5. BREV

Ankom lørdag den 1-11 til Gran Canaria, Pasito Blanco fra Tenerife, Santa Cruz. Det var mest motorsejlads, og flot at se lysene på begge øerne og tilmed i månelys. Ankom tidligt om morgenen og lå rædselsfuldt ved receptionen i 3 - 4 timer. Uhyggeligt med swell og samtidig stod vinden i øst, lige ind i havnen. Det var hård kost for både fender, tovender og vores nerver.

Fik anvist plads næsten samme sted hvor vi lå sidst. Der var bygget nye toiletter og bad med magnetlås. "Smugkroen" bag parkeringspladsen var væk. Det var ærgerligt, for der havde de lige de småting, vi tit stod og manglede, så som frugt, grønt og læskedrikke. Der var også servering af mindre retter og salat. Vi havde mange hyggelige timer der, og megen skæg sammen med de lokale. Det er et luxus resort, hvor det mest er tyskere, der ejer husene omkring marinaen. Derfor er der også meget ordenligt og stor sikkerhed. Det er et meget roligt sted, flere kalder det "kirkegården". Det syntes vi nu er overdrevet, men det ligger gemt godt af vejen og der er ingen butikker. Der var kommet ny ledelse og alt var der strammet op på. Vagtsystemet var langt mere effektivt end tidligere, til gengæld var det også blevet lidt dyrere. Stadig er det en af de billigeste marinaer, med god service. Vi betalte ca. 150 kroner i døgnet med vand og strøm incl.

 

 

Lørdag eftermiddag tog vi til Arguineguin for at se, hvor baren Compass Amigo lå, da vi havde meldt os til sejlermiddagen om søndagen kl. 19oo. Vi fandt den og fik en øl.

Vi var kun 8 sejlere til middagen: Jenny og Jan fra Jenniefer, Benny med besætning, 4 mand fra Poseidon og os to fra Dana. Det var et sløjt fremmøde. Kaj Folmer og hans kone samt 2 vennepar, 6 til 8 nordmænd var også mødt op, så vi kunne lige fylde 3 borde. Compass Amigo har i øvrigt fået nye ejere, da Kaj solgte baren i foråret. Det er nu Anita og Jørn, som har baren. Anita havde gjort et stort arbejde, for at leve op til de forgående års succes. Hun havde aftenen før lavet mange hjemmelavede retter, og det var et flot bord med mange lækre sager. Derfor var det ærgerligt, at der ikke kom flere. En af årsagerne var, at man ikke mere må ligge for anker i bugte udenfor havnen. Normalt ligger der 4 til 6 danske både, så er det jo nemt at smutte op på baren.

 

Følgende fredag var vi en tur til Morgan for at besøge Poseidon, som ejes af Benny. Vi havde en dejlig dag sammen med besætningen. Vi brugte også et par timer til at gå rundt på havnen. Det er et ret turistet sted, men hyggeligt. Alle bygningerne der ligger rundt havnen er i spansk - afrikansk stil med et hav af smukke planter med de flotteste blomster. Det er bygget lidt i Venedi-stil, med smalle gader og broer over kanaler. Der er en god stemning og godt miljø. Der er fiskekuttere i den ene del af havnen. Så der er noget at se på, når de kommer ind. Er man ikke til "kirkegården", er Morgan bestemt et godt sted at vælge. Her er også gode indkøbsmuligheder. Vi kom sent hjem med bussen den aften.

 

Lørdag tog vi lidt sent afsted til Las Palmas, for at besøge Birger på Mie og de andre danskere. Vi tog afsted i strålende sol og stråhat. Kom til Palmas i silende regn og blæst. Vi var gennemblødte og kolde. Spiste på en lille kold restaurant. Når hattene blev våde, lugtede de som en våd høstak, og tåbeligt må det have set ud i p.. øsregnvejr. Vi for rundt i gaderne, som mere lignede floder, for at finde læ på vej ned til havnen. Dækslerne i gaderne sprang op på grund af vandtrykket, og det var ikke just lækre ting, der kom til syne. Herligt, når man har sandaler på og bare skal vade igennem det hele.

Kom ud til Mie kl. 1900. Henrik, fra Waverunner, hentede os i gummibåden, også i silende regn. Var sammen om aftenen på Waverunner, men sov ombord på Mie. Begge både lå for svej ved siden af hinanden. Tog fra Mie søndag eftermiddag og stadig med regn og tunge skyer. Så vi var glade for, at komme hjem til varmen nede på sydkysten. Medens vi lå i Pasito Blanco, havde vi ikke regn en eneste gang.

De sidste dage gik med at handle ind. Så vi tog bussen op til supermarkedet om formiddagen, og handlede det ind vi skulle. Det blev flere indkøbsvogne fulde. Ved kassen lagde vi det på båndet og så blev det pakket ned i papkasser af personalet og leveret i havnen om eftermiddagen. Nemt!