Sejlede fra Gran Canaria mod Cabo Verde tirsdag den 18/11 kl. 1500. Tre til fire meter høje bølger og lidt vind gav ikke meget, så vi sejlede for motor i ca. tre timer for at komme fri af øen.

Medens vi lå i den urolige sø, havde vi besøg af en stor flok delfiner. De blev der et par timer, så der var god underholdning. De lavede nogle flotte "hele ud af vandet" spring.

Vi har kørt med watermakeren, den virker. Vi fyldte en flaske, som vi satte i køleskabet og det smager godt nok. Målingen med ledningsevnemåleren var også ok. Så vi har kunnet skåle i vores hjemmelavet vand.

Vi nyder at ligge her midt på havet og slapper helt af, der skal blot holdes lidt udkig efter andre skibe. Det blev vi opmærksom på i går. Pludselig dukkede et Lauritzen Cool skib op lidt for tæt på, inden vi havde observeret det. Vi havde travlt nede om læ og med at sidde og læse.

Vi har set rygfinnen af en hval og mange makreller som springer ud af vandet, men desværre for langt fra vores kroge. De bliver nok jaget af tun, eftersom de springer ud af vandet i stimer, det er flot at se på.

Lørdag nat kom der to hvaler tæt forbi og blev omkring os i ca. 10 min. Jagede mens de svømmede rundt om os og kom tilbage flere gange. Det er en voldsom larm de laver, når der er gang i jagten. Vi spottede dem flere gange med lygten, de så ud til at være meget lyse eller hvide. Flere fugle er dukket op, og vi tror det er sortterner.

Den helt store oplevelse havde vi om natten. Når vi sejler, er der morild i vandet fra bov- og kølvand, men nu ligger vi jo helt stille, og havet er et lyshav af små dyr (gopler) med deres fluorescerende lamper.
Vi lyste ned i vandet med en meget stærk lampe og kunne nu se de mest forunderlige dyr, i alle mulige størrelser og former med de særeste gevækster og deres små lamper. Nogle lyser enormt kraftigt. Blandt een af dem var en cirka 20 cm lang slange, hvor der fra hovedet var lysende røde perler, som på en snor, helt ud til halen.
Det er umuligt at beskrive alle de forskellige former og gevækster, det hele ligner en grød der flyder forbi, så mange er der. Det er ligesom at genopleve alle de tegninger fra bøgerne om Galatea- og Dana´s togter, hvor de samlede havdyr, tegnede og beskrev dem.
Der lå vi den halve nat med rumpetten i vejret, nejjj se der! - se, der en med et langt slæb og der er en med tre lamper og sådan kunne vi blive ved.

I dag er her flot sol, det er der nemlig ikke altid, her er til tider mange skyer. Havet er BLÅT med de blideste lange dønninger, her er bare dejligt!

Vi skulle lige til at startet motoren for at banke strøm på batterierne og til computeren, da der kom to store dolfins forbi. Det var fantastisk at se dem svømme stille og roligt rundt om båden og glo op på os. De var lige så store, som dem vi fangede. Vi for rundt for at tage billeder og bare se. De var meget nysgerrige.
Men på et tidspunkt kom der jo en lystfisker op i os, og vi fik gang i krogene. Det var de ikke særlig interesseret i, de gloede lidt på de fine ting, vi smed i vandet men gjorde ingen anstalter for at bide på. Den ene var endda en helt ny sprutte. For ligesom at gøre det lidt mere spændende startede vi motoren og satte lidt fart på, men det havde stadig ingen interesse.
Der imod kom der nu frisk vind fra vest 4 til 5 m/sek. Så vi fik kludene op i en fart, og så strøg vi afsted med 6 knob. Så hurtigt kan det ændre sig, men det er herligt med en foran for tværs i den rigtige retning. Medens vi kørte med motoren, fik vi lige fyldt vores vandtanke med det herligste vand. Nu tonser vi bare derned ad mod Cabo Verde.

