Endelig fik vi en god vejrmelding og vi satte kursen mod Mar del Plata. Vi kom dertil torsdag d. 10 om morgenen, her måtte vi vente nogle timer udenfor, indtil det blev højvande, og vi kunne komme ind i marinaen. I løbet af formiddagen fik vi ordnet papirarbejdet.

Sidst på eftermiddagen havde vi besøg af Tom fra Sunstone. Tom og Vicky har skrevet mange artikler i Crusing World, som vi har en del af ombord. Vi fik mange gode oplysninger om Chile, Stillehavet og Alaska.

Ganske langsomt kom alle de andre både fra Buenos Aires området og Piriapolís. Havnen blev fyldt helt op af både, som skulle videre syd på.

Alle havde små problemer som skulle løses og så var det bare om at finde een blandt de mange, som kunne hjælpe. Vi for vores part havde mange problemer med vores kilerem til motoren. Den trak ikke, men skransede og blev så varm at den smeltede. Vi havde haft problemer lige siden vi tog fra BsAs, men nu skulle det ordnes. Vi var faktisk klar til at tage af sted sammen med tyske Sidathra og franske Trait D´Union den 26-11. Al proviant var købt ind og der var gjort søklar, vi ville lige køre med motoren en sidste gang aftenen før og kunne da hurtigt se, at det ikke ville vare længe med den nye kilerem, vi havde sat på, den trak stadig ikke godt nok. Så vi måtte melde fra og også franskmændene ombestemte sig i sidste øjeblik, de syntes alligevel at "vinduet" var for lille, men det var det bedste i lang tid. Så Sidathra tog af sted alene. Men halvvejs nede af kysten lå de og ventede på det første hold skulle komme, så de kunne følges med dem.

Vi var lidt trætte af det hele og tog en tur til Necochea for at besøge familien for sidste gang. De var alle samlet i huset i Quequén hos Ruth og Harry. De havde lavet dejlige salater og havde kæmpe kyllinger på grillen, det var altså rigtig lækkert! Vi havde en hyggelig dag der. Da vi skulle med bussen tilbage, var der ikke flere pladser og vi måtte vente til klokken 23.30. Så tog vi med Liliana og Victor hjem, hvor vi traditionen tro spiste pizza.

I bussen tilbage sad vi og døsede indtil en halv times tid inden Mar del Plata. Et uvejr sydfra var kommet ind over os med meget stærk vind, vi så knækkede træer og mange grene lå på vejen og bussen kørte en omvej for at komme ind til byen. Vi tog en vogn ned til havnen og løb som gale det sidste stykke. Alle var igang med at sikre deres både og personalet hjalp med at forstærke trosserne på flydebroerne. Nogle af bådene lå meget dårligt og vi pressede meget på broerne. Dana lå heldigvis fint, lidt justering af fenderne og et par ekstra ender, så kunne vi slappe af.

Næste dag måtte vi i gang med motoren. Med hjælp af nogle lokale fra havnen fik vi fat i de rigtige reservedele. Vi havde en god hjælp fra Felix, en lokal mekaniker. Fik lavet et beslag med et nyt hjul og fandt et sted hvor vi kunne få kvalitets kileremme med tænder og det er altså ikke bare lige til. Senere kørte Henrik selv op og købte en ekstra stak bare for at være på den sikre side.

Vi fik også besøgt Greta i Miramar, som ligger ca. halvvejs mellem Necochea og Mar del Plata. Hendes familie har et sommerhus der. Vi havde et par dejlige dage sammen med hende, og det nød vi. Vi fik talt om mange ting, som vi ikke syntes, vi havde haft tid til tidligere. Det var også rart at få sagt ordentlig farvel. Tak for din store hjælpsomhed, Greta!

Tiden gik, men vi fik da lavet motoren og endelig syntes alt at virke. Så mente Jan fra Yavarra, at det var en god ide, at vi også kom på det radionet, som hun kørte. Det syntes vi også, indtil hun kunne fortælle os, at vores sender ikke virkede så godt. Det forstod vi ikke, vi kunne da sagtens høre en masse. Nå, blandt de mange tyske både er der flere radioamatører og her bliver radioen dyrket til det yderste. Så det var måske en god idé at lufte vores problemer. Hurtigt blev der fundet vand i vores antennekabel, det er meget almindeligt, fik vi af vide, og fik skiftet det. Så var der lige et par andre finurligheder, der skulle måles og fløjtes og inden længe var vi et par tusinde fattigere og et par instrumenter rigere. Så hurtigt kan det gå, men nu virker lortet og vi er med på nettet.

Lørdag den 10-11 var vi klar igen, vi var små tre uger senere på den, end vi havde tænkt os, men sådan var det for næste alle. Det er utrolig hvad der kommer af uforudsete problemer, selv om man har forberedt alt så godt i meget lang tid. Der var faktisk nogle der måtte opgive og måske ville prøve senere.

