26.
BREV
|
|
|
|
|
|
Vi
sejlede fra Buenos Aires den 27-10 om formiddagen. Greta stod
oppe på kajen og vinkede farvel med argentinsk og dansk
flag og de sidste hilsner fløj gennem luften. Det var den
endelige afsked med hovedstaden, hvor vi næste var blevet
fastboende.
Da
vi kom ud i Rio de la Plata og fri af kysten var vinden imod fra
øst, så vi holdt på for motor med kurs mod
Piriapolís i Uruguay.
Over
middag begyndte det at sige "slask, slask ..." fra motorrummet.
Kileremmen var ved at gå. Henrik måtte ned og sætte
en ny på, medens Lene sejlede udenom de mange bøjer
for en meget let vind.
Ud
på eftermiddagen begyndte en stor sort sky, der i lang tid
havde ligget inde over land, at trække ud over os. Det gav
regn et par timer. Derefter drejede vinden i syd og vi kunne sejle
lidt i den lette vind.
Først
på aftenen blev Henrik vækkede af Lene, der mente,
at han hellere måtte komme op i en fart. Det var mørkt
og himlen var klar og fyldt med stjerner. Men mod syd trak en
lang sort cigar-formet sky op mod os. Den eneste sky på
himlen. Det var en frygtede Pampero sky. Den havde vi fået
mange advarsler om, siden vi sejlede fra Brasilien. Den er kendt
for i løbet at få sekunder at give voldsom vind,
helt op til stormstyrke.
Vi fik rullet genuaen ind i en fart og medens Henrik begyndte
at tage storsejlet ned, blæste det op til 15-16 m/s. Storsejlet
blev hurtigt pakket sammen i den kraftige vind. Mesanen blev også
taget ned og motoren startet. Medens vi havde taget sejlene ned
var skyen passeret hen over os og trak videre mod nord.
Nu
var vi spændte på, hvad der så ville ske. Vinden
blæste med de 15 m/s de næste par timer, hvorefter
den aftog til 10 m/s fra en sydøstlig retning. Da vi ikke
kunne holde vores østlige kurs med den vind og skulle igennem
en masse vrag i løbet af natten, forsatte vi for motor.
I
løbet af morgenen gik vinden i syd. Stadig omkring de 10
m/s. Søerne var krabbe og dybe, så vi fik en masse
vand på dækket. Det var overskyet og kedeligt vejr.
Forsatte for rebet genua og motor.
Passerede
Montevideo kl. 10.
Kom
til Piriapolis kl. 16:15. En jævn trist tur. Vi var 12 dage
i Piriapolís og nød at kunne slappe af efter en
meget hektisk tid i Buenos Aires.
|
|
Endelig
fik vi en god vejrmelding og vi satte kursen mod Mar del Plata.
Vi kom dertil torsdag d. 10 om morgenen, her måtte vi vente
nogle timer udenfor, indtil det blev højvande, og vi kunne
komme ind i marinaen. I løbet af formiddagen fik vi ordnet
papirarbejdet.
Sidst
på eftermiddagen havde vi besøg af Tom fra Sunstone.
Tom og Vicky har skrevet mange artikler i Crusing World, som vi
har en del af ombord. Vi fik mange gode oplysninger om Chile, Stillehavet
og Alaska.
Ganske
langsomt kom alle de andre både fra Buenos Aires området
og Piriapolís. Havnen blev fyldt helt op af både, som
skulle videre syd på.
Alle
havde små problemer som skulle løses og så var
det bare om at finde een blandt de mange, som kunne hjælpe.
Vi for vores part havde mange problemer med vores kilerem til motoren.
Den trak ikke, men skransede og blev så varm at den smeltede.
Vi havde haft problemer lige siden vi tog fra BsAs, men nu skulle
det ordnes. Vi var faktisk klar til at tage af sted sammen med tyske
Sidathra og franske Trait D´Union den 26-11. Al proviant var
købt ind og der var gjort søklar, vi ville lige køre
med motoren en sidste gang aftenen før og kunne da hurtigt
se, at det ikke ville vare længe med den nye kilerem, vi havde
sat på, den trak stadig ikke godt nok. Så vi måtte
melde fra og også franskmændene ombestemte sig i sidste
øjeblik, de syntes alligevel at "vinduet" var for
lille, men det var det bedste i lang tid. Så Sidathra tog
af sted alene. Men halvvejs nede af kysten lå de og ventede
på det første hold skulle komme, så de kunne
følges med dem.
Vi
var lidt trætte af det hele og tog en tur til Necochea for
at besøge familien for sidste gang. De var alle samlet i
huset i Quequén hos Ruth og Harry. De havde lavet dejlige
salater og havde kæmpe kyllinger på grillen, det var
altså rigtig lækkert! Vi havde en hyggelig dag der.
Da vi skulle med bussen tilbage, var der ikke flere pladser og vi
måtte vente til klokken 23.30. Så tog vi med Liliana
og Victor hjem, hvor vi traditionen tro spiste pizza.
|
|
|
I
bussen tilbage sad vi og døsede indtil en halv times tid
inden Mar del Plata. Et uvejr sydfra var kommet ind over os med
meget stærk vind, vi så knækkede træer og
mange grene lå på vejen og bussen kørte en omvej
for at komme ind til byen. Vi tog en vogn ned til havnen og løb
som gale det sidste stykke. Alle var igang med at sikre deres både
og personalet hjalp med at forstærke trosserne på flydebroerne.
Nogle af bådene lå meget dårligt og vi pressede
meget på broerne. Dana lå heldigvis fint, lidt justering
af fenderne og et par ekstra ender, så kunne vi slappe af.
Næste
dag måtte vi i gang med motoren. Med hjælp af nogle
lokale fra havnen fik vi fat i de rigtige reservedele. Vi havde
en god hjælp fra Felix, en lokal mekaniker. Fik lavet et beslag
med et nyt hjul og fandt et sted hvor vi kunne få kvalitets
kileremme med tænder og det er altså ikke bare lige
til. Senere kørte Henrik selv op og købte en ekstra
stak bare for at være på den sikre side.
Vi
fik også
besøgt Greta i Miramar, som ligger ca. halvvejs mellem Necochea
og Mar del Plata. Hendes familie har et sommerhus der. Vi havde
et par dejlige dage sammen med hende, og det nød vi. Vi fik
talt om mange ting, som vi ikke syntes, vi havde haft tid til tidligere.
Det var også rart at få sagt ordentlig farvel. Tak for
din store hjælpsomhed, Greta!
|
|
Tiden
gik, men vi fik da lavet motoren og endelig syntes alt at virke.
Så mente Jan fra Yavarra, at det var en god ide, at vi også
kom på det radionet, som hun kørte. Det syntes vi også,
indtil hun kunne fortælle os, at vores sender ikke virkede
så godt. Det forstod vi ikke, vi kunne da sagtens høre
en masse. Nå, blandt de mange tyske både er der flere
radioamatører og her bliver radioen dyrket til det yderste.
Så det var måske en god idé at lufte vores problemer.
Hurtigt blev der fundet vand i vores antennekabel, det er meget
almindeligt, fik vi af vide, og fik skiftet det. Så var der
lige et par andre finurligheder, der skulle måles og fløjtes
og inden længe var vi et par tusinde fattigere og et par instrumenter
rigere. Så hurtigt kan det gå, men nu virker lortet
og vi er med på nettet.
Lørdag
den 10-11 var vi klar igen, vi var små tre uger senere på
den, end vi havde tænkt os, men sådan var det for næste
alle. Det er utrolig hvad der kommer af uforudsete problemer, selv
om man har forberedt alt så godt i meget lang tid. Der var
faktisk nogle der måtte opgive og måske ville prøve
senere.
Efter
at have ventet hele lørdagen på at vinden skulle skifte,
gik den endelig i nord kl. ca. 22. Vi havde været oppe i klubben
og spise og da vi gik tilbage var den ved at vende.
Vi
sov dårligt, det blæste mere og mere op, så vi
lå vågne og tænkte på, hvordan vi skulle
komme ud. Vi lå klemt lidt inde mellem to både og strømmen
var også på tværs. Kl. 4 stod vi op, gik op for
at få en shower og kl. 05.30 den 12-11 sejlede vi. Ikke mindre
end 8 både sejlede denne morgen. Nogle havde lagt sig for
mooring udenfor og de startede allerede om natten. Det
var også det bedste vindue i lang tid.
Fra
Dagbogen d. 14-12
Vi
havde fin sejlads ned til Penisula Valdés, men nu var det
tid til at komme i læ for en frisk sydlig vind. Vi gik i læ
under Ninfas klippen ved indsejlingen til Puerto Madryn. Det var
der åbenbart også andre der havde fundet ud af, for
resten af den franske flåde, fire både, lå der
allerede. Det var dem som var startet fra Mar del Plata om natten.
Vi droppede krogen klokken 16.30 og det var ikke fem minutter for
tidligt. Tyske Breakpoint kom en time efter os og nu blæste
det 15-18m/sek. Sejlede fra Ninfas først på aftenen
næste dag, den 15-12, da vinden gik i N.
|
|
den
16-12
Vi
var ud for Bahia Janssen ved middagstid og bestemte os, som den
første båd, for at gå ind der. Vi ville ikke
stramme den og forsætte sydpå. Vinden skulle i løbet
af eftermiddagen gå i SØ og der var ingen grund til
at ligge og krydse.
Vi
ankrede op neden for Punto Tombo med den store pingvin koloni, vi
havde besøgt, da vi var med bus til Penisula Valdes. Vi lå
lige ud for det sted, hvor vi havde gået rundt. I kikkerten
kunne vi se pingviner, søløver og vicuna'er. I vandet
omkring båden svømmede pingvinerne rundt, de var utrolig
nysgerrige.
I
løbet af eftermiddagen ankom alle de andre både fra
Ninfas. Nogle sejlede direkte hertil, medens andre sejlede tilbage
efter at havde prøvet at krydse i den sydlige vind. Så
om aftenen lå vi igen 6 både i bugten. Vi blev kaldt
over radioen fra land og de kaldte os et "rally". Så
mange både har der nok ikke været før.
|
|
|
den
17-12
Vi
lettede anker i Bahia Janssen kl. 0530. Vi sejlede til Santa Elena
ca. 35 sm længere mod syd. Vejeudsigten lovede nordlig vind
hele dagen og derefter 2 dage med hård SV-lig vind. Havde
meget let nordlig vind hele dagen og var i Santa Elena bugten kl.
15. Da vinden stadig var i nord lagde vi os i det NV-lige hjørne
af bugten. I løbet af aftenen gik vinden i SV og blæste
kraftigt hele natten.
Tyrkiske
Mardek, franske Wapiti, Olimir og Astrate var allerede sejlet fra
Bahia Janssen ved 23 tiden aftenen før. Olimir opgav at nå
til Caleta Sara og ankrede op bag ved os ved 18 tiden. Ved 1 tiden
om natten kom Astrate også ind og ankrede ved siden af os.
De var nået til Caleta Sara, 20 sm længere mod syd,
men turde ikke gå ind pga. den kraftige vind fra SV.
den
18-12
Det
blev mere og mere umuligt at ligge i det NV-lige hjørne af
bugten efterhånden som vinden gik mere i S-SØ. Vi hoppede
og dansede og havde klipperne lidt for tæt på agter.
Vinden lå omkring 14 - 16 m/s. Om eftermiddagen flyttede vi
sammen med Olimir og Astarte til det SV-lige hjørne af bugten,
her var meget mere ro og vi havde nu hele bugten bag os, hvis noget
skulle gå galt. Samtidig aftog vinden i styrke og vi havde
en rolig aften og nat der.
den
19-12
Om
morgenen var vinden i N og Navtexen fortalte, at den skulle være
i Ø og NØ hele dagen. Det var helt forskelligt fra
de vejrudsigter vi tidligere havde fået, de fortalte at vinden
skulle være SV indtil ud på natten. Nord var jo lige
den vind vi skulle bruge, men det var for sent til, at vi kunne
være sikre på at nå Caleta Horno og hvis der ikke
var plads, at finde en anden ankerplads inden det blev mørkt.
Så vi bestemte os for at blive.
Breakpoint
bestemte sig for at sejle og forlod Santa Elena lidt efter kl. 10
om formiddagen. Ikke længe efter at de var sejlet gik vinden
i SV igen. Vi hørte over VHF'en at de ved 16 tiden var ved
Caleta Sara, ca. 20 sm mod syd, hvor de ville gå ind.
Vi
fik dagen til at gå med at se på ankerspillet, der ikke
længere ville køre ordentligt, bage franskbrød,
se på kort, læse og slappe.
Vejeudsigten
lovede at vinden ville dreje til en nordlig retning i løbet
af natten, så vi gjorde os klar til at sejle tidligt næste
morgen.
den
20-12
Vi
forlod Santa Elena klokken ca.0600 efter at have knoklet med at
få ankeret op, Henrik måtte til sidst hale resten hjem
by hand, det var en hård tørn og nu har vi et ankerspil
som ikke virker, surt show. Nå, men vi kom godt af sted for
motor for vinden var lige i røven og den for fra den ene
side til den anden, så det var umuligt at finde ud af hvilken
side sejlene skulle være. Først da vi kom fri af kysten,
fik vi kludene op og sat spilerstagen. Det gik da også godt
en times tid, så sprang vinden fra NW til SW og heldigvis
lidt mere W. Vi fes derud af et par timer, men så sluttede
festen og vinden gik i SW, lige i snude og 2 knobs modstrøm,
hva´behar!
Igen
måtte vi have gang i maskinen og sejlede resten af turen til
Caleta Horno for den og klods halede skøder. Turen var fair
nok og vi gik uden om Isla Leones for ikke at risikere at komme
i modstrøm gennem strædet. Det var faktisk en flot
tur rundt øen, vi passerede det undersøiske skær
i forlængelse af den sidste klippepynt, hvor vandet brækkede.
Det blev presset tre til fire meter op i luften gennem hullerne
i klippen. Det lignede en hel gejser.
|
|
Caleta
Horno 20-12
Vi
fandt det meget lille hul bag et hjørne, vejen ind til Caleta
Horno. Aldrig har vi sejlet gennem en så snæver indsejling.
Men det var en hel åbenbaring, da vi kom rundt det sidste
hjørne og foran os en lille pool omgivet af høje klipper.
Der var trængsel i poolen, vi var nummer seks og den største
båd. Ankom klokken ca.13.30. Da vi var på vej ind, så
vi nogle fra de andre både, stå oppe på klipperne
for at se efter os. De nåede da heller ikke tilbage i tide
til at give os ordentlig besked om, hvor deres ankre lå. Vi
kunne ikke blive ved med at vente, så vi droppede krogen.
Den skulle selvfølgelig have været et andet sted, men
det var ikke muligt for os at se i farten, da de ikke havde ankerkugler
på deres ankre og vi skulle have de lange ender i land hurtigst
muligt. Arcan fra Mardek var hurtig i vendingen og sejlede vores
liner ind. Så selv om Jorchen mente, vi skulle lægge
vores anker om, kunne vi meddele, at det blev det ikke, for ankerspillet
virkede ikke, men i stedet lagde vi et anker til ud, så måtte
det være godt. Vi lå fint og sikket.
Efter
en masse arbejde med liner og almindelig oprydning kunne der endelig
falde ro over gemytterne. Vi blev nød til at holde os i gang
for ikke at falde helt omkuld, vi var trætte efter turen med
den megen skiften sejl, så da vi havde fået lidt mad,
satte vi jollen i vandet og tog en tur rundt for at få en
fornemmelse af stedet. Alle små som større åbninger
i klipperne blev udforsket. Til sidst sejlede vi op ad floden, men
da det var lavvandet, nåede vi kun til nogle sivmarker, hvor
vi kunne se langt op i dalen og så gik vi på grund.
