31.
BREV
|
Fra
Puerto Edén til Puerto Montt, 673 sømil
|
|
|
|
Den
23/3
Vi
sejlede
tidligt fra Puerto Edén for at være oppe ved Angostura
Inglesa når tidevandet vendte, så vi kunne få
medstrøm. Angostura Inglesa er et smalt stræde mellem
Paso del Indio og Canal Messