Mandag den 1. december kl. 0900, sagde vi farvel til Bill og hans kat Buddy fra British Tiger og Jimmi fra Ocean Viking og forlod Mindelo.

Vi var startet på den ca. 2000 sømil lange tur fra Capo Verde til Salvador i Brasilien. Undervejs skulle vi gennem stillebæltet, over ækvator og besøge øerne "Peter og Poul" og Fernando.

Vi havde en fantastisk tur ned gennem strædet helt op til 14 m/ sek. og medstrøm. Midt i strædet kom 8 til 10 hvaler på fuld fart nordover. De var på jagt. Det lignede lidt pilothvaler, men det er svært at se i den høje sø, selv om de kun var 10 meter fra os.

Det blæste hele natten mellem 11 - 13 m/sek. og farten var 7 til 8 knob. Søerne er ved at være godt fuldvoksne nu, af den megen vind. Vi har set store flokke af flyvefisk. Det ser herligt ud, når de flyver afsted. Her er ved at blive godt varmt nu, over 30 grader.

4. dag

Efter morgenmaden var det store badedag på agterdækket. Vinden er løjet lidt, og vi har igen spilet yankee'n. Her er lidt overskyet. Vi har haft en lille hvid hejre flyvende rundt om os det meste af dagen. Den har flere gange forsøgt at lande, men vinden er for kraftig og det er sikkert også svært med de lange ben. Vingerne går som en propelmaskine og den bliver tyndere og tyndere som timerne går, af bare udmattelse. Den forsvandt om aftenen, og vi har ikke set den siden. Den var kommet alt for langt til søs.

Vi er heldigt med månelyset, det er lige før fuldmåne. Så er der ikke for mange skyer, er nættern helt lyse. Så er det nemmere at holde sig vågen på vagten. Og nætterne er også meget smukke, det er ligesom lige inden tusmørke, dejligt!

5. dag

Om formiddagen fornemmede vi, at der pludselig var noget tæt på om SB. En 6 meter lang hval svømmede lige så stille ved siden af båden, ind under bovsprydet og om på den anden side, hvorefter den fortsatte agterover til 3-4 andre, som vi først fik øje på nu. De svømmede stille og roligt rundt. Det var helt mærkeligt, at have den så tæt på, og nær ved ikke at have set den.

I nat blæste det op fra NØ 10 - 12 m/sek. Vi fløj afsted. Forude stod der en sort mur, som skiftevis løftede sig og skildte sig ad. Ud på natten begyndte det at lyne voldsomt på begge sider af os. Vinden flovede lidt og ganske langsomt gik den i SØ. Vi rullede yankeén ind og gik kun for storsejl og mesan. Så blev der ellers åbnet for sluserne. Det væltede ned i spande. Vi var kommet til stillebæltet.

6. dag

Regnen hørte op ved ottetiden og solen kom frem. Vinden er nu gået lidt i øst 5 - 5,5 m/ sek. Det veksler meget, vinden slås ud af storsejlet - vi har taget 1ste reb. Motoren er startet op for at lade strøm og watermakeren kører. Vi har fyldt fire flasker med dejligt drikkevand. Det kunne godt se ud til, at der er mere regn i vente. Vi har set 4 til 5 motorskibe nogle sømil om BB. Vi ligger tilsyneladende lige indenfor en rute. Som vanligt har Henrik talt med Ole på Mie i Las Palmas kl. 1900 UTC. Det er et hyggeligt afbræk, når man nu ligger derude, at få en vejrudsigt og snakke lidt med de andre og høre hvor de er.

7. dag

Igen har vi haft motoren på hele natten indtil i formiddags, hvor vinden slog igennem, og vi sejler nu med 4,5 - 5 knobs fart. Vi har haft fuldmåne i nat, så det har været helt lyst, og den gik ned kl. 6.45 som en stor appelsin, meget flot. Det er dejligt solskin, men ind imellem sløres solen af de mange skyer som hele tiden ændre sig fra de fineste hvide puf skyer til truende regnskyer. Men det er behageligt, når solen dækkes lidt, der er knald på hernede. Vinden er igen smuttet, så vi tøffer stille og roligt derned ad. Natten igennem var der kraftige regnbyger med lyn og torden. Vinden sprang i syd 8 -10 m/ sek. med høje stejle søer. Vi måtte opgive kun at gå for motor i den hårde sø. Vi har også haft stærk modstrøm det meste af tiden. Satte yankee'n og måtte falde af. Har natten igennem styret dårlige kurser. Det var en rigtig ØV nat.