Efter at have ventet hele lørdagen på at vinden skulle skifte, gik den endelig i nord kl. ca. 22. Vi havde været oppe i klubben og spise og da vi gik tilbage var den ved at vende.

Vi sov dårligt, det blæste mere og mere op, så vi lå vågne og tænkte på, hvordan vi skulle komme ud. Vi lå klemt lidt inde mellem to både og strømmen var også på tværs. Kl. 4 stod vi op, gik op for at få en shower og kl. 05.30 den 12-11 sejlede vi. Ikke mindre end 8 både sejlede denne morgen. Nogle havde lagt sig for mooring udenfor og de startede allerede om natten. Det var også det bedste vindue i lang tid.

Fra Dagbogen d. 14-12

Vi havde fin sejlads ned til Penisula Valdés, men nu var det tid til at komme i læ for en frisk sydlig vind. Vi gik i læ under Ninfas klippen ved indsejlingen til Puerto Madryn. Det var der åbenbart også andre der havde fundet ud af, for resten af den franske flåde, fire både, lå der allerede. Det var dem som var startet fra Mar del Plata om natten. Vi droppede krogen klokken 16.30 og det var ikke fem minutter for tidligt. Tyske Breakpoint kom en time efter os og nu blæste det 15-18m/sek. Sejlede fra Ninfas først på aftenen næste dag, den 15-12, da vinden gik i N.

den 16-12

Vi var ud for Bahia Janssen ved middagstid og bestemte os, som den første båd, for at gå ind der. Vi ville ikke stramme den og forsætte sydpå. Vinden skulle i løbet af eftermiddagen gå i SØ og der var ingen grund til at ligge og krydse.

Vi ankrede op neden for Punto Tombo med den store pingvin koloni, vi havde besøgt, da vi var med bus til Penisula Valdes. Vi lå lige ud for det sted, hvor vi havde gået rundt. I kikkerten kunne vi se pingviner, søløver og vicuna'er. I vandet omkring båden svømmede pingvinerne rundt, de var utrolig nysgerrige.

I løbet af eftermiddagen ankom alle de andre både fra Ninfas. Nogle sejlede direkte hertil, medens andre sejlede tilbage efter at havde prøvet at krydse i den sydlige vind. Så om aftenen lå vi igen 6 både i bugten. Vi blev kaldt over radioen fra land og de kaldte os et "rally". Så mange både har der nok ikke været før.

den 17-12

Vi lettede anker i Bahia Janssen kl. 0530. Vi sejlede til Santa Elena ca. 35 sm længere mod syd. Vejeudsigten lovede nordlig vind hele dagen og derefter 2 dage med hård SV-lig vind. Havde meget let nordlig vind hele dagen og var i Santa Elena bugten kl. 15. Da vinden stadig var i nord lagde vi os i det NV-lige hjørne af bugten. I løbet af aftenen gik vinden i SV og blæste kraftigt hele natten.

Tyrkiske Mardek, franske Wapiti, Olimir og Astrate var allerede sejlet fra Bahia Janssen ved 23 tiden aftenen før. Olimir opgav at nå til Caleta Sara og ankrede op bag ved os ved 18 tiden. Ved 1 tiden om natten kom Astrate også ind og ankrede ved siden af os. De var nået til Caleta Sara, 20 sm længere mod syd, men turde ikke gå ind pga. den kraftige vind fra SV.

den 18-12

Det blev mere og mere umuligt at ligge i det NV-lige hjørne af bugten efterhånden som vinden gik mere i S-SØ. Vi hoppede og dansede og havde klipperne lidt for tæt på agter. Vinden lå omkring 14 - 16 m/s. Om eftermiddagen flyttede vi sammen med Olimir og Astarte til det SV-lige hjørne af bugten, her var meget mere ro og vi havde nu hele bugten bag os, hvis noget skulle gå galt. Samtidig aftog vinden i styrke og vi havde en rolig aften og nat der.

den 19-12

Om morgenen var vinden i N og Navtexen fortalte, at den skulle være i Ø og NØ hele dagen. Det var helt forskelligt fra de vejrudsigter vi tidligere havde fået, de fortalte at vinden skulle være SV indtil ud på natten. Nord var jo lige den vind vi skulle bruge, men det var for sent til, at vi kunne være sikre på at nå Caleta Horno og hvis der ikke var plads, at finde en anden ankerplads inden det blev mørkt. Så vi bestemte os for at blive.

Breakpoint bestemte sig for at sejle og forlod Santa Elena lidt efter kl. 10 om formiddagen. Ikke længe efter at de var sejlet gik vinden i SV igen. Vi hørte over VHF'en at de ved 16 tiden var ved Caleta Sara, ca. 20 sm mod syd, hvor de ville gå ind.