Det har trukket meget med skyer, flere store og kulsorte, men med lidt regn. Det er ved at være lidt trivielt med de høje dønninger og alt for lidt vind. Lørdag aften, lige efter at hvalerne havde været der, blev der lukket op for den sorte sæk over os. Det blæste 10 til 11 m/sek. og vi løb op til 8 knob, desværre kun en halv time, så fladede den ud og røg ned på 2 til 3 m/sek. igen.

Mandag nat kom den første flyvefisk med et ordentlig knald mod vinduet i BB-side. Vi sad og snakkede, så vi for sammen. Hvad kunne det være! Der lå den nok så nydeligt på dækket en stor en, ca. 20 cm. Henrik skulle ud og droppe den i karret, det var noget af et show. Det lykkedes efter femte forsøg, men så var både Henrik og dækket også fuld af skæl. Vi er kommet syd for 20 breddegrad, der begynder flyvefisken at komme.

Vi er ved at nærme os São Vicente med byen Mindelo. Det bliver dejligt igen at få fast grund under fødderne og møde nye mennesker. Det har til tider været en anstrengende tur, fordi vinden hele tiden skifter i styrke på grund af bygerne, og der skal rebes ind og ud for at holde gang i skuden.

Ankom onsdag den 26/11 kl.1900 til Mindelo. Droppede ankeret lige før det blev mørkt. Fra Gran Canaria til Mindelo har vi sejlet 865 sømil.

Det har været en ret så afvekslende tur herned, og her til sidst kom der gang i skuden. Jo nærmere vi kom øerne, jo mere blæste det. Fra efter middag starter det, og så ligger vinden mellem 10 til 13 m/sek. Sidst på dagen kan det godt blive lidt trættende. Her er fantastiske bjerge og specielt øen ved siden af, Santo Antão er meget høj. Øerne er meget forskellige, selv om de alle er vulkanøer.

Næste formiddag gik med at tjekke ind, fise frem og tilbage til de forskellige kontorer. Der er altid eet af dem, der ligger langt fanden i vold eller gemt godt væk i en krog.

Det er den anden største by, og meget hyggeligere end hovedstaden, som vi husker det. Folk er søde og flinke og vi har kun fået de bedste indtryk. Det er meget nemmere at komme ind med jollen her, der er ingen swell i den store natur bugt. Der er en sejlklub lige ovenfor landningspladsen. Der er hyggeligt og her kommer man hurtigt i kontakt med de andre sejlere. Det havde været væsentlig nemmere, hvis vi også kunne fransk, her er mange franskmænd. De er meget aktive, laver udflugter sammen og kommer vidt omkring. Vi mødte et fransk par, som talte godt engelsk, der fik vi en del oplysninger. Nogle af dem sejler hernede i flere måneder.

Vi har hentet diesel. Ind med dunkene på stranden. Vi kunne lande lige nedenfor diesel standeren, så det kunne ikke være nemmere og vores boat boy hjalp flittigt til. Normalt går vi langt udenom dem, men Joseph er en meget sød fyr, som passer godt på jollen, så det er bestemt pengene værd. Der er heller ingen brok og skænderier, som vi har oplevet i Caribien, de er søde og høflige. Man skal bare huske at aftale beløbet i forvejen.

Vi har gået byen tyndt, der er mange pæne huse og de forsøger at lave nogle pæne anlæg med træer og blomster, men det er svært i den megen blæst og lange tørketid. De har ikke råd til kunstig vanding som på Canarie Øerne. Men alt i alt har vi fået et positivt indtryk af byen, og kan se at de forsøger at få det til at ligne noget, selv om de er lidt fattige. Her er mange markedspladser rundt omkring, så vi har været på udkig efter de bedste. Vi skal have handlet lidt grønt og frugt, inden vi damper af. I morgen skal vi på fiskemarked. Vi så, de havde nogle gode makreller, da vi var forbi, og dagen i morgen er den store markedsdag. Måske er der også andet som frister. Det er altid sjovt at gå på marked.

I dag, fredag d. 28 november, har vi udklareret. Vi tager afsted mandag morgen. Det bliver ret spændende, for det er første gang, vi skal på den sydlige halvkugle, og champagnen er klar, når vi går over ækvator.