Lørdag den 13 marts.

Tidligt om formiddagen kom motorbåden ud og hentede os. Vi startede med at køre langs kystvejen ud til forskellige strande, hvor vi nød udsigten og kiggede på, hvad de mange lystfiskere fangede. Derefter skulle vi se eet af de mange hundrede vandfald, de siger der er et for hver dag. Det skulle vi nu ikke have gjort. Ved indgangen smurte vi os alle tre ind i mygge balsam, og allerede der skulle en klokke have ringet. Vandfaldet var da pænt og med smukke omgivelser, men der var en helvedes masse myg. Vi fik mellem 50 til 60 stik på benene, hvor imod Madalena kom ud uden eet eneste. De stik havde vi "glæde" af i over en måned og de blev til store sår. Vi måtte endda ty til antihistaminer for at holde det ud, ellers kradsede vi os helt til blods. Senere på dagen nåede vi til vejs ende bogstavelig talt. Vejen var ikke længere, endte ved et bjerg. Til gengæld var der en restaurant, hvor vi fik en lækker muslingeret. Også her var udsigten i top.

På tilbagevejen skulle vi hilse på nogle venner. Da det jo var lørdag, fyrer de alle sammen op under barbecuen. Så kommer familie og venner bare forbi og for lidt at spise. Det går hele dagen med, de hygger sig, bader i pølen, drikker øl og snakker. Vi følte os meget velkomne, blev hurtigt plantet ved bordet med masser af mad og drikke. Ivrige spørgsmål om hvor vi kom fra, om turen herned og om båden. De var virkelig interesseret i at høre om vores tur. Henrik ville gerne vide lidt om, hvordan de lavede bønnerne vi fik. Den måde de koger bønner med pølser og krydderier kan vi godt lide. Vi havde nogle gode timer sammen og havde fået alt for meget at spise.

Vi havde jo planlaget at have barbecue hos Madalena, sammen med de venner vi mødte dagen før. Så vi takkede pænt af og kørte tilbage til huset for at tilberede salat og kød til barbecuen. Heldigvis spiser de først meget sent, så vi fik en lille pause, inden vi igen kunne fylde os. Det var en dejlig lun aften og vi nød at gå rundt i haven og det store hus, nyde udsigten fra terrassen, bare trisse rundt.

Søndag, skulle Madalena til São Paulo, hvor de har en lejlighed. Her bor hendes to døtre, som stadig går i skole. De klarer sig selv det meste af ugen. En gang om ugen tager Madalena til byen for at se til pigerne og mødes med vennerne. Hun inviterede os med og det kunne vi jo ikke afslå. Spændende at skulle til en så stor by. Vi havde læst om São Paulo og glædede os nu til at komme dertil. Det var en utrolig smuk køretur især det første stykke op gennem bjergene. Så grønt og blomster i alverdens farver.

På vejen skulle vi besøge en veninde som havde fødselsdag. Også her, selv om vi kom uanmeldte, var vi velkomne og længe varede det ikke, før der stod mad på bordet og vi fik stukket et glas i hånden. Tiden løb hurtigt, vi havde det så hyggeligt og havde næsten glemt det sure vejr udenfor. Det tissede ned og vejrmeldingen lød ikke for godt. Ærgerligt at skulle vade rundt i det, så er en by ikke sagen.

Madalenas lejlighed ligger i centrum ikke langt fra Paulista, som er hovedstrøget. Der er her mange museer, parker, fine butikker og store butikscentre. Vi bliver hele tiden indprentet at være opmærksomme på vores sikkerhed. Også her er der gitterport for nedkørslen til garagen, som åbnes med en fjernbetjening. Om aftenen er det sådan, er man først i bilen, bliver man der, indtil man er i garage igen. Skal man på restaurant holder man på gaden udenfor restauranten og venter på der kommer en vagt, som så kører vognen til en privat parkeringsplads, medens vi skynder os inden døre. Den er lidt svær at takle.

Næste morgen gik vi tre en dejlig tur i en nærliggende park. Vi trængte til at strække benene efter de mange timer i bilen dagen før. Her var vi heldige, at møde en parkbetjent (med skudsikker vest, pistol, walkie og knippel) som kom fra området ved Amazonas. Han vidste en masse om alle træerne, deres frugter og de mange blomster. Det var alle tiders at høre ham fortælle og han nød at have ivrige lyttere. Det var virkelig spændende, selv Madalena lærte noget nyt.