Vi fik dagen til at gå med at se på ankerspillet, der ikke længere ville køre ordentligt, bage franskbrød, se på kort, læse og slappe.

Vejeudsigten lovede at vinden ville dreje til en nordlig retning i løbet af natten, så vi gjorde os klar til at sejle tidligt næste morgen.

den 20-12

Vi forlod Santa Elena klokken ca.0600 efter at have knoklet med at få ankeret op, Henrik måtte til sidst hale resten hjem by hand, det var en hård tørn og nu har vi et ankerspil som ikke virker, surt show. Nå, men vi kom godt af sted for motor for vinden var lige i røven og den for fra den ene side til den anden, så det var umuligt at finde ud af hvilken side sejlene skulle være. Først da vi kom fri af kysten, fik vi kludene op og sat spilerstagen. Det gik da også godt en times tid, så sprang vinden fra NW til SW og heldigvis lidt mere W. Vi fes derud af et par timer, men så sluttede festen og vinden gik i SW, lige i snude og 2 knobs modstrøm, hva´behar!

Igen måtte vi have gang i maskinen og sejlede resten af turen til Caleta Horno for den og klods halede skøder. Turen var fair nok og vi gik uden om Isla Leones for ikke at risikere at komme i modstrøm gennem strædet. Det var faktisk en flot tur rundt øen, vi passerede det undersøiske skær i forlængelse af den sidste klippepynt, hvor vandet brækkede. Det blev presset tre til fire meter op i luften gennem hullerne i klippen. Det lignede en hel gejser.

Caleta Horno 20-12

Vi fandt det meget lille hul bag et hjørne, vejen ind til Caleta Horno. Aldrig har vi sejlet gennem en så snæver indsejling. Men det var en hel åbenbaring, da vi kom rundt det sidste hjørne og foran os en lille pool omgivet af høje klipper. Der var trængsel i poolen, vi var nummer seks og den største båd. Ankom klokken ca.13.30. Da vi var på vej ind, så vi nogle fra de andre både, stå oppe på klipperne for at se efter os. De nåede da heller ikke tilbage i tide til at give os ordentlig besked om, hvor deres ankre lå. Vi kunne ikke blive ved med at vente, så vi droppede krogen. Den skulle selvfølgelig have været et andet sted, men det var ikke muligt for os at se i farten, da de ikke havde ankerkugler på deres ankre og vi skulle have de lange ender i land hurtigst muligt. Arcan fra Mardek var hurtig i vendingen og sejlede vores liner ind. Så selv om Jorchen mente, vi skulle lægge vores anker om, kunne vi meddele, at det blev det ikke, for ankerspillet virkede ikke, men i stedet lagde vi et anker til ud, så måtte det være godt. Vi lå fint og sikket.

Efter en masse arbejde med liner og almindelig oprydning kunne der endelig falde ro over gemytterne. Vi blev nød til at holde os i gang for ikke at falde helt omkuld, vi var trætte efter turen med den megen skiften sejl, så da vi havde fået lidt mad, satte vi jollen i vandet og tog en tur rundt for at få en fornemmelse af stedet. Alle små som større åbninger i klipperne blev udforsket. Til sidst sejlede vi op ad floden, men da det var lavvandet, nåede vi kun til nogle sivmarker, hvor vi kunne se langt op i dalen og så gik vi på grund. Vi sejlede tilbage til poolen og gik i land nede i det ene hjørne. Fik slæbt jollen sikkert på land og gik en lang tur op gennem en slugt for at komme op til toppen af en af klipperne, her var en fantastisk udsigt over poolen og området udenfor. Det var et helt unikt sted.

Vi gjorde turen op ad floden igen tre timer senere og nu var det højvandet, så vi sejlede hen over sivmarkerne og langt op i landet, utroligt så hurtigt vandet stiger. Det var en spændende tur som til sidst sluttede lige rundt om et hjørne, så var det slut med vandet. På tilbageturen kunne vi rigtig beundre de flotte lavaformationer i bjergene og de mange spændende grotter og huler, det er et helt eventyrland.

Vi har stor glæde af vores cockpittelt, som virker som et drivhus når solen skinner, så selv om vinden er kølig, sidder vi godt og varmt indenfor i t-shirt. Flot at se solen forsvinde ved halv ti tiden, vi havde haft en dejlig dag og allerede oplevet en masse.

den 21-12

Lizard sejlede her til morgen tilbage til Caleta Sara. Det var en skuffet Gerd, som sikkert må sejle helt tilbage til Mar del Plata. Hans bror havde fået trykket et ribben og argentineren han havde med følte ikke for at fortsætte.

Dagen var lidt overskyet med sol ind imellem men dejlig lun. Vi tog den med ro hele formiddagen, trængte til at slappe og nyde omgivelserne. Flere forskellige andefugle svømmede rundt og de små hvide terner dykkede hidsigt når nogen nærmede sig. Selv en pingvin havde fundet vej herind.

Senere på dagen blev det rigtig varmt, så vi sejlede ind til land og fik slæbt jollen højt op af en skråning, da det nu var lavvande. Vi kravlede op gennem en stejl slugt. Man skal passe på her, for klipperne er mange steder med løse sten, kun på toppen er det solid rock. Da vi endelig nåede toppen havde vi en fantastisk udsigt ud over poolen, indsejlingen og de omkring liggende øer. Det var flot med de mange forskellige farver i brunt, rødligt og mange grønne nuancer og så selvfølgelig det blå blå hav og den helt specielle himmel der er hernede. Vi fortsatte ind over landet og kom gennem flere bjergkløfter med dejlig grønne buske, mest med lange torne, så det var om at holde afstand til dem. Her var vi heldig at se guanacoer, men på afstand, de er meget sky. Vi fortsatte hele vejen ned til floden og her kunne vi nu tydelig se bunden og de mange mudderbanker som vi dagen før havde sejlet ind imellem. På vejen tilbage kom vi forbi skelettet af en lille guanaco. Vi fortsatte over de mange toppe indtil vi fandt en lille kløft, hvor vi kunne kravle ned.

Det var en herlig eftermiddag og aften, det bliver først rigtig mørkt efter klokken 22, så vi er ved at have skandinaviske forhold her og det er slet ikke så koldt, undtagen når det blæser hårdt fra SW og S. Solen har en enorm kraft, og vi må lukke op, når vi sidder i cockpittet for ikke at få hedeslag. Er der lidt vind lukker vi og nyder at kunne sidde lunt og følge med i hvad der foregår.

Caleta Horno d. 22-12

Henrik har til morgen udskiftet indmaden i pumpen ved pantryet. Det var det første problem i dag som blev løst. Nu er han gået i gang med at skille ankerspillet, det ligger i gud ved hvor mange stykket spredt ud på fordækket. Det ser ikke for lovende ud, motoren er sikkert gået, så fremover bliver det manuelt.

Henrik og Jorchen arbejder på motoren til ankerspillet, det ene store stykke kul ud af fire, som er limet fast på indersiden af motorhuset er fuldstændig forsvundet, det ligger som pulver derinde. Henrik er nu gået i gang med at rense det. Det blev samlet og til vores store glæde, kørte det. Dog med meget nedsat styrke.

Vi skal ikke forvente at det holder ret længe. Så, et nyt ankerspil står øverst på ønskelisten, men først vil vi prøve at få sendt en ny motor og et par reservedele til Ushuaia, så vi kan bruge det i Chile.

Vi er her til aften inviteret til Tatjanas fødselsdag ombord på Breakpoint sammen med alle de andre.

Caleta Horno d. 23-12

Vi sov længe her til morgen og gik glib af at Avril kørte Patagonia nettet. Det var lidt overskyet og kraftig vind fra syd. Det er det eneste hjørne, hvorfra der kan komme lidt sø ind i poolen, det står ret ind gennem hullet, heldigt der er et par hjørner, som kan dæmpe det lidt.

Vi havde en hyggelig aften på Breakpoint. Vejret var fantastisk, vi sad alle i cockpittet, så lunt var det og da det blev mørkt ved halv ellevetiden, havde vi den smukkeste stjernehimmel.

I dag er det vores tur til at have gæster, vi har inviteret hele banden til kaffe, te og Danas frugtkage her i eftermiddag. Vi havde fem æbler tilbage og de er bedre i en kage end at spise dem. Rosinerne har ligget i blød i whisky, så det bliver sikkert godt.

Her ved middagstid kom solen og nu er der igen den blå, blå himmel vi kender. Almindeligvis omkring klokken fem bliver her helt stille og solen varmer enormt, så er her omkring 20 til 25 grader.

Vores kaffemik var en stor succes, de var ikke til at drive fra borde, så vi nåede ikke at komme i land den dag. Først da de to sidste både, to franske, kom fra Caleta Sara kom der gang i folk, for nu skulle der sejles liner ind for dem, nu ligger vi 7 både her, så der er livlig aktivitet.

Caleta Horno d. 24-12

Over Patagonia nettet hørte vi i dag at Yavarra og de tre andre er sejlet fra Puerto Deseado her til morgen.

Vi skal ind og brænde affald af i dag.

Efter Patagonia nettet blev alle både kaldt op af Olivié fra Olimir, som kunne fortælle, at de i Caleta Sara havde provianteret kød, frugt, grønt og brød samt diesel, øl og vin til hver båd. Astarte havde diesel, vin og øl. Det var en fantastisk overraskelse og meget sødt af dem at tænke på os og for et par bådes vedkommende betød det, at de nu ikke behøver at gå til Puerto Deseado for at proviantere. Hvilken gestus, det havde været et kæmpe arbejde at få købt ind, transportere det ned til havnen og sejlet det hele ud til bådene. Så hele formiddagen gik med at hente varer og hygge os med øl og pølse ombord hos Olimir.