8. dag

Vi kører stadig med motoren for at holde en nogenlunde højde. Søen er stadig dum, men knap så stejl som i nat, selv om vi stikker snuden godt i engang imellem. Vi kan faktisk ikke finde ud af, hvad der foregår her. Nu har store tordenskyer samlet sig igen og vinden er kulet op til 8 -10 m/ sek. Vi har haft nogle enkelte kraftige regnbyger i nat. Vi har begge sovet i cockpittet.

9. dag

Tidligt i morges løjede vinden og søerne lagde sig så meget, at vi nu kunne åbne lugerne, det var dejligt. Også dækket er ved at tørre. Pludselig kom der gang i vhf én, lang tid inden vi så øerne, Poul og Peter. Det var tydeligt at høre, vi var kommet til Brasilien med kneveren og musik i baggrunden. Klokken 11.30 fik Henrik øje på øerne. Nu bliver det spændende, om vi kan ligge ved en bøje eller må sejle videre til Fernnando de Noronha. Det er sjovt, at se øerne vokse op af havet. De er meget savtakkede at se på. Vi har nu fundet tøj og fotogrejet frem. Vi kan jo ikke rende rundt i bar numse. En sule tog imod os, dejligt at se suler igen, og hvor flot de svæver over havet. Der var en vagt på øerne, som vi talte med. Han talte meget dårligt engelsk, men fortalte en masse, som vi ikke forstod en dyt af. Vi fandt da også ud af, at det ikke var smart, at ligge der natten over i den høje sø. De to fiskerbåde der lå for bøjer lidt fra øen, rullede meget kraftigt. Men vi blev budt velkommen til Brasilien og ønsket god tur til Fernando. Han spurgte, om bådens navn og hvor vi kom fra, så meget kunne vi da forstå. Vi tog nogle billeder og sejlede så videre.

Vi har stadig motoren på, men for lave omdrejninger, vinden er så småt ved at komme fra SØ. Hen på eftermiddagen kunne vi sætte sejl og slukke for motoren. Nu glæder vi os til at fejre 0 graders bredde i nat, med champagne.

Senere på eftermiddagen spottede vi to hvaler. Et par timer senere blev vi indhentet af henved 100 delfiner. De kom med en gigantisk fart, da de jagede fiskestimer sammen. Det var tydeligt, at de arbejdede i hold. Lynhurtigt kom der mange fugle til, der var virkelig gang i den. Fed opvisning i højdespring og sidespring, ja-ja, ikke den slags sidespring, med spask og hvad de ellers kan finde på. Imponerende at se så mange på een gang, fin oplevelse!

I nat havde vi en blind passager med over Ækvator. En ung sule havde sat sig på beslaget til vhf antennen i toppen af stormasten. Der sad den hele natten med udspilede halefjer for at holde balancen. Vi havde ankerlyset tændt for at spare, det var nok derfor, den kunne finde pladsen. Ankerlyset bruger kun en tredjedel af, hvad vores 3-farvet lanterne bruger.

10. dag

Tidligt i morges onsdag den 10 -12 kl. 05.39 UTC krydsede vi Ækvator på position: 00.00,0 - 30 03,6 W.

Vi skålede i champagne og Neptun fik også et glas samt chokolade. Så bliver der passet på os på den sydlige halvkugle. Vinden var nu kommet tilbage 5 til 6 m/ sek. foran for tværs. Det er nyt pludselig at ligge på skrå. Minus er, at alle lugerne nu skal lukkes, så det er pokkers varmt nede om læ. Natten har været rolig, og vi har begge fået sovet godt. Vi har holdt kursen nogenlunde, men måtte justere tidligt i morges. Farten har været god.

11. dag

I formiddags, lige efter morgenmad, trak store sorte skyer op mod os fra syd. Det blæste op til 10 m/ sek. med stejle søer. Vi rullede fokken ind. Det har regnet kraftigt og der er nedsat sigt. Der er blevet fersket af. Alt er gråt i gråt og det pi.... ned i tove. Hen på eftermiddagen klarede det op, og det går godt derud ad. Middagen står på henkogt nakkekød.

