28.
BREV
Fra
Puerto Williams til Caleta Brecknock, 145 sømil
|
|
|
|
|
|
Vi
har fået ordnet vores papirer og vores zape blev godkendt
hos armadaen, så nu er alt i skønneste orden. Den 3-2
sejlede vi fra Puerto Williams vestover ad Beagle kanalen forbi
Ushuaia og det var fint med os, vi trængte til at se noget
nyt.
Ved
Isla del Diablo valgte vi at gå SW om øen, mellem Isla
Gordon og Diablo. Vi så ned af sydkanalen mellem Isla Hoste
og Gordon, den så meget smal og dyster ud, da der lå
tyk tåge, det var heldigvis ikke den vej vi skulle nu, vi
havde valgt nordkanalen, hvor alle de store gletschere ligger.
Vi
havde en spændende tur rundt Diablo, da her var megen malstrøm
og overfalds, hvor den løb sammen med sydkanalen. Her kom
små isskosser drivende forbi, vores første møde
med isen. Her var mange fugle, da der på grund af strømmen
var mange fisk, så her var livligt med en masse skrigen fra
de hvide terner.
|
|
Vi
nåede til Caleta Olla, som vores første stop. Da vi
kom dertil, kunne vi se, at vi ikke ville være alene, der
var allerede 5 både derinde og vi kendte de fleste. Vi lod
ankeret gå og fik lagt to liner ud. Det var første
gang, vi gjorde det alene og det gik fint. Vi havde sat jollen i
vandet udenfor og havde den på siden af Dana, så det
var nemt for Henrik at gå ned og færge sig agterud til
linerne. Det var et dejligt og beskyttet sted med mange vandfald
som fossende ned af klippesiderne.
|
|
|
|
|
Vi
gik en flot tur op til gletscher Holanda, som står som en
blå mur mellem bjergene. Den ender ud i en lille sø
hvorfra der er et afløb mellem bjergene ud til Beagle kanalen.
Her fik vi en fin rafting i jollen, da vi skulle tilbage. Det gik
bogstaveligt over stok og sten, vi fik nogle ordentlige bump og
havde da også besvær med at styre udenom nogle af forhindringerne,
men det var rigtig skægt at fise af sted bare med een åre.
Ture
op til gletscheren var lidt af en udfordring, det var med gummistøvler
og regntøj på. Det vi gik på var dejlige tyk
mosbund, men den var blød og godt våd, så man
sank flere steder dybt ned når man svuppede afsted. Vejret
skiftede hele tiden, fra dejlig solskin til finregn, fra stille
til kraftig blæst, så man skulle være klædt
på til det hele. Det var efter løgmetoden, lag på
lag.
|
|
|
Stranden
var også et herligt sted at gå, her var mange forskellige
andefugle, måger og ørne. Lige ud for Olla løb
en kraftig strøm rundt Isla Diablo ned gennem Beagle kanalen,
så her var mange fisk og dermed også mange fugle, som
i store flokke slog ned på fiskestimerne, det var fascinerende
at sidde og se hele dette dyreliv.
|
|
Efter
tre dejlige dage i Olla var det tid at komme videre. Så vi
stod op klokken 6 næste morgen og gik i gang med at tage vores
liner ind, systemet virkede perfekt. Sejlede fra Olla klokken 6.30.
Vejret var stille og vi havde en fin solopgang. Sejlede for motor
gennem Beagle kanalen og kom forbi et par gletschere. Vi var også
heldige at se delfiner og to kondorer svæve over os. Målet
var Seno Pia, hvor vi kom til ved 10 tiden.
|
|
Ved
Seno Pia skulle vi lige uden om et langt rev med store sten inden
vi kunne sejle op i den østlige arm. Vi kunne fra lang afstand
se den store gletscher. Der lå et turistskib, som sejlede
turister op til gletscheren i gummibåde. Vi sejlede tæt
forbi, det var meget flot med de høje mørke granit
bjerge bagved omgivet af skyer.
|
|
|
|
|
Derefter
sejlede vi tilbage til den vestlige arm, hvor vi lige efter den
snævre indsejling blev mødt af mange isskosser. Det
meste af ture op til gletscheren sejlede vi ud og ind mellem isen.