Vi havde gang i watermakeren og har fyldt et par dunke for Mardek, de havde ikke mere drikkevand. Så alle har hjulpet hinanden på bedste vis. Vi manglede egentlig ikke noget, men købte selvfølgelig det, som de havde beregnet til os. Bøfferne spiste vi sammen med Anne og Jorchen ombord på Dana, da de ikke havde haft overskud til at lave noget, de var langt nede på grund af problemer med motoren.

Inden vi skulle samles på stranden klokken 18, sejlede vi i jollen over på den anden side og gik en tur. Her så vi kadaveret af to guanacoer som var faldet ned fra klipperne, ret makabert.

Caleta Horno d. 25-12

Solskin fra en skyfri himmel og lunt.

Vi er lidt matte i sokkerne i dag. Vi havde Jule kom sammen inde på stranden i går aftes. Alle havde taget mad og drikke med ind og vi fik lavet bål og sunget julesange, anført af Miré.

Vi ligger og afventer situationen omkring Leoa, de kan ikke starte deres motor, så dagen i dag vil sikkert gå med at kigge på motor og lægge planer for, hvordan vi sammen kan komme til puerto Deseado, hvorfra de kan få hjælp.

Jorchen har skilt motoren og er ved at finde fejlen, han mener der er gode muligheder for at få den repareret. Så for ikke at sidde og glo lige ud i luften, sejler vi med jollen hen til den lille strand ved den smalle kløft. Endnu engang må vi passere kadaveret af to guanacoer, som er havnet i dybet, den ene har ikke ligget her mange uger, der er stadig megen pels på den lange hals, som er brækket i styrtet.

Efter megen kravlen kom vi endelig op til toppen. Her løber faktisk et hjulspor, dem som har estanciaen og ejer jorden holder det ved lige, når de kører rundt og tjekker deres dyr. Så det var en behagelig spadseretur over sletten til den næste bugt. På sletten så vi ca. 30 gunacoer, sikkert to til tre familier, for da vi kom, sprang de hurtigt op i klipperne, og da de skiltes talte vi 10 til 15 dyr i hver gruppe. De er meget sky men også meget nysgerrige, så vi blev fulgt på det meste af turen.

Vi havde en dejlig tur og nød det flotte landskab. Det var dejligt at få brugt benene og kroppen.

Da vi kom tilbage, hørte vi en dejlig motorlyd fra Leoa, det var virkelig lykkedes at få repareret motoren og de var glade ombord og vi andre lettede, nu behøvede vi ikke at stå stand by og tage til Puerto Deseado.

den 26-12

Vi forlod Caleta Horno kokken syv. Vi begyndte at tage vores liner ind og jollen ombord ved seks tiden. Ankerspillet virkede, men kun med halv kraft.

Sejlede for motor de første par timer, da der kun var lidt vind. Så mange fugle, pingviner og et par små sæler. Flot vejr med sol og blå himmel. Havde en god sejlads hele dagen og halvdelen af natten, flot solnedgang.

den 27-12

Havde ca. 5 m/sek. da vi talte med Patagonia nettet, derefter fladede vinden ud og har siden været springende og meget let.

Klokken ca. 18 kom der vind fra øst 5-6 m/ sek. Klokken 18.30 sejler vi 7 knob for en foran for tværs.

den 28-12

Vi startede motoren ved 4 tiden i morgens, da forsvandt vinden helt. Kørte med motoren indtil middag kl. 12. Siden middag har vi sejlet for sejl, det meste af tiden omkring 4 knob, men ved to tiden kom lidt friskere vind dog lidt spidsere, så vi må falde lidt, men vi sejler nu omkring 5.5 knob i snit.

De første albatrosser er omkring os nu, så det er beviset på, at vi er kommet godt sydpå. Der er faktisk ikke så langt over til Falklandsøerne, små 150 sømil mod øst.

Et cargoskib med kurs til Magallanes passerede os kl. 13.30.

den 29-12

I dag begyndte det rigtig at blive overskyet og tågen lå tæt omkring os og temperaturen faldt drastisk. Der blev trimmet flittigt for at få den optimale fart. Vi nærmede os Staten Island og Le Mere, så der skulle tages bestemmelse om, vi skulle fortsætte eller søge læ ved Hoppner på Staten Island. Vi havde gode chancer for at nå strædet to timer før højvande, så vi knoklede på med at holde den optimale fart og kurs.

I nat kunne vi ikke holde vores kurs længere, vi havde i lang tid trukket den i ørerne for ikke at skulle bomme, men vi blev nød til det. Selvfølgelig nu i bælg ravende mørke og pis øs regnvejr. På med alt udstyret, pandelamper, nødlys på redningsvesten og livliner. Vi tog det stille og roligt, for at der ikke skulle gå kludder i snorene. Efter 10 minutter var vi rundt og på rette kurs, så var det bare der ud af. Hele natten tonsede vi afsted med alle kludene oppe og spilet fok, selv om vinden ind imellem kom op på 12 m/ sek.

den 30-12

Det var dagen vi sejlede gennem Estrecho de la Maire for motor.

Ved nitiden om morgenen kunne vi se, at vi havde styr på det og meldte over Patagonie nettet at vi gik gennem, som den eneste båd af vores fleet, sådan. Vi var ret tilfredse med at have taget vores egen beslutning og ikke lade os lede af de andres dispositioner, som selvfølgelig nu så lidt anderledes ud. Vi kunne forstå over radioen, at det for nogle var svært at acceptere, at de ikke også kunne følge med, nu vi alle var så tæt på målet, men vi var bare et lille hanefjed foran, det afgørende. Der går hurtigt race i det når så mange både ligger samlet. Det var faktisk rart at få lidt spredning på feltet så man kunne sejle for sig selv, det var jo ikke kapsejlads.

Der var højvande kl. 18:15, så iflg. Jimmy Cornells bog skulle vi være ved vores start wp (54°39 S og 64°51 W) 2 timer før, altså kl. 16:15. Vi nåede frem 15 minutter senere pga. modstrøm. Denne startede ca. 10 sømil inden wp og vi havde til sidst 4 knob modstrøm. Herefter aftog modstrømmen de næste 2 timer, i begyndelsen meget langsomt men efterhånden lidt hurtigere. Med vinden fra N og strømmen fra S rejste der sig nogen imponerende bølger. En halv time før HW var modstrømmen nede på 1,5 knob. Ved HW var der stadig 0,5 knob modstrøm. 10 minutter efter HW var der slack og søen lagde sig hurtigt, meget mere behageligt. Fik medstrøm ca. 20 minutter efter HW. Denne holdt sig resten af vejen til det næste wp (54°55 S og 65°12 W) 20 sømil mod SW. Herefter var der 7 sømil WSW, til vi kom i læ af Cabo Buen Suceso kl. 22:00, med strømmen og store bølger ind fra siden.

Det blev en hård tur gennem strædet med lavthængende skyer og megen tågen. Først da vi var næsten gennem Le Mere, lettede tågen og vi kunne nu se de høje mørke klipper og de dybe kløfter hvor der på læ siden var grønt og skyerne hængte tungt over kløfterne. På nogle af toppene lå der is. Vi sejlede tæt langs med land med kurs til Bahia Aguirre, Puerto Español, hvor vi ville ligge de næste to dage, og her fejre Nytåret.

Nætterne hernede er meget lyse, det bliver først rigtig mørkt ved midnat og stadig kan sollyset ses i horisonten, meget flot. Til gengæld var det mørkt i nord, den retning vi skulle for at komme til anker pladsen, så vi brugte radaren til at gå ind på.

Vi fik en tiltrængt shower og båden var dejlig opvarmet fra vores ny installerede varmeblæser, første gang den havde kørt i så mange timer, så der var lunt og godt og vores våde tøj blev hurtig tørt. Den skal vi nok få megen glæde af i kanalerne.

Nu kunne vi rigtig mærke hvor trætte vi var, så det var herligt at falde omkuld og nyde at her var så stille.

den 31-12

Ved sekstiden begyndte det at blæse fra sydvest op til 18 m/sek. Store bølger rejste sig hurtig og det var ikke komfortabelt længere. Det var faktisk død sygt!

Hele formiddagen blæste det af helvede til og vi lå meget i vores køje og slappede, vi var død trætte og Lene havde fået migræne på grund af for lidt søvn, så det var en tung start på dagen. Senere gik vinden i syd til sydøst og det blæste ret ind i bugten med vind op til 13 m/ sek. og høj sø. Vi lå med stævnen lige ret mod Sydpolen og på læ kyst, en lidt bizar situation.

Hen på eftermiddagen fik vi taget os sammen til at forberede middag til nytårs aften. Bøffer fra Buenos Aires, lækker sauce med løg og gulerødder, kartofler og rødvin. Det var længe siden vi havde fået så lækkert kød og i det hele taget et godt varmt måltid mad, så det blev nydt. Vacumpakket kød i køleskabet kan sagtens holde sig i to måneder og sikkert længere.

Aftenen var stille og rolig. Vi spillede dansk musik, guffede lidt nødder, drak vin og lidt whisky og skålede i martini. Vi orkede ikke at svinge os op til champagne, så den har vi til en anden god gang. Vi kom godt ind i det nye år og glæder os til mange gode oplevelser i 2006.

den 1-1-2006

Vågnede ved syvtiden, udhvilet og havde det meget bedre i dag. Vinden var aftaget, men der var stadig gammel sø fra den megen blæst, så vi ruller lidt. Vi er udgået for brød, så Lene er gået i gang med at bage.