På Paulister fik vi udpeget de mest berømte bygninger og museer, som vi desværre ikke havde tid til at besøge. Vi ville hellere bare gå rundt og indsnuse atmosfæren. Her er jo mest højhuse, så undertiden er man ved at brække nakken for at få det hele med. Madalena havde købt en lejlighed til den ældste datter, så den var vi henne at se på. På 7 etage, en lille ungpige lejlighed med pøl på taget og en lille have, pragtfuld udsigt over byen. Neden under, motionsrum og kantine. Streng taget behøver man ikke bevæge sig udenfor domicilet, alt bliver bragt hertil. Det er kun om dagen, de går på gaden ellers er det i bil. Har man ikke en sådan, bliver man inden døre.

Resten af eftermiddagen gik vi selv rundt. Der var meget at se på. Vi var også i et butikscenter. Vi troede først, det var et luksus hotel, med den imponerende indgang. Her var alle de kendte butiksnavne samlet under et tag. Det var et meget flot center dejligt bare gå rundt og nyde de smukke ting. Vi havde heldigvis ikke plads til mere, så vi var dejlig fri for at bekymre os om priserne.

Tiden fløj af sted og vi skulle tilbage med bus, for Madalena havde nogle ting hun skulle ordne, mens hun var i byen. Næste morgen blev vi kørt til busterminalen. Fandt den rigtige bus og havde en lang tur hjem.

Da vi kom til São Sebastiao havde vi regnet med at kunne ordne vores papirer og få tjekket ud fra Brasilien. Men det var byens fødselsdag og Federal havde lukket. De to andre kontorer fik vi klaret, så det var lidt ærgerligt, da det er besværligt at komme over med færgen fra Ilhabela bare for et stempel. Næste dag måtte vi af sted. Færgen ligger et godt stykke fra marinaen og går kun en gang i timen. Vi fik ordnet papirerne og stemplet passene, så havde vi 24 timer til at komme ud af vagten. Det tog vi nu ikke så nøje.

Resten af dagen brugte vi til indkøb og fik diesel ombord. Det er lidt mere besværligt, når man ligger for mooring. Men vi fik god hjælp fra motorbåden, og snart var alt ombord. Manglede bare at tjekke vejrmeldingen og få sagt ordentlig farvel til Madalena. Hun skulle komme tilbage sent på eftermiddagen.

Ud på aftenen kom motorbåden og hentede os. Madalena stod og ventede på os. Vi kørte til en god restaurant, hvor vi fik noget spændende fisk og skaldyr. Vi havde en dejlig aften sammen, og det var svært at sige farvel.

Fredag den 19 marts om morgenen slap vi mooringen og sejlede ned langs Ilhabelas kyst. Lige inden vi slap kysten, kom en flok delfiner tæt forbi og lavede nogle flotte ud af vandet spring, et fint farvel !

Godt fri af øen, fik vi nu sydvestlig vind, som skulle bringe os de anbefalede 100 sømil fra kysten. Så er der lidt plads, hvis man løber ind i en 3 dages kuling fra sydøst. Det var så meningen, at vinden skulle gå i sydøst, så vi kunne sejle ned langs kysten. Men det lavtryk, som gav sydvestlig vind, forsvandt ikke nordpå, som forudsagt, men blev liggende 3 dage syd for Rio. Dette betød, at vi lå i tre døgn og krydsede mod vinden. Vi kom ikke rigtig nogen vegne i de store søer, men blev smidt rundt. Nå, men vi kom da de 100 sømil ud fra kysten.

Så drejede vinden endelig til sydøst og vi kunne sejle ned langs kysten. Vi var nød til at gå tæt til vinden, for at kunne for at holde kursen.

Senere gik vinden så lidt mere i øst og vi fik lidt slæk på skøderne, større fart og en roligere sejlads. Det var dejligt, nu kunne vi hvile vores trætte kroppe, det er virkelig noget, der kan tappe energi at sejle på hårdt kryds. Nu nyder vi, at det går hurtigt derned af og vejret er fint med blåt blåt hav og solen skinner fra en skyfri himmel. Der er blevet bagt brød i dag og læst flittigt i vores bøger, nu vi har chancen.

Fredag den 26 marts.