Vi havde to andre både foran os. Da vi kom helt op, fortsatte
den ene til styrbord side og slap igennem isen helt op til gletscheren.
Vi andre prøvede bagbord, det var ikke sagen og måtte
vende om. Vi var ikke helt vilde med at sejle gennem den tætte
is, som næste lukkede af til gletscheren. Vi var bange for,
den skulle kælve og det skulle blæse op, så vi
ville blive lukket inde.
|
|
|
Men
det var fristende at forsøge at komme helt op til gletscheren,
så det gjorde vi. Der var rimelig isfrit lige foran gletscheren,
kun et enkelt lille isbjerg lå der. Herinde sejlede vi rundt
og fotograferede hinanden. En af de andre både satte gummibåden
i vandet og sejlede hen til det lille isbjerg, som de kravlede op
på. Mens
alt dette foregik kælvede gletscheren og det begyndte at blæse.
Straks lukkede isen for udsejlingen, lige efter bogen. Hurtigt vendte
vi om og forsøgte at finde en vej ud. Dana var nu blevet
til isbryder, men vi kom da igennem uden for mange skrammer, måske
fik vi renset vandlinien lidt. Det var lidt sværere for de
to andre, det tog lidt længere tid. På vejen tilbage
mødte vi Leoa, som var started senere end os. Vi fik kantet
os ud gennem de mange skosser som havde samlet sig ved udsejlingen
og kom ud i Beagle kanalen.
|
|
|
|
|
Vi
sejlede tværs over kanalen til Caleta Voilier, som ligger
på nord- siden af øen Gordon. Det var en snæver
indsejling og ikke meget vand under kølen, men alt gik stille
og roligt og vi kom ind i en herlig caleta, hvor vi blev mødt
af tre springende delfiner. Her var rigtig dejligt, høje
bjerge omkring os. Gennem indsejlingen havde vi udsigt til en gletscher.
Her var lyden af rislende vandfald og i bunden var der en bæverdam,
så her var nok at udforske.
|
|
|
Vi
troede, vi skulle ligge alene, men Leoa kom lige rundt hjørnet
og lagde sig ved siden af os. Det var starten på et ikke planlagt
makkerskab næsten hele vejen op gennem Magallanes. På
snedig vis, uden vi talte om det, havnede vi de samme steder. Vi
tog altid tidligere afsted end dem, de kunne godt lide at sove længe.
Al den tid vi var sammen, havde vi det utrolig hyggeligt og dejligt.
|
|
Næste
dag var en skyet og regnfuld dag, så vi bestemte os for en
overligger dag. En rigtig slappe dag, hvor vi bagte brød
og et par frugtkager, som vi inviterede naboen på. Samtidig
fik vi varmet båden op. Vi havde også en livlig snak
om alt det, vi havde oplevet i Seno Pia. Vi var enige om, at det
havde været en så fin oplevelse, at vi ikke behøvede
at sejle op til de næste to gletschere. Der ville komme flere
gletschere og langs Beagle kanalen ville vi se gletschere, som endte
ud i kanalen.
|
|
Næste
morgen, den 8-2 klokken 6, var det helt stille, blå himmel
og solen var lige kommet frem over klippekanten, en vidunderlig
morgen, men kold efter den megen regn. Vi ville afsted i det fine
vejr. Gik straks i gang med ankeret, det var jo nemt, ingen liner
til land. Men det var nu ikke ligetil at få ankeret op, det
skulle sejles op og da vi var fri og krogen kommet op, havde vi
et helt træ med op. Det hang brækket over ankeret, så
Henrik måtte have bådshagen til hjælp for at få
det lirket af. Klokken halv 7 forlod vi Leoa og sejlede ud i Beagle
kanalen.