Vi sejlede tilbage til poolen og gik i land nede i det ene hjørne.
Fik slæbt jollen sikkert på land og gik en lang tur
op gennem en slugt for at komme op til toppen af en af klipperne,
her var en fantastisk udsigt over poolen og området udenfor.
Det var et helt unikt sted.
Vi
gjorde turen op ad floden igen tre timer senere og nu var det højvandet,
så vi sejlede hen over sivmarkerne og langt op i landet, utroligt
så hurtigt vandet stiger. Det var en spændende tur som
til sidst sluttede lige rundt om et hjørne, så var
det slut med vandet. På tilbageturen kunne vi rigtig beundre
de flotte lavaformationer i bjergene og de mange spændende
grotter og huler, det er et helt eventyrland.
Vi
har stor glæde af vores cockpittelt, som virker som et drivhus
når solen skinner, så selv om vinden er kølig,
sidder vi godt og varmt indenfor i t-shirt. Flot at se solen forsvinde
ved halv ti tiden, vi havde haft en dejlig dag og allerede oplevet
en masse.
|
|
|
den
21-12
Lizard
sejlede her til morgen tilbage til Caleta Sara. Det var en skuffet
Gerd, som sikkert må sejle helt tilbage til Mar del Plata.
Hans bror havde fået trykket et ribben og argentineren han
havde med følte ikke for at fortsætte.
Dagen
var lidt overskyet med sol ind imellem men dejlig lun. Vi tog den
med ro hele formiddagen, trængte til at slappe og nyde omgivelserne.
Flere forskellige andefugle svømmede rundt og de små
hvide terner dykkede hidsigt når nogen nærmede sig.
Selv en pingvin havde fundet vej herind.
Senere
på dagen blev det rigtig varmt, så vi sejlede ind til
land og fik slæbt jollen højt op af en skråning,
da det nu var lavvande. Vi kravlede op gennem en stejl slugt. Man
skal passe på her, for klipperne er mange steder med løse
sten, kun på toppen er det solid rock. Da vi endelig nåede
toppen havde vi en fantastisk udsigt ud over poolen, indsejlingen
og de omkring liggende øer. Det var flot med de mange forskellige
farver i brunt, rødligt og mange grønne nuancer og
så selvfølgelig det blå blå hav og den
helt specielle himmel der er hernede. Vi fortsatte ind over landet
og kom gennem flere bjergkløfter med dejlig grønne
buske, mest med lange torne, så det var om at holde afstand
til dem. Her var vi heldig at se guanacoer, men på afstand,
de er meget sky. Vi fortsatte hele vejen ned til floden og her kunne
vi nu tydelig se bunden og de mange mudderbanker som vi dagen før
havde sejlet ind imellem. På vejen tilbage kom vi forbi skelettet
af en lille guanaco. Vi fortsatte over de mange toppe indtil vi
fandt en lille kløft, hvor vi kunne kravle ned.
Det
var en herlig eftermiddag og aften, det bliver først rigtig
mørkt efter klokken 22, så vi er ved at have skandinaviske
forhold her og det er slet ikke så koldt, undtagen når
det blæser hårdt fra SW og S. Solen har en enorm kraft,
og vi må lukke op, når vi sidder i cockpittet for ikke
at få hedeslag. Er der lidt vind lukker vi og nyder at kunne
sidde lunt og følge med i hvad der foregår.
|
|
|
Caleta
Horno d. 22-12
Henrik
har til morgen udskiftet indmaden i pumpen ved pantryet. Det var
det første problem i dag som blev løst. Nu er han
gået i gang med at skille ankerspillet, det ligger i gud ved
hvor mange stykket spredt ud på fordækket. Det ser ikke
for lovende ud, motoren er sikkert gået, så fremover
bliver det manuelt.
Henrik
og Jorchen arbejder på motoren til ankerspillet, det ene store
stykke kul ud af fire, som er limet fast på indersiden af
motorhuset er fuldstændig forsvundet, det ligger som pulver
derinde. Henrik er nu gået i gang med at rense det. Det blev
samlet og til vores store glæde, kørte det. Dog med
meget nedsat styrke.
Vi
skal ikke forvente at det holder ret længe. Så, et nyt
ankerspil står øverst på ønskelisten,
men først vil vi prøve at få sendt en ny motor
og et par reservedele til Ushuaia, så vi kan bruge det i Chile.
Vi
er her til aften inviteret til Tatjanas fødselsdag ombord
på Breakpoint sammen med alle de andre.
|
|
|
Caleta
Horno d. 23-12
Vi sov længe her til morgen og gik glib af at Avril kørte
Patagonia nettet. Det var lidt overskyet og kraftig vind fra syd.
Det er det eneste hjørne, hvorfra der kan komme lidt sø
ind i poolen, det står ret ind gennem hullet, heldigt der
er et par hjørner, som kan dæmpe det lidt.
Vi
havde en hyggelig aften på Breakpoint. Vejret var fantastisk,
vi sad alle i cockpittet, så lunt var det og da det blev mørkt
ved halv ellevetiden, havde vi den smukkeste stjernehimmel.
I
dag er det vores tur til at have gæster, vi har inviteret
hele banden til kaffe, te og Danas frugtkage her i eftermiddag.
Vi havde fem æbler tilbage og de er bedre i en kage end at
spise dem. Rosinerne har ligget i blød i whisky, så
det bliver sikkert godt.
Her
ved middagstid kom solen og nu er der igen den blå, blå
himmel vi kender. Almindeligvis omkring klokken fem bliver her helt
stille og solen varmer enormt, så er her omkring 20 til 25
grader.
Vores
kaffemik var en stor succes, de var ikke til at drive fra borde,
så vi nåede ikke at komme i land den dag. Først
da de to sidste både, to franske, kom fra Caleta Sara kom
der gang i folk, for nu skulle der sejles liner ind for dem, nu
ligger vi 7 både her, så der er livlig aktivitet.
|
|
|
Caleta
Horno d. 24-12
Over
Patagonia nettet hørte vi i dag at Yavarra og de tre andre
er sejlet fra Puerto Deseado her til morgen.
Vi
skal ind og brænde affald af i dag.
Efter
Patagonia nettet blev alle både kaldt op af Olivié
fra Olimir, som kunne fortælle, at de i Caleta Sara havde
provianteret kød, frugt, grønt og brød samt
diesel, øl og vin til hver båd. Astarte havde diesel,
vin og øl. Det var en fantastisk overraskelse og meget sødt
af dem at tænke på os og for et par bådes vedkommende
betød det, at de nu ikke behøver at gå til Puerto
Deseado for at proviantere. Hvilken gestus, det havde været
et kæmpe arbejde at få købt ind, transportere
det ned til havnen og sejlet det hele ud til bådene. Så
hele formiddagen gik med at hente varer og hygge os med øl
og pølse ombord hos Olimir.
Vi
havde gang i watermakeren og har fyldt et par dunke for Mardek,
de havde ikke mere drikkevand. Så alle har hjulpet hinanden
på bedste vis. Vi manglede egentlig ikke noget, men købte
selvfølgelig det, som de havde beregnet til os. Bøfferne
spiste vi sammen med Anne og Jorchen ombord på Dana, da de
ikke havde haft overskud til at lave noget, de var langt nede på
grund af problemer med motoren.
Inden
vi skulle samles på stranden klokken 18, sejlede vi i jollen
over på den anden side og gik en tur. Her så vi kadaveret
af to guanacoer som var faldet ned fra klipperne, ret makabert.
|
|
|
Caleta
Horno d. 25-12
Solskin
fra en skyfri himmel og lunt.
Vi
er lidt matte i sokkerne i dag. Vi havde Jule kom sammen inde på
stranden i går aftes. Alle havde taget mad og drikke med ind
og vi fik lavet bål og sunget julesange, anført af
Miré.
Vi
ligger og afventer situationen omkring Leoa, de kan ikke starte
deres motor, så dagen i dag vil sikkert gå med at kigge
på motor og lægge planer for, hvordan vi sammen kan
komme til puerto Deseado, hvorfra de kan få hjælp.
Jorchen
har skilt motoren og er ved at finde fejlen, han mener der er gode
muligheder for at få den repareret. Så for ikke at sidde
og glo lige ud i luften, sejler vi med jollen hen til den lille
strand ved den smalle kløft. Endnu engang må vi passere
kadaveret af to guanacoer, som er havnet i dybet, den ene har ikke
ligget her mange uger, der er stadig megen pels på den lange
hals, som er brækket i styrtet.
Efter
megen kravlen kom vi endelig op til toppen. Her løber faktisk
et hjulspor, dem som har estanciaen og ejer jorden holder det ved
lige, når de kører rundt og tjekker deres dyr. Så
det var en behagelig spadseretur over sletten til den næste
bugt. På sletten så vi ca. 30 gunacoer, sikkert to til
tre familier, for da vi kom, sprang de hurtigt op i klipperne, og
da de skiltes talte vi 10 til 15 dyr i hver gruppe. De er meget
sky men også meget nysgerrige, så vi blev fulgt på
det meste af turen.
Vi
havde en dejlig tur og nød det flotte landskab. Det var dejligt
at få brugt benene og kroppen.
Da
vi kom tilbage, hørte vi en dejlig motorlyd fra Leoa, det
var virkelig lykkedes at få repareret motoren og de var glade
ombord og vi andre lettede, nu behøvede vi ikke at stå
stand by og tage til Puerto Deseado.
|
|
|
|
|
|
den
26-12
Vi
forlod Caleta Horno kokken syv. Vi begyndte at tage vores liner
ind og jollen ombord ved seks tiden. Ankerspillet virkede, men kun
med halv kraft.
Sejlede
for motor de første par timer, da der kun var lidt vind.
Så mange fugle, pingviner og et par små sæler.
Flot vejr med sol og blå himmel. Havde en god sejlads hele
dagen og halvdelen af natten, flot solnedgang.
den
27-12
Havde
ca. 5 m/sek. da vi talte med Patagonia nettet, derefter fladede
vinden ud og har siden været springende og meget let.
Klokken
ca. 18 kom der vind fra øst 5-6 m/ sek. Klokken 18.30 sejler
vi 7 knob for en foran for tværs.
den
28-12
Vi
startede motoren ved 4 tiden i morgens, da forsvandt vinden helt.
Kørte med motoren indtil middag kl. 12. Siden middag har
vi sejlet for sejl, det meste af tiden omkring 4 knob, men ved to
tiden kom lidt friskere vind dog lidt spidsere, så vi må
falde lidt, men vi sejler nu omkring 5.5 knob i snit.
De
første albatrosser er omkring os nu, så det er beviset
på, at vi er kommet godt sydpå. Der er faktisk ikke
så langt over til Falklandsøerne, små 150 sømil
mod øst.
Et
cargoskib med kurs til Magallanes passerede os kl. 13.30.
den
29-12
I
dag begyndte det rigtig at blive overskyet og tågen lå
tæt omkring os og temperaturen faldt drastisk. Der blev trimmet
flittigt for at få den optimale fart. Vi nærmede os
Staten Island og Le Mere, så der skulle tages bestemmelse
om, vi skulle fortsætte eller søge læ ved Hoppner
på Staten Island. Vi havde gode chancer for at nå strædet
to timer før højvande, så vi knoklede på
med at holde den optimale fart og kurs.
I
nat kunne vi ikke holde vores kurs længere, vi havde i lang
tid trukket den i ørerne for ikke at skulle bomme, men vi
blev nød til det. Selvfølgelig nu i bælg ravende
mørke og pis øs regnvejr. På med alt udstyret,
pandelamper, nødlys på redningsvesten og livliner.
Vi tog det stille og roligt, for at der ikke skulle gå kludder
i snorene. Efter 10 minutter var vi rundt og på rette kurs,
så var det bare der ud af. Hele natten tonsede vi afsted med
alle kludene oppe og spilet fok, selv om vinden ind imellem kom
op på 12 m/ sek.
den
30-12
Det
var dagen vi sejlede gennem Estrecho de la Maire for motor.
Ved
nitiden om morgenen kunne vi se, at vi havde styr på det og
meldte over Patagonie nettet at vi gik gennem, som den eneste båd
af vores fleet, sådan. Vi var ret tilfredse med at have taget
vores egen beslutning og ikke lade os lede af de andres dispositioner,
som selvfølgelig nu så lidt anderledes ud. Vi kunne
forstå over radioen, at det for nogle var svært at acceptere,
at de ikke også kunne følge med, nu vi alle var så
tæt på målet, men vi var bare et lille hanefjed
foran, det afgørende. Der går hurtigt race i det når
så mange både ligger samlet. Det var faktisk rart at
få lidt spredning på feltet så man kunne sejle
for sig selv, det var jo ikke kapsejlads.
Der var højvande kl. 18:15, så iflg. Jimmy Cornells
bog skulle vi være ved vores start wp (54°39 S og 64°51
W) 2 timer før, altså kl. 16:15. Vi nåede frem
15 minutter senere pga. modstrøm. Denne startede ca. 10 sømil
inden wp og vi havde til sidst 4 knob modstrøm. Herefter
aftog modstrømmen de næste 2 timer, i begyndelsen meget
langsomt men efterhånden lidt hurtigere. Med vinden fra N
og strømmen fra S rejste der sig nogen imponerende bølger.
En halv time før HW var modstrømmen nede på
1,5 knob. Ved HW var der stadig 0,5 knob modstrøm. 10 minutter
efter HW var der slack og søen lagde sig hurtigt, meget mere
behageligt. Fik medstrøm ca. 20 minutter efter HW. Denne
holdt sig resten af vejen til det næste wp (54°55 S og
65°12 W) 20 sømil mod SW. Herefter var der 7 sømil
WSW, til vi kom i læ af Cabo Buen Suceso kl. 22:00, med strømmen
og store bølger ind fra siden.
|
|
|
Det
blev en hård tur gennem strædet med lavthængende
skyer og megen tågen. Først da vi var næsten
gennem Le Mere, lettede tågen og vi kunne nu se de høje
mørke klipper og de dybe kløfter hvor der på
læ siden var grønt og skyerne hængte tungt over
kløfterne. På nogle af toppene lå der is. Vi
sejlede tæt langs med land med kurs til Bahia Aguirre, Puerto
Español, hvor vi ville ligge de næste to dage, og her
fejre Nytåret.
Nætterne
hernede er meget lyse, det bliver først rigtig mørkt
ved midnat og stadig kan sollyset ses i horisonten, meget flot.
Til gengæld var det mørkt i nord, den retning vi skulle
for at komme til anker pladsen, så vi brugte radaren til at
gå ind på.
Vi
fik en tiltrængt shower og båden var dejlig opvarmet
fra vores ny installerede varmeblæser, første gang
den havde kørt i så mange timer, så der var lunt
og godt og vores våde tøj blev hurtig tørt.
Den skal vi nok få megen glæde af i kanalerne.
Nu
kunne vi rigtig mærke hvor trætte vi var, så det
var herligt at falde omkuld og nyde at her var så stille.
den
31-12
Ved
sekstiden begyndte det at blæse fra sydvest op til 18 m/sek.
Store bølger rejste sig hurtig og det var ikke komfortabelt
længere. Det var faktisk død sygt!
Hele
formiddagen blæste det af helvede til og vi lå meget
i vores køje og slappede, vi var død trætte
og Lene havde fået migræne på grund af for lidt
søvn, så det var en tung start på dagen. Senere
gik vinden i syd til sydøst og det blæste ret ind i
bugten med vind op til 13 m/ sek. og høj sø. Vi lå
med stævnen lige ret mod Sydpolen og på læ kyst,
en lidt bizar situation.
Hen
på eftermiddagen fik vi taget os sammen til at forberede middag
til nytårs aften. Bøffer fra Buenos Aires, lækker
sauce med løg og gulerødder, kartofler og rødvin.
