Turen ud af Baía de Camamu blev en rigtig snudestrammer. Det tog lidt tid inden vi fik luret af, hvordan man skulle takle den udsejling. Med det tilfølge, at vi fik slået træværket af i styrbord side på bov-sprydet, af en kæmpe sø. Det var iøvrigt en rigtig led tur, inden vi efter et par timer kom fri af pynten og kunne falde lidt af ned mod Itacaré. Igen nød vi atlanten, sjovt nok skal den lige skrue sig lidt op, bare fordi vi skal en kort tur.

Indsejlingen til Itacaré er ingen spøg. Der er både en barre og et rev, man skal snog sig uden om. Selvfølgelig skulle vejret også her skrue sig op med skæve og ubehagelige søer. Men en lokal jollesejler, som ikke vidste, vi havde waypoints på, hjalp os fint ind ved simpelthen at sejle lige foran os. Der gik dog lidt ged i den lige inden det sidste sving rundt om revet, men vi klarede den. Og så var det om at få smidt krogen i en aller helvedes fart, inden man går på grund, føj- der blev hurtigt lavt. Er du først inde bag revet, ligger du rimelig godt for vejret.

Torsdag var vi en tur inde i byen, hvor de var igang med at forberede til karneval. Der ver børneoptog først på aftenen og senere startede musikken op. Den varede hele natten kun afbrudt af regnen. I dag, fredag den 20 februar, er der ved at blive varmet op igen, her om eftermiddagen, med musik og fløjten.

Lørdag formiddag var travl, da der kom store græsøer sejlende forbi, først på vej ud med strømmen og senere igen på vej ind i floden. En af de lokale både som lå agten for os og som næsten stod på grund, blev fanget af en stor ø. Den sloges de med i en times tid, inden de slap fri, og den drev ud i havet gennem brændingen. I starten var det jo alle de andre, der måtte frem med macheten og kæmpe sig fri. Det sad vi og observerede, lige indtil det blev vores tur, UBS!!

Uheldigvis kom en kæmpe græsø den forkerte vej rundt og fik fat i Danas ankerkæde, så vi blev helt omkranset af planter. Det er ikke det rene skæg, for strømmen løber ca. 1,5 knob og der er stor vægt på en sådan ø, den kan nemt rive os løs og vi går på grund. Henrik måtte hurtigt, som en anden tarzan med machete hoppe ned på øen, (man kan gå på dem) og begynde at skære os fri. Det er hårdt arbejde, for det er tykke rødder fra lijeagtige planter, græs og rester fra kokospalmer. For at det ikke skulle være løgn, skulle han på den to gange, så nu bliver der holdt skarp øje.

Det kan vi jo ikke om natten, her er bælg ravende mørkt. En lokal fisker kom også galt afsted med sin kano, strømmen tog ham, og han sejlede lige ind i Dana med et ordentlig brag, og de er meget tunge. Der skete ikke noget med nogen af os, heldigvis. Vi ligger tre både her, en franskmand, en brasilianer og så os.

Brasilianerne fortalte senere, at der godt kunne være slanger i de græsøer, så vi skulle være forsigtige. Det lød jo meget sandsynligt, men ikke særlig betrykkende da vi var nød til at hoppe ned på de satans øer. De havde klaret sig fri ved hjælp af gummibåden, men det kunne vi ikke nå. Franskmanden fortalte, vi skulle passe på i Ilhéus. Han kom lige derfra. Der er en del kriminalitet og vold, og det var sikket ikke bedre på grund af karnevalet. Det er sandelig lyse udsigter!!! Nå, vi tager en dag af gangen, det plejer jo at gå meget godt.

Så, vi var ikke så kede af, at vi måtte blive her en ekstra dag på grund af den hårde vind, der havde blæst hele natten. Der var simpelthen alt for store bølger udenfor. Vi håber, det er bedre i morgen, og at vi så kan ligge udenfor yacht klubben i Ilhéus. Der er det vel lidt mere sikkert. Nu er vi spændte på, hvad der skal foregå i aften, da det jo er lørdag, der bliver garanteret spillet højt musik fra el trio. Ikke fordi vi skal være røv kedelige, men karnevaldet i Brasilien blev i Itacaré, og vi havde det godt med det.

Sejlede fra Itacaré tidligt om morgenen ved højvande og alligevel var det med hjertet oppe i halsen, stærk strøm og lidt pålandsvind. Stærk kop te.

Kom til Ilhéus i roligt vejr, sejlede ned langs den lange mole, som skærmer for østlige- og sydlige vinde. Droppede krogen. En motorbåd fra klubben kom ud og forklarede, at vi kunne kalde op, og de ville komme og hente os. Herligt så slap vi for at sætte jollen i vandet. Det virkede sålænge, der ikke var helligdage, træerne vokser ikke ind i himlen selv ikke i brasilien. Så for at slippe for at kalde på vhfén uden resultat, satte vi vores gode jolle i karret og klarede selv transporten ind til yacht klubben. Det var ikke fordi de ikke var der, der var blot sat musik på for fuld drøn, så de ikke kunne høre noget.

Der blev taget pænt imod os i klubben, som iøvrigt var rigtig dejlig med fine faciliteter og en god restaurant. Tydeligt at se at medlemmerne kom her for at slappe af og spise, mens deres børn kunne muntre sig i tre pools og et specielt afsnit, hvor de kunne dyrke forskellige spil samt legeredskaber i en have for de små. Smart udtænkt så de voksne kunne slappe af og børnene var i sikre omgivelser. Lige så snart du kom ud på den anden af muren, så verden nemlig helt anderledes ud.

Vi var for eksempel de eneste der spadserede, når vi skulle nogle steder. Lige udenfor muren lå et gas firma, hvor vi fik fyldt en gasflaske, det tog godt nok en time, men var det værd. Vi forsøger altid at have toppet op med gas, vand og diesel.

Vi havde en hyggelig eftermiddag med formanden og hans familie. Blev inviteret med på en fisketur i hans motorbåd, Erika. Måtte desværre takke nej, da vi havde haft lovlig mange problemer med papirarbejdet og ikke ønskede at blive flere dage. Det kunne ellers have være spændende at fange marlin, som de gik efter. De sætter dem heldigvis fri igen, når de er målt.

Som sagt var det jo i weekenden, vi var der, så vores tur ind til byen var lidt tam, den lå stille hen. Der var en meget flot kirke og enkelte velbevarede huse fra portugisertiden. Sikkert en livlig by med god handel til hverdag. Der var dog lidt krampetrækninger i den ene ende af byen langs floden i forbindelse med karnevaldet, som stadig var igang og et enkelt optog gennem byen, så vi da også.

Vi var heldige at få et lift til et supermarked tæt ved , så vi fik handlet godt ind af friske varer, inden vi skulle videre til Rio.