Hvilket
syn, al den regn som var faldet dagen før og i nattens løb
lå nu som den fineste pulversne på alle bjergtoppene
og stod i skarp kontrast til den blå himmel. Så noget
godt kom der ud af den megen regn. Vi fik ordnet radioarbejdet med
Alcamar Trimbales, som kontrolstationen i denne ende af kanalen
hed. De ville vide hvornår vi sejlede, hvorhen og hvornår
vi ville komme til næste sted.
|
|
|
|
|
Vi
meldte, at vi ville sejle til Caleta Lagunas på sydsiden af
Isla O´Brien i Canal O´Brien, ca. 35 sømil fra
Caleta Voilier. Vi sejlede for motor, der var nul vind, men vi nød
det, spiste morgenmad på vejen, tog billeder og mente at have
det meget bedre end dem ombord på den store turistbåd,
som hurtigt sejlede forbi os. De skulle skynde sig, hvis de skulle
se noget. Vi havde det hele for os selv, vi så ikke andre
skibe på vejen, vi var efterhånden kommet lidt væk
fra turistområdet.
|
|
Landskabet
omkring os var utrolig smukt, en dag med sol og høj klar
blå himmel og sneen, som lyser op på de meget spektakulære
bjergtinder, det var en fantastisk oplevelse at sejle afsted her
helt alene. Da vi lige efter middag kom til Caleta Lagunas, var
der kommet lidt vind ned gennem kanalen fra NE, selvfølgelig
lige ind i caletaen. Vi havde læst om stedet, og en båd
vi kendte havde anbefalet den, men vi syntes, der var lidt trangt
og ikke læ nok, hvis den skulle friske fra det nordlige hjørne,
som udsigten nu lød på. Så vi meldte over vhf´en
at vi fortsatte til Puerto Engaño.
|
|
Det
var et godt valg, vi havde en pragtfuld tur til Puerto Engaño,
som ligger på nordsiden af Isla Londonderry i Canal Ballenero.
Her var god plads og så var her meget smukt med flere vandfald
og fint at gå i land. Vi var heldige, at der ikke lå
andre, så vi havde god plads til at lægge anker og få
to ender i land. Det gik som smurt, men det var jo også helt
stille vejr, men vi nød alligevel vores succes og så
var det godt at øve sig til den dag, det skal gå rigtig
hurtigt.
En
times tid senere kom Leoa og der var fin plads til hende også.
Vi var i land og gik tur langs stranden og op gennem vildnisset
for at komme op til toppen. Der var godt fugtigt, så det var
godt vi havde vores gummistøvler på, selv om det ikke
var det bedste fodtøj at kravle rundt med. Der gik et par
timer med at tage billeder og nyde den storslåede udsigt og
dejlig varmt var det.
Vi
inviterede på kaffe og frugtkage. Længe varede det ikke
før vi alle fire sad i cockpittet. Det var lang tid siden,
vi havde gjort det, men nu var her dejlig varmt. Vi guffede kage
og fik snakket om vores oplevelser på turen hertil.
Der
blev ikke lavet middag den aften, vi var mætte efter al den
kage. Læste lidt og gik til køjs ved 10-11 tiden.
Det
har været en af de bedste dage i meget lang tid.
|
|
Det
har været en tung dag i dag. Ligesom den dag vi lå i
Caleta Voilier, hvor det også regnede hele natten og den efterfølgende
dag. Gud ved om det er mønsteret her, med blot en enkelt
solskinsdag ind imellem.
Det
har regnet i tove hele natten og det meste af dagen. Vi har ordnet
billeder, kigget på kort og læst. Der er blevet støvsuget
og vi har fundet noget kød frem under dørken. Vi trænger
til et godt måltid mad, nu vi ligger over, ellers kan det
godt knibe med det helt store kokkeri efter en lang dag.
Det
føltes køligt og klamt ud på eftermiddagen.
Det var begyndt at blæse op fra SW omkring ved 4 tiden, ca.
7-8 m/s. Vi har tændt for fyret for at lune lidt.
|
|
Vi
vågnede op til en dejlig solskinsdag. Helt stille var der
i bugten. Så vi op på vindfanen, kunne vi se at der
udenfor var lidt vind fra NV til V. Det var fint, så kunne
vi måske sejle lidt i dag og spare på dieselen. Vi fik
bjærget vores liner og fik krogen op med kelp, som Henrik
måtte slås med. Forlod Engaño og Leoa klokken
6.30 med Caleta Macias som næste mål.
Der
var nu ikke vind nok til at sejle, så vi startede for motor.
Vi hørte Patagonia nettet og meldte os. Lidt efter kom vinden
og vi fik alle kludene op. Storsejlet havde ikke været oppe
siden vi sejlede fra Relegada, så det trænget til at
se dagen lys. Det var herlig at kunne slukke for motoren og sejle
afsted omgivet af herlig udsigt til sneklædte bjerge. Vi fik
ca. to timers fin sejlads, så begyndte vinden at flove og
senere igen at komme drønende med 10 til 15 m/sek. fra bjergene
hvilket gav en urolig sejlads. Vi havde til al held bjærget
storen og sejlede kun for mesan og rullegenau, og rullen blev brugt
flittig i den meget skiftende vind.
Da
vi ved 13 tiden kom til Macias, så vi hurtigt at det ikke
var sagen at gå ind der, der var alt for trangt og for åbent
mod den nordlige sektor, hvorfra vinden ville komme de næste
dage. Der var meldt meget dårligt vejr. Men vi havde en anden
caleta i baghånden, ca. 12 mil længere fremme. Vi havde
valgt Caleta Yhagan, som er sikker for alle vinde undtagen SE, som
vi ikke regnede med at få.
På
den sidste strækning til Yhagan fik vi noget rigtig lorte
vejr, sikkert forløberen for det kommende dårlige vejr.
Det blæste ad pommeren til og drønede ned ad bjergsiderne.
Nu da vi sejlede i en smal kanal, rejste søerne sig og slog
over på den anden klippeside, så det var en gang ping
pong og vi fik en masse røgvand og brækkede søer
over os.
Da
vi kom ned langs øen Brecknock hvor Caleta Yhagan ligger,
så vi en stor bugt som længere inde delte sig i to mindre.
Vi skulle i den vestlige, da den anden var fyldt med kelp. Det var
første gang med racas, vi skulle lægge anker og liner
ud. Racas er kraftige faldvinde, der kommer ned fra bjergsiderne.
Med krogen godt fast i midten af bassinet, kunne vores ender lige
nå ind og da den ene var fast, var det ikke svært at
bakke op mod vinden og holde Dana der, indtil vi fik halet linerne
hjem og justeret dem. Fra vi droppede krogen til vi var helt færdige
havde det taget os en lille time, men så havde vi også
tre liner i land og 50 meter kæde ude, så vi skulle
ligge helt sikkert de næste dage, selv med de meget hårde
faldvinde. Vi kunne knap nok stå op selv, når de kom
drønende. Det afspejler sig tydeligt af vegetationen her,
alle træerne ligger fladt op ad bjergsiderne, det er helt
vildt at se og der er ikke noget hold i dem. De ligger sammenfiltrede
op ad bjerget kun med lidt rod i en mosklump, man kan bestemt ikke
bruge dem til at gøre fast i.
|
|
|
Nu
havde vi egentlig regnet med, at vi ville få det hele for
os selv. Men længe varede det ikke før Anne fra Leoa
var i vhf én for at høre hvor vi var, de syntes heller
ikke om Macia og var nu i tvivl om, hvor de skulle sejle hen. De
ville vide om der var plads til en båd til. OK, vi gjorde
klar til at få dem på vores bagbord side, så Henrik
måtte bjærge vores grønne line, som vi havde
sat tværs over bassinet for at holde stævnen. De kom
indenfor og vi fik sat linen på igen, den var rar at have
til at holde forskibet for sidevinde.