Har set tre forskellige havfugle, men genkendte dem ikke. Så nu er det på tide, at få købt en fuglebog fra Sydamerikas sydlige del. Vi har sendt radiomails og positionsrapport.

Lørdag den 27 marts.

God sejlads hele dagen, vinden her tendens til at gå mere nordover. Har spist popkorn her til aften. Set en flot solnedgang. Toilettet for er blevet utæt, så det kan ikke bruges. Godt vi har et andet!

Søndag den 28 marts.

Sol fra en skyfri himmel, men nul vind. Fersker af og lufter ud. En flok (50-60) delfiner kommer imod os, mens de jager en stor stime fisk sammen, vandet pisker omkring dem. Mange af dem kommer hen til båden og svømmer omkring os i ca. 10 min. Fik taget nogle papirbilleder, har opgivet digital kameraet. Inden vi får taget billedet, er delfinen væk. Det er altid dejlig at se dem.

Mandag den 29 marts.

Her til morgen fik vi Punta del Este og Isla de Lobos (søløvernes ø) i sigte. Kunne se højhusene og det meget høje forbjerg, inden det forsvandt i morgendisen. Også et par søløver kom for at hilse på. Vi lurede lige en omgang, vi har aldrig set dem i deres rette element. Hvad var det for en fyr ? Vi kunne godt se det ikke var en sæl, for de svømmer helt anderledes. Men det var jo ikke så mærkeligt, når søløvernes ø ligger lige ved. Et nyt bekendtskab.

Der er megen trafik ved indsejlingen og op ad La Plata. Mange store skibe ligger for svaj, så det er om at holde godt udkig. Nattens sejlads her været stille og rolig med en agten for tværs om SB og vi har holdt kursen fint. Mærkeligt at se La Plata da sollyset kom, lysebrunt grumset vand på grund af mudderbunden. Som at se ud over en sandslette. Ser helt gyldent ud i morgenlyset.

Turen op La Plata var en lang og kedelig omgang. På grund af den lave vanddybde, 4 til 6 meter, er der mange gravede render, med et hav af afmærkninger at holde rede i. Vi sejlede for det meste udenfor, så var vi ikke til gene for nogen og hjemmefra er vi jo vant til den lave vanddybde. Det var lige før vi ikke nåede at komme ind, inden det blev mørkt. Til sidst måtte vi starte motoren og i krappe søer og opfriskende vind sejle de sidste sømil, inden vi kom i læ i yderhavnen.

Vi kaldte Yacht Club Puerto Madero over vhf 'en, for venligt at få at vide, at broen vi skulle forbi for at komme ind, var gået i stykker og ikke ville være klar før om et par dage.

Hvad nu, vi kunne ikke ligge herude for anker i havnen, hvor store katamaran færger sejlede tæt forbi os. Vi prøvede at kalde den anden marina op, men de svarede ikke. Vi cirklede lidt rundt for at finde et sted, vi kunne lægge til. Panikken var ved at brede sig, nu var det næsten mørkt og det går stærkt her. Endelig fik vi øje på en polsk båd. Vi prajede ham, at vi ville gå udenpå. Han så ikke just lykkelig ud, men det var vi ligeglade med, nu skulle vi have nogle ender i land hurtigt. Lige midt i manøvren kom en fra Yacht Club Argentino løbende, vi kunne ligge i marinaen for natten. Herligt! rundt om hjørnet og ind gennem en snæver indsejling. UBS!! fuldt optaget og mange lå for moorings i det meste af havnen. Vi fik, med klubbens motorbåds hjælp, kantet os ind mellem pælene og gjort fast.

Hvor var det dejligt at kunne slappe af, og vide vi lå godt for natten. Den ene nat blev til en gratis uge. Det lykkedes os ydermere mod betaling at ligge en ekstra uge. Så passede det med, vi endelig kunne komme ind og ligge i Puerto Madero, hvor vi helst ville være. Her ligger vi sikkert lige midt i Buenos Aires centrum tæt til indkøb, internet og alt det andet man nu har brug for. Vi nyder byen og naturområdet lige her på den anden side af havnen.

Nu er vi klar til vores første tur ind i landet. På mandag tager vi op til Iguazú vandfaldene. Det er helt oppe ved den Brasilianske grænse, så det bliver en lang tur. Når vi kommer tilbage, skal vi besøge vores familie, som bor i Necochea. Dem glæder vi os meget til at møde.

Vi holder en kort pause med brevene.