Vi havde aftalt med Liliana, at vi skulle vente på stationen, så ville hun komme forbi sammen med drengene, som hun skulle hente fra skolen. Vi var de sidste der kom ud af bussen, og der stod de alle sammen med Dannebrogs flag for at tage imod os. Sikken en overraskelse!! Det havde lige passet med arbejdstids ophør. Hele kortegen kørte hjem til Liliana og Victor, hvor andre familiemedlemmer droppede ind i løbet af dagen. Drengene havde haft travl med computeren og printet velkomst hilsen, som de havde klistret op på væggen og der var flag på det overdådige kaffebord. Velkommen i Dannevang.

Vi havde tænkt, vi kunne finde et lille sted at bo nede ved stranden. Det var uden for sæsonen, så det var ikke dyrt. Men nej, ungerne var flyttet ovenpå, og de havde med glæde stillet deres værelse samt toilet og bad til vores rådighed. Tak til Alex og Esteban. At være på besøg i huset her er dejlig afslappet og meget hyggeligt. Vi fik en nøgle til huset og kunne komme og gå som det passede os.

Ugen vi tilbragte her fløj afsted. Andrés kørte os rundt i hele byen og fortalte om bygninger, pladser og andre steder han syntes, vi skulle være bekendt med. Alle var så søde til at invitere. Vi havde en dejlig aften hos Andrés, Rosana og Serena. En eftermiddag var vi til kaffe hos Alicia i hendes nye lejlighed. Harry og Ruth besøgte vi i Quequén.

Der var en landbrugsudstilling i byen og en sådan skal besøges. Både for at se de sidste nye maskiner men også for at hilse på venner og bekendte. Ud over maskinerne var der også meget andet at kigge på.

Necochea blev udforsket på kryds og tværs på gåben. Stranden lå øde hen, da der jo var flere måneder til sommesæsonens start. Så vi havde hele stranden og den store park, som ligger syd for byen, helt for os selv.

Vi var en tur ved floden på Quequén siden, for at se på forholdene ved Vito Dumas Yate Club. Det var også rart at se, hvor vi kunne ligge og hele indsejlingen op ad floden. Der er lave steder og en nedstyrted bro, hvor der står et stort vrag, så det var godt at se det hele, inden vi skulle komme med Dana.

Harry hentede os i "citronen" en 3cv. Og den har set bedre dage. Familien er rædselsslagen, når citronen startes op. Men vi tog det i stiv arm og har været meget omkring sammen med Harry. Vi syntes faktisk, den er ret behagelig at køre i, for den fjedre godt af, når vi køre på sten- og hullevejene. Harry tager det ikke så nøje, han fiser hen over det hele, og er der noget der går løs, får det en ekstra skrue.

Victor havde gjort et stort arbejde for os med at undersøge steder og priser på tovværk. Så vi kørte til havnen og så på mange forskellige kvaliteter tov m. m. Så havde vi noget at sammenligne med, når vi kom til Mar del Plata.

Som sagt fløj den uge afsted, og det var tid til at tage afsked for denne gang. Til Jul vil vi komme sejlende for at vise dem Dana og gøre de endelig indkøb af tov og andet grej, vi måtte have brug for til turen videre sydpå.

Søndag den 19/9 tog vi bussen til Mar del Plata, det tager små to timer at nå dertil. Mar del Plata er en stor by, med masser af alting. Vi startede fra en ende af: turisten, fandt et hotel og fik noget at spise.

Det er en flot by med store strande, som selvfølgelig var lukket nu, da sæsonen ikke starter før omkring slutningen af december. Fine hoteller med casino lige ved stranden, en rigtig ferieby. Dagen strøg afsted, vi fes rundt for at se alt. En lang lang gåtur ud på sydmolen, hvor der er en stor koloni af lobos de marino, søløver. De hverken ser godt ud eller lugter godt, men de er vartegnet for kysten her, og vi ville godt se dem tæt på i deres rette element.

Det var meningen, vi skulle kigge på tovværk om mandagen, og bestemme hvad vi skulle have. Men søndag aften fik Lene forkølelse og senere influenza og feber. Så noget mat i sokkerne tog vi bussen tidligt mandag morgen tilbage til Buenos Aires. Lidt ærgerligt, vi ville godt have set lidt mere af byen. På den anden side var det meningen, vi skulle komme tilbage i højsæsonen, hvor der var mere gang i byen. Så pyt!

Turen hjem føltes pludselig lang og naturen omkring os var jævnt den samme, fladt. Vi sov en del og det var ligesom gassen gik af ballonen. Som altid efter en rejse, kort eller lang, er vi glade for at komme tilbage i vore vante omgivelser.