Og
til aften begyndte det at regne, så vi fik fersket af.
|
|
|
Vågnede
næste morgen op til megen blæst og regn i stride strømme.
Sov videre og gad ikke høre Patagonia nettet, skønt
bare at sove fra det hele.
Vi
roede ind og gik en tur langs stranden, nu der var lidt sol. Det
holdt ikke længe, men vi traskede en tur op på toppen
af klipperne og havde en flot udsigt over bugten. Her sad vi i læ
af en klippe og så på, hvordan vinden slog ned i bugten
og bådene for rundt.
Senere
mødte vi Anne og Jochen som også benyttede sig af,
at der var lidt ophold i vejret.
Vi
hørte musik og læste. Spiste bøffer med løg,
gulerødder, grøn peber og kartofler.
|
|
Den
12-2
Blæst
og regn, storm og regn, vi tager nogle gevaldige overhalinger og
røgvandet flyver omkring os.
Lytter
til Patagonianettet og melder ind. Bagte franskbrød efter
morgenmaden, så kunne der også komme lidt lune i båden.
Ocean
Tramp kaldte Leoa sent på eftermiddagen, da de sejlede forbi,
Charley sendte en hilsen til the danes.
Det
blæste helt vildt og vi blev ombord, kikkede på kort
og billeder. Ville starte fyret, men det ville ikke gå i gang,
Henrik fik en nedtur, nu igen en ting som ikke ville virke, det
var også bare for surt, at han hele tiden skal reparere og
det bliver sværere og sværere at få tingene til
at virke. Mange ting var åbenbart ved at være slidt
op.
Det
har været en lang dag og vi har kun været udenfor for
at sikre fald og andet, som har revet sig løs.
Spist
karryret med kød og ris.
Håber
morgendagen bliver bedre.
|
Den
13-2
Det
regnede og blæste det meste af dagen,
ved fire tiden aftog vinden meget, dog var der nogle kraftige pust
ind imellem. Vi troede nu, at det dårlige vejr var forbi.
Vi
arbejdede igen med kort og planer og Henrik lavede alle billederne
til brev 27 om Cap Horn, nu manglede bare teksten.
Henrik var en tur over hos Leoa, for at få loddet et par kabler
til computeren.
Vi
lavede græskarsuppe.
Vinden
kom tilbage først på aftenen og blæste hele natten.
|
|
Den
14-2
Hele
natten regnede og blæste det meget og barometeret stod på
988. Vi havde dog ved middagstid fået lidt sol og blå
himmel mellem alle de sorte byger. En fiskerbåd fra Punta
Arenas med 5 til 6 mand ombord kom ind for at holde siesta. De ville
have et par liner over til os og ligge uden på. Det afslog
vi høfligt, vi havde ikke lyst til at holde endnu en båd
i vores ene line om bagbord. Desuden havde de bildæk som fendere,
og det vil vi ikke have op ad Dana, det er et helvede at få
de sorte mærker af. De tog afslaget pænt, vendte rundt
og dampede af. Det var også en let løsning, blot at
løbe langskibs af os, de gad vel ikke ankre og sætte
liner, men den gik ikke.
Vi
var ved at blive lidt utålmodige, vi ville gerne videre.
|
|
Den
15-2 til morgen så det ud til at være lidt bedre vejr.
Der var ikke så megen vind og regnen var aftaget. Vi besluttede
at sejle til Caleta Brecknock små tre timers sejlads.
Vi
havde tre ender i land som skulle bjerges. Alt gik fint og ankeret
blev sejlet op da det havde sat sig godt fast. Leoa sejlede lidt
før os og førte an hele turen til Brecknock
Vi
havde blandet vejr, lidt og meget vind, sol, regn og hagl, så
der var ikke noget at klage over. Vi sejlede for motor hele vejen,
da vinden var for ustabil til at have sejl oppe. Vi lavet lidt vand
og fik varmet lidt om læ.
Det
var en dramatisk indsejling til Brecknock. Store grå, meget
høje og afrundede bjerge med dybe slugter, hvor der på
læ siden klyngede sig træer med meget grønne
bladkroner.
|
|
|
Leoa
gik først ind og lagde sig, det tog lidt tid at finde gode
træer til linerne. Da de var på plads fik vi kantet
os ind og fik hjælp af Jochen til vores liner. Det tog en
god times tid inden vi begge var på plads, da var klokken
3. Vi lå godt i læ her for NV vinden.
|
|
|
Et
par timer senere, nu var solen kommet frem, tog vi jollen og sejlede
over på den anden siden af bugten og ind gennem en smal rende,
hvor vi trak jollen op. Herfra i mudder til langt over anklerne
kravlede vi op gennem den sumpede og tætte underskov, det
var ikke ret langt og så kom vi op på de bare klipper.
Herfra gik det let op til er fint udkigspunkt, udsigt over hele
bugten og begge både. Der var to søer bagved de bare
stejle bjerge og masser af vandfald. Vi syntes godt om landskabet
i Brecknock, det er dramatisk og spændende.
|
|
|
|
|
Da
vi sejlede tilbage ad kanalen og kom fri, så vi at franske
Vaya med Jerome (singlesejler) var ved at lægge liner i bugten
ved siden af. Vi var henne og hilse på og inviterede til et
glas vin ved 7 tiden. Så alle var ombord i cockpittet til
vin og snaks. Vi havde 3 hyggelige timer sammen og de var heldige
lige at nå tilbage til deres både, inden det begyndte
at regne igen.
|
|
|
Den
16-2 regnede det igen, men der var lidt ophold ind imellem. Der
blev støvsuget og nusset lidt. Henrik gik i land for at få
skyllet vores tøj oppe i søen bagved.
Vi
brændte vores affald af på stranden, Anne var fyrmester.
Bagefter
gik vi en lang tur op over bjergene bag os. Vi gik så højt
op, at vi kunne se indsejlingen. Havet så roligt ud, med det
blæste alligevel en del på bjergtoppen.
Da
vi sejlede tilbage var vi lige rundt Jerome, for at høre
hvordan han havde det. Han lå jo lidt isoleret, da vi ikke
kan se hinanden. Han havde det godt og var travlt beskæftiget
med at læse om Puerto Natales.
Slog
et smut om Leoa og kom ombord der. Der blev tændt for fyret
og det var dejligt med lidt varme. Vi fik rødvin og vingummi
og havde en hyggelig aften. Der blev brændt cd'er.
Tilbage
til Dana, vi fik et par madder og det sidste rødvin fra dagen
før. Det begyndte at regne igen.
|
|
|
Den
17-2 var her ret køligt, da vi jo har ligget her et par dage
uden varme. Temperaturen har nu sneget sig fra 15 grader ned på
12 grader, det var lige i underkanten, men vi må hærde
os. Det var fugten, der var værst at udholde.
Kørte
et par timer med motoren få at få mere strøm
på batterierne og samtidig lavet lidt vand.
Vi
sejlede i jollen ud gennem indløbet og over til det store
vandfald i den yder bugt. Der hvor vi gik i land var det utrolig
frodigt og her var en masse blomster og andre planter vi ikke havde
set før. Et dejligt sted og vandfaldet var jo meget større,
når vi stod lige nedenunder. Bagefter sejlede vi rundt lags
kysten, meget flot landskab. Vi nåede lige tilbage da det
begyndte at regne, men nu havde det også været tørt
i over en time.
|
|
|
Inviterede
Anne og Jochen over på rødvin og whisky, vi havde en
hyggelig aften med petroleumslampen tændt.
Sidste
nat i Brecknock, næste morgen tog vi af sted, vi skulle ud
gennem Canal Occasion og rundt om det berygtede hjørne hvor
Canal Cockburn og Stillehavet mødes. Men det kommer der mere
om i næste brev.
|
|