelbøffer til frokost. Henrik fiksede bøfferne, og Lene fik skrevet et langt radiobrev om vores første fangst. Vi nyder stedet her, fin ankerplads. Vi modtager flere radiobreve hjemmefra og det er vi glade for. I dag lørdag startede morgenen stille, da vi stadig var lidt trætte - både af vind og sol, men også efter turen herned.

Efter morgenmaden satte vi jollen i vandet - som er krystalklart, med masser af små og mellemstore fisk, 6 til 7 meters dybde - og sejlede ind til byen. Det var en god oplevelse, en stor havn med mange både. Der var svømmekonkurrence mellem Graciosa og Lanzarote. Mange hundrede mennesker var kommet over med færgen. I forvejen er her mange brædtsejlere, som for det meste ligger i små telte på stranden vest for byen. Der er flere restauranter og et supermercado, bageri og apotek. Et rigtig slappe sted med mulighed for at holde aktiv ferie, hvis man vil. Surfe - hangglide - cykle - sejle kajak og svømme. Netop idag var der svømning fra Lanzarote til Graciosa. Der var mange telte og fed musik, dejlig folkefest. Sejlturen i jollen hjem gik fint, vi havde medbølger og højvande, så vi kunne sejle over revet, lige udenfor havnen. Vi fik sendt et billed hjem over radioen af Henrik med vores fangst, og har fået fin respons på, at det funker.

I aften skal vi have grillet det kød, vi har fra Lissabon og et par fiskebøffer. I morgen må vi se at få henkogt noget af guldmakrellerne (dolfin). Det er gjort!

Vi har set flere fugle her bl. a. en blådrosselhan og en flot hærfugl med rejste hovedfjer. Det er en utrolig flot fugl. Vi har været en tur oppe på den vulkan,som ligger lige ved bugten, hvor vi ligger. Det var en sej tur, men det belønnede sig. En pragtfuld udsigt over hele øen samt de andre mod nord. Vi gik rundt på kraterkanten, som kun var intakt på den ene side, ned mod bugten. Først da vi kom op, kunne vi se, den var skredet sammen på nordsiden.

Tiden på Graciosa er fløjet afsted. Søndag d.5/10 dampede vi af og sejlede ned til Puerto Naos ved Arrecife. Vi havde nogle hyggelige dage i Arrecife, hvor vi lå for svej oppe i den nordlige ende af havnen. Der var lidt fisen frem og tilbage med jollen, nu vi også havde fået fat i benzin. Det manglede vi jo på Graciosa og der kunne vi ikke købe noget, kun diesel. Derfor måtte vi gå den lange vej, når vi skulle til byen. Arrecife er en typisk afrikansk præget by med en meget flot anlagt esplanade og et snedigt broarrangement mellem havnen og byen og der er en meget flot beplantning både med blomster og forskellige palmer.

Vi tog blandt andet hertil for at få nogle dele til vores watermaker, da der er en agent her. Men det gik der fuldstændig ged i. Parolen er: hav alt med hjemmefra.

En morgen var vi ved at få kaffen galt i halsen. Vi lå ret tæt på en stor anløbsmole, så vi sad på første parket. Ind kom guardian civil, en stor patruljebåd med en typisk afrikansk jolle - ikke særlig stor med påhængsmotor - efter sig. På fordækket sad der ca. 30 afrikanske flygtninge både kvinder og mænd som afventede deres videre skæbne. De blev alle afhentet i politibiler og kørt til forhør, selv tv var på pletten. Og så sidder man dér med blandede følelser. Hvad sker der nu med de mennesker! Et større patruljeskib lå udenfor og ventede. Senere på turen over til Tenerife så vi, det patruljere ned lang kysten af Fuerteventura.

Vi havde lyst til at komme videre til Tenerife og få en plads i Santa Cruz, så vi kunne få post og resrvedele sendt dertil. Vi ringede og bestilte en plads, selv om de sagde, der ingen var, lykkedes det alligevel. Vi ankom dagen efter, og fik en god plads ved en af de lange pontoner med el og vand. Så nu kører det flydende hjem for fuld tryk. Der er jo mange ting at gå igang med efter så mange dage på ankerplads. Vaskemaskinen kører næsten non stop de første par dage, for lige at få bund i de snavsede og svedte klude. Vi har da også her på turen fundet ud af at computeren, sende og modtage fra radioen tager meget strøm, så der skal lige bankes noget på batterierne.

Vi glæder os til at komme op og se på byen og har også planer om at tage en tur op på Teide. Hvad vi ellers kommer til at opleve, kommer i næste brev.

Måske et par gode råd, hvis man tænker på at tage på langfart og mest benytter sig af at ligge for anker.

Når vi skal forberede mad til søs, føler vi tit, bare vi havde været en blæksprutte. Man mangler altid en extra hånd. Efter erfaring fra vores tidligere turer, mener vi endelig at have løst nogle af problemerne: Vi købte en ca. 2 cm tyk plastplade - den er rimelig tung - som vi lægger på en skriddug. Det bedste er selvfølgelig, at gøre den fast med et par fløjmøtrikker. Mulighederne er utallige. Henrik borede ca. 100 huller - ikke helt igennem - og købte et par meter alupinde, som han cuttede i forskellige længder, alt efter hvad der nu skal stå på pladen. Har man kardansk ophæng på komfuret og plads nok, er dette måske ikke nødvendigt - men et supplement. Det virker, og vi er lykkelige for det!
En anden ting: hav masser af skriddug med, måske et stort stykke til at klippe af. Det er uundværligt.

Vi har også megen glæde af det arrangement Henrik har lavet til vores ovn, når der skal bages. Bager vi blot 2 brød, indstilles der til den store bakke, hvor der kan stå 2 forme i. Arrangementet kan udvides til at holde 3 forme. Så kan der bages under sejlads, uden formene fiser rundt og ender mærkelige steder.

Også vores henkogningskasse (bygget i træ og malet og med en skriddug i bunden) under dørken ved masten, har løst lidt pladsproblem, når tingene skal stuves af vejen for lang tid. Selvfølgelig kan det stilles andre steder rundt omkring, som er mere tilgængeligt. Men dette var et rum, hvor vi ikke kunne have noget liggende, da vores log og ekkolod sidder der. Også lidt kondensvand kan forekomme og der er også en lænsepumpe. Så kassen hænger fri af disse ting, mørkt og så køligt som muligt. Til langtidsopbevaring.

Vores spirekasse er en anden stor succes. Vi har friske spirer hver dag til vores mad. Til frokost eller tilbehør til middagen og til salaten. De bedste vi har prøvet indtil nu, der kommer sikkert flere hen ad vejen : mungbønner - linser - sorte bønner og sort-øje. Også lucernefrø er i høj kurs. Det er lækkert til pynt eller i en sammenlagt bolle. Ca. 3 tsk. lucernefrø fylder en 1 liters isbakke op. Og 6 til 7 spsk. af de andre giver det samme. De plastrør vi har, bliver helt fyldt op. I køleskabet holder de sig fint en uge.

Vi kan ikke nære os for lige at nævne lidt om skrald. Vi bliver så dårlige, hver gang vi til havs eller andre steder for den sags skyld, ser alt det plastic - flasker, bøtter, dåser og hvad der ellers findes i dette til tider udmærkede materiale.
Her ombord har vi to skraldebasser. En til plast - staniol eller andet materiale, som ikke hører til i havet. Plastflasker samles i en stor sæk for at blive afleveret i land. Den anden skraldebasse er til ting, som kan tømmes ud i havet langt væk fra land. Afskåret grønt - kartoffelskræller - fiskeaffald o.s.v.
Langt til søs dumper vi konservesdåser, hvor vi har lavet et hul i bunden så de synker hurtigt også glas men uden låg.
Det er så lille en indsats, men med stor virkning.
Har man ikke plads til to skraldebasser, kan en stor plasticpose bruges til plast - det er jo ret oplagt at lægge det der.

Håber vedlagte billeder illustrerer godt nok.