I dag er her sol og blå himmel, så nu kan vi sidde i cockpittet, her er mere varmt end nede om læ, selv om ovnen er tændt til bagning.

Vi nyder at være her helt alene og uforstyrret kan nyde omgivelserne. Her er nogle pingviner, som svømmer omkring os. Henrik filmer og tager nogle billeder. Bugten her er fin fra sydvest til nordvest ellers står det lige ind.

Ved et tiden var freden forbi, Breakpoint kom sejlende og lagde sig lige bagved os. Længe varede det ikke, før vi havde Tom over vhf en, og så kørte den sædvanlige smøre, at nu nåede de os og hvad var de næste planer og hvordan med vejret!

Vi kunne så fortælle dem, at vi næste morgen ville sejle til Bahia Relegada ca. 50 sømil inde i Beagle Canalen. Den tyggede de lidt på, så de sejler sikkert sammen med os. I Bahia Relegada kan man gå over til Estancia Haberton, som vi godt kunne tænke os at se.

den 2-1

Klokken fem stod vi op og lavede morgenmad, som vi spiste i cockpittet, der var blå himmel og sol og ingen vind. Halv seks gjorde vi klar til at hive ankeret ind. Det tog lige lidt tid, da det sad godt fast og vi skulle passe på ikke at belaste vores spil, som jo er for halvgående. Midt under manøvren peb vinden fra 0 op til 15 m/ sek. Vi havde den lige i røven og bestemte os til at vente med at sætte sejl, indtil vi kom rundt hjørnet af bugten. Det var klogt nok, for det blæste ad helvedet til og det var alt rigeligt med mesanen og et lille hjørne af fokken. Længe varede det ikke før den spidsede og vi rullede fokken ind.

Det var for motor og det var det hele vejen, dødssygt! Det eneste positive var, at vi kunne sidde tørt og nyde den flotte natur og ind imellem se delfiner og albatrosser af forskellig art og størrelse. Og det nød vi!

Undervejs havde vi mange opkald fra armadaen på den chilenske side, de var meget optaget af, hvem vi var og hvor vi skulle hen, men de var meget flinke og så fik vi en forsmag på, hvordan radio kommunikationen virker her.

Vi havde små 50 sømil til Bahia Relegada, en meget beskyttet bugt og meget flot, fandt vi ud af, et herligt sted lige ved side af Bahia Haberton. Her er grønt og frodigt og mange fugle. Nu ligger vi tre både sammen igen, Leoa, Breakpoint og Dana. Vi var glade for at møde Leoa igen, vi havde ikke set dem siden Caleta Horno, for de havde gjort hele turen i eet stræk.

den 3-1

Vi har haft en rolig nat og sovet godt. Stod op ved 8.30 tiden for at være klar til Patagonia nettet klokken 9. Det er hyggeligt at høre hvor de forskellige er og om deres planer og udflugter. Mange af dem kender vi jo nu! Vi er også på hver morgen og melder hvor vi er og hvordan vi har det.

Formiddagen har gået med at rydde op og vaske cockpittet af for salt, lidt kommer der jo ind, det var en ret hård tur og røgvand stod omkring os. Bølgerne var undertiden ret store.

Ved et tiden satte vi jollen i vandet og sejlede først til Leoa, de var ikke klar til at gå i land i dag. Så vi sejlede ind til et godt sted, fik jollen halet godt op på stranden og sikret med et anker bag en stor sten.

Vi havde en dejlig tur til Estancia Harberton. Vi så en ræv og senere hele dens familie. I en sø tæt ved museet var der gæs og ænder med deres unger. Museet viste flora og fauna for området. Det var faktisk ret interessant. Her renser de skeletter af de hvaler, delfiner og fugle de finder i området. De gør her en slags pionèr arbejde, mange mennesker fra hele verden kommer hertil for at studere dyrelivet hernede.

Der er en meget smuk natur omkring Harberton. I en af bygningerne havde de lavet en lille café, hvor fik vi kaffe og hjemmebagt kage. Vi brugte en times tid her og nød udsigten over bugten og haven med mange blomster vi kender hjemmefra. Da vi kom tilbage til vores egen bugt gik vi lidt rundt og så blandt andet, hvor de driver køerne ind i folden og derefter til skafottet. Vi lurede lidt, da vi så friske klove med skank ligge i græsset, så gik det op for os, at det var her man slagtede dyrene. Vi havde set store flotte brune køer gå på stranden om formiddagen.

Vi sluttede turen med et besøg hos Leoa, hvor vi fik kaffe og kage og som sædvanligt diskuterede mange ting, vi har det hyggeligt sammen med dem.

den 4-1

En stille og rolig dag med endnu en tur til Harberton og en sejltur rundt i bugten i jollen, for at kigge på fugle.

Vi forlod Bahia Relegada den 5-1 klokken 7 om morgenen og ankom til Ushuaia klokken 13.30. Der var så lidt vind at sejlene stod og klaskede, så vi tog den for motor det meste af vejen.

Vi har haft en god og afvekslende tur herned til Ushuaia fra Mar del Plata. Vi har været lidt dygtige og meget heldige med vejret. Vejrprognoserne blev nøje studeret og det gav pote. Hver morgen har vi lyttet til Patagonia nettet (radionet) og fået oplysninger om vind og vejr. Vi fik også oplysninger fra andre sejlere, som melder ind om position og vejrforhold.

Patagonia radionettet er igang hver morgen klokken 9.00 og styres af Wolfgang, som bor nær Puerto Montt i Chile. Det starter med en vejrudsigt for området, sendt fra "Island", en yacht, der i øjeblikke sejler ved Falklandsøerne. Derefter bliver alle de både, der har tjekket ind på nettet, kaldt op og de opgiver så deres position, vejret og hvordan det står til ombord samt deres planer for det næste døgn. Det er faktisk meget hyggeligt at følge med i, hvordan det går de andre, som vi efterhånden kender en del af.

Over kortbølge radioen kan vi hente vejrfaxe og Grib files, som på et kort viser, hvordan vinden bliver de næste dage. Normalt bruger vi radioamatør nettet Winlink, her kan vi sende og modtage e-mails og Grib files. De har stationer over hele verden, undtagen lige i Sydamerika, så lige inden vi forlod Mar del Plata, købte vi os ind på Sailmail, som har en station i Chile. På vejen ned havde vi ingen problemer med at få kontakt med stationen i Chile.

Vi bruger også Buoyweather for at få vejrmeldinger. Det fungerer på den måde, at vi sender en e-mail til dem med en position og så sender de e-mail tilbage med en 5 dages vejrudsigt for denne position. Denne viser vindstyrke, vindretning, bølgehøjde og bølgeretning for hver 6. time i de næste 5 døgn. Det koster 30 US$ for et år og dækker hele verden.

Vi lagde os for anker yderst i bugten ved Ushuaia. Senere prøvede vi at komme ind til broen, for vi ville gerne have lidt strøm og have vaskemaskinen igang. Det skulle vi ikke have gjort. Det viste sig, at det var meget dårligt at ligge der, da det nu blæste hårdt fra syd vest. Så vi sejlede tilbage til ankerpladsen, men nu kunne vi ikke få ankeret til at holde, og da vi for anden gang prøvede at få det op, havde vi så megen kelp, ca. 100 kg., hængende på krogen, at ankerspillet simpelthen stoppede og aldrig kom igang igen. Henrik måtte igang med håndspillet og tredje gang lykkedes det at få fat og nu bliver vi liggende, til vi får repareret ankerspillet. Vi har bestilt en ny motor hos Søren og et nyt batteri til computeren som Hans sender herned. Tak til dem begge for hurtig ekspedition, det er i hver til fælde ikke deres skyld, hvis pakken kommer til at hænge i Buenos Aires. Vi mangler stadig en pumpe fra SVB i Tyskland, som vi bestilte for et halvt år siden.

De første dage gik som sædvanligt med at ordne papirer og besøg på vaskeriet. Her kan vi på hverdage mellem kl. 10 og 12 selv vaske, fordelen er at vi får tøjet med tilbage samme dag, skal vaskeriet gøre det, tager det en til to dage.

Vi har hentet over 800 liter diesel i dunke og benzin til jollen og alt er sejlet ud i jollen. En lang køretur for at få fyldt vores gas flasker, men det var godt nok, for vi fik fyldt en hjemmefra, det var der indtil nu ikke var nogen, der havde kunnet fylde. Der er købt varer ind til mindst tre måneder. Vi mangler bare at handle sammen med Breakpoint for turen til Cap Horn, som vi gør sammen med dem i deres båd. Vi vil ikke sejle alene ned med DANA. Vi kan ikke anker der og chancen for at kunne komme i land er større når vi er flere, så kan vi deles i to hold og der er nogle til at sejle rundt med båden, mens de andre er inde. Vi håber vi er heldige. DANA lægger vi i Puerto Williams.

Dagene fiser af sted, megen tid er brugt på internet café, men vi har da også været på museum. Vi har besøgt det meget lille Museo Yamana, aborígenes fueguinos, indians of Tierra del Fuego. Der var nogle fine kort og billeder og lavet scener fra daglig livet.

Idag søndag den 15-1 er vi klar, så i morgen regner vi med at handle det sidste, tjekke ud og sejle til Puerto Williams tirsdag eller onsdag.

.