Det var længe siden vi havde fået så lækkert
kød og i det hele taget et godt varmt måltid mad, så
det blev nydt. Vacumpakket kød i køleskabet kan sagtens
holde sig i to måneder og sikkert længere.
Aftenen
var stille og rolig. Vi spillede dansk musik, guffede lidt nødder,
drak vin og lidt whisky og skålede i martini. Vi orkede ikke
at svinge os op til champagne, så den har vi til en anden
god gang. Vi kom godt ind i det nye år og glæder os
til mange gode oplevelser i 2006.
|
|
den
1-1-2006
Vågnede
ved syvtiden, udhvilet og havde det meget bedre i dag. Vinden var
aftaget, men der var stadig gammel sø fra den megen blæst,
så vi ruller lidt. Vi er udgået for brød, så
Lene er gået i gang med at bage.
I
dag er her sol og blå himmel, så nu kan vi sidde i cockpittet,
her er mere varmt end nede om læ, selv om ovnen er tændt
til bagning.
Vi
nyder at være her helt alene og uforstyrret kan nyde omgivelserne.
Her er nogle pingviner, som svømmer omkring os. Henrik filmer
og tager nogle billeder. Bugten her er fin fra sydvest til nordvest
ellers står det lige ind.
Ved
et tiden var freden forbi, Breakpoint kom sejlende og lagde sig
lige bagved os. Længe varede det ikke, før vi havde
Tom over vhf en, og så kørte den sædvanlige smøre,
at nu nåede de os og hvad var de næste planer og hvordan
med vejret!
Vi
kunne så fortælle dem, at vi næste morgen ville
sejle til Bahia Relegada ca. 50 sømil inde i Beagle Canalen.
Den tyggede de lidt på, så de sejler sikkert sammen
med os. I Bahia Relegada kan man gå over til Estancia Haberton,
som vi godt kunne tænke os at se.
|
|
den
2-1
Klokken
fem stod vi op og lavede morgenmad, som vi spiste i cockpittet,
der var blå himmel og sol og ingen vind. Halv seks gjorde
vi klar til at hive ankeret ind. Det tog lige lidt tid, da det sad
godt fast og vi skulle passe på ikke at belaste vores spil,
som jo er for halvgående. Midt under manøvren peb vinden
fra 0 op til 15 m/ sek. Vi havde den lige i røven og bestemte
os til at vente med at sætte sejl, indtil vi kom rundt hjørnet
af bugten. Det var klogt nok, for det blæste ad helvedet til
og det var alt rigeligt med mesanen og et lille hjørne af
fokken. Længe varede det ikke før den spidsede og vi
rullede fokken ind.
Det
var for motor og det var det hele vejen, dødssygt! Det eneste
positive var, at vi kunne sidde tørt og nyde den flotte natur
og ind imellem se delfiner og albatrosser af forskellig art og størrelse.
Og det nød vi!
Undervejs
havde vi mange opkald fra armadaen på den chilenske side,
de var meget optaget af, hvem vi var og hvor vi skulle hen, men
de var meget flinke og så fik vi en forsmag på, hvordan
radio kommunikationen virker her.
Vi
havde små 50 sømil til Bahia Relegada, en meget beskyttet
bugt og meget flot, fandt vi ud af, et herligt sted lige ved side
af Bahia Haberton. Her er grønt og frodigt og mange fugle.
Nu ligger vi tre både sammen igen, Leoa, Breakpoint og Dana.
Vi var glade for at møde Leoa igen, vi havde ikke set dem
siden Caleta Horno, for de havde gjort hele turen i eet stræk.
|
|
|
|
|
den
3-1
Vi
har haft en rolig nat og sovet godt. Stod op ved 8.30 tiden for
at være klar til Patagonia nettet klokken 9. Det er hyggeligt
at høre hvor de forskellige er og om deres planer og udflugter.
Mange af dem kender vi jo nu! Vi er også på hver morgen
og melder hvor vi er og hvordan vi har det.
Formiddagen
har gået med at rydde op og vaske cockpittet af for salt,
lidt kommer der jo ind, det var en ret hård tur og røgvand
stod omkring os. Bølgerne var undertiden ret store.
Ved
et tiden satte vi jollen i vandet og sejlede først til Leoa,
de var ikke klar til at gå i land i dag. Så vi sejlede
ind til et godt sted, fik jollen halet godt op på stranden
og sikret med et anker bag en stor sten.
Vi
havde en dejlig tur til Estancia Harberton. Vi så en ræv
og senere hele dens familie. I en sø tæt ved museet
var der gæs og ænder med deres unger. Museet viste flora
og fauna for området. Det var faktisk ret interessant. Her
renser de skeletter af de hvaler, delfiner og fugle de finder i
området. De gør her en slags pionèr arbejde,
mange mennesker fra hele verden kommer hertil for at studere dyrelivet
hernede.
Der
er en meget smuk natur omkring Harberton. I en af bygningerne havde
de lavet en lille café, hvor fik vi kaffe og hjemmebagt kage.
Vi brugte en times tid her og nød udsigten over bugten og
haven med mange blomster vi kender hjemmefra. Da vi kom tilbage
til vores egen bugt gik vi lidt rundt og så blandt andet,
hvor de driver køerne ind i folden og derefter til skafottet.
Vi lurede lidt, da vi så friske klove med skank ligge i græsset,
så gik det op for os, at det var her man slagtede dyrene.
Vi havde set store flotte brune køer gå på stranden
om formiddagen.