12. dag

Her til morgen er vejret godt. Søen er lidt urolig, men nu mangler vi kun 24 sømil til Fernando, og glæder os til en god ankerplads. Klokken 10.15 dukkede øen op. Lige over middag droppede vi ankeret på 14 meter vand.

Fernando de Naronha er en høj ø, med to store pukler og en meget karaktisk spids, ligesom en tand. 322 meter høj. Her er mange forskellige fugle, men specielt fregatfuglen nyder vi. Den er utrolig smuk, når den svæver afsted.

Sent på eftermiddagen tog vi ind for at betale og gå lidt rundt. Vild forvirring gjorde, at vi tog en tur til lufthavnen i en buggy og tilbage igen. Fik dog på tilbagevejen vekslet, så vi kunne betale taxa-frede. Da vi ind kom til kommandanten, fik vi et chock. Han ville have små 1300 danske kroner for fire dage, hvor fredagen i dag var medregnet. Den var næsten allerede gået, og vi lå for vores eget anker. Vi fik det ned til 850 kroner og var endnu engang i lufthavnen, for at betale med VISA-kort.

Da vi kom tilbage fra lufthavnen med kommandanten, gik vi op på en lille restaurant og fik et par øl. Der var flot udsigt over hele bugten. Der var en fyr som underholdt med nogle gode sange og guitarspil. Der var en rigtig god stemning og vi slappede godt af oven på vores fustrationer. Det var meget søde og venlige mennesker. Spiste aftensmad ombord. Ris og nakkekød med resten af champagnen og rødvin, vi sov godt.

Næste morgen havde vi lidt ondt i håret. Men der var jo ting og sager der skulle ordnes, også brød var vi udgået for. Så det var om at komme igang med bagning og rengøring. Vi skulle også sende og hente mails ned, så der kom gang i radioen.

Det er en rigtig turist ø. De fleste flyver hertil. Brasilianerne og andre turister lejer sig ind på de mange pousadere, som ligger udenfor naturreservatet. Skal man ind i reservatet, er det med guide, både når det gælde til vands eller på land. Alle fiser rundt i de små plastic buggy´s, for fuld hammer. Så det er om at holde på hat og briller. Godt håret hænger fast i den ene ende.

Man kan også vælge at tage bussen, som vi gjorde, det går lidt mere stille af. Vi stod af ved et supermercado for at se, hvad de kunne byde på. Det var tydeligt at se, her kommer folk med penge. Alle dem som rejser hertil, skal jo leve godt og have noget godt at drikke. Her var bare alt, hvad man kunne ønske sig. Så der røg lige et par flasker og andet godt i kurven. Selvfølgelig ikke helt så billigt som på fastlandet, men det skal jo også fragtes derud.

Gik derfra til landsbyen Los Remiedios. Så de mange forskellige typer pousadaer (gæstehuse) som turisterne lejer.

Gik gennem landsbyen op til det gamle fort som portugiserne har bygget. Og som der jo skal være fra et fort, en fantastisk udsigt over hele bugten og op langs kysten. Bestemt ikke noget dårligt valg også hvad angik frisk luft. Det var spændende at gå rundt og forestille sig, hvordan liver måtte have været for flere hundrede år tilbage. Der lå stadig flere kanoner tilbage med forskellige initialer, alt efter om det var englændere eller portugisere der havde herredømmet.

Fra fortet gik vi tilbage til kirkepladsen og ned til en sti som førte til stranden. De tre strande som lå neden for byen var så smukke, med det fineste lysebrune sand og med en flot brænding som fregatfuglene svævede elegant hen over. Hver strand havde sin lille strandbar, som blev meget besøgt. Vi kom også hurtigt i selskab med en flok fyre, som sad og spillede lidt guitar og sang. Kørte med tre af dem tilbage til havnen i deres buggy. Resten af eftermiddagen var vi på restaurangen på toppen, hvor vi nød øl, musik og sang. Vi tog ud til Dana lige inden mørket. Fin dag.

I morges, kom pludselig en stor flok delfiner for fuld fart ind i bugten. Der blev arbejdet i flokke for at samle fiskestimer sammen, og Dana var lige ved at ligge i vejen. De var to meter fra, inden de drejede af eller fortsatte under båden. Flot syn på første parket.

Forlod Fernando de Naronha den 15/12 kl. 12.30

Sejlede langsomt ned langs øen for motor, for at få tid til at se det hele. Satte sejl og lage kursen mod Salvador de Bahia.