Vi
sluttede turen med et besøg hos Leoa, hvor vi fik kaffe og
kage og som sædvanligt diskuterede mange ting, vi har det
hyggeligt sammen med dem.
|
|
|
|
|
|
|
|
den
4-1
En stille og rolig dag med endnu en tur til Harberton og en sejltur
rundt i bugten i jollen, for at kigge på fugle.
|
|
|
|
|
Vi
forlod Bahia Relegada den 5-1 klokken 7 om morgenen og ankom til
Ushuaia klokken 13.30. Der var så lidt vind at sejlene stod
og klaskede, så vi tog den for motor det meste af vejen.
Vi
har haft en god og afvekslende tur herned til Ushuaia fra Mar del
Plata. Vi har været lidt dygtige og meget heldige med vejret.
Vejrprognoserne blev nøje studeret og det gav pote. Hver
morgen har vi lyttet til Patagonia nettet (radionet) og fået
oplysninger om vind og vejr. Vi fik også oplysninger fra andre
sejlere, som melder ind om position og vejrforhold.
Patagonia
radionettet er igang hver morgen klokken 9.00 og styres af Wolfgang,
som bor nær Puerto Montt i Chile. Det starter med en vejrudsigt
for området, sendt fra "Island", en yacht, der i
øjeblikke sejler ved Falklandsøerne. Derefter bliver
alle de både, der har tjekket ind på nettet, kaldt op
og de opgiver så deres position, vejret og hvordan det står
til ombord samt deres planer for det næste døgn. Det
er faktisk meget hyggeligt at følge med i, hvordan det går
de andre, som vi efterhånden kender en del af.
Over
kortbølge radioen kan vi hente vejrfaxe og Grib files, som
på et kort viser, hvordan vinden bliver de næste dage.
Normalt bruger vi radioamatør nettet Winlink, her kan vi
sende og modtage e-mails og Grib files. De har stationer over hele
verden, undtagen lige i Sydamerika, så lige inden vi forlod
Mar del Plata, købte vi os ind på Sailmail, som har
en station i Chile. På vejen ned havde vi ingen problemer
med at få kontakt med stationen i Chile.
Vi
bruger også Buoyweather for at få vejrmeldinger. Det
fungerer på den måde, at vi sender en e-mail til dem
med en position og så sender de e-mail tilbage med en 5 dages
vejrudsigt for denne position. Denne viser vindstyrke, vindretning,
bølgehøjde og bølgeretning for hver 6. time
i de næste 5 døgn. Det koster 30 US$ for et år
og dækker hele verden.
|
|
|
|
|
Vi
lagde os for anker yderst i bugten ved Ushuaia. Senere prøvede
vi at komme ind til broen, for vi ville gerne have lidt strøm
og have vaskemaskinen igang. Det skulle vi ikke have gjort. Det
viste sig, at det var meget dårligt at ligge der, da det nu
blæste hårdt fra syd vest. Så vi sejlede tilbage
til ankerpladsen, men nu kunne vi ikke få ankeret til at holde,
og da vi for anden gang prøvede at få det op, havde
vi så megen kelp, ca. 100 kg., hængende på krogen,
at ankerspillet simpelthen stoppede og aldrig kom igang igen. Henrik
måtte igang med håndspillet og tredje gang lykkedes
det at få fat og nu bliver vi liggende, til vi får repareret
ankerspillet. Vi har bestilt en ny motor hos Søren og et
nyt batteri til computeren som Hans sender herned. Tak til dem begge
for hurtig ekspedition, det er i hver til fælde ikke deres
skyld, hvis pakken kommer til at hænge i Buenos Aires. Vi
mangler stadig en pumpe fra SVB i Tyskland, som vi bestilte for
et halvt år siden.
De
første dage gik som sædvanligt med at ordne papirer
og besøg på vaskeriet. Her kan vi på hverdage
mellem kl. 10 og 12 selv vaske, fordelen er at vi får tøjet
med tilbage samme dag, skal vaskeriet gøre det, tager det
en til to dage.
|
|
|
|
|
|
|
Vi
har hentet over 800 liter diesel i dunke og benzin til jollen og
alt er sejlet ud i jollen. En lang køretur for at få
fyldt vores gas flasker, men det var godt nok, for vi fik fyldt
en hjemmefra, det var der indtil nu ikke var nogen, der havde kunnet
fylde. Der er købt varer ind til mindst tre måneder.
Vi mangler bare at handle sammen med Breakpoint for turen til Cap
Horn, som vi gør sammen med dem i deres båd. Vi vil
ikke sejle alene ned med DANA. Vi kan ikke anker der og chancen
for at kunne komme i land er større når vi er flere,
så kan vi deles i to hold og der er nogle til at sejle rundt
med båden, mens de andre er inde. Vi håber vi er heldige.
DANA lægger vi i Puerto Williams.
|
|
|
|
|
Dagene
fiser af sted, megen tid er brugt på internet café,
men vi har da også været på museum. Vi har besøgt
det meget lille Museo Yamana, aborígenes fueguinos, indians
of Tierra del Fuego. Der var nogle fine kort og billeder og lavet
scener fra daglig livet.
|
|
|
|
|
Idag
søndag den 15-1 er vi klar, så i morgen regner vi med
at handle det sidste, tjekke ud og sejle til Puerto Williams tirsdag
eller onsdag.
|
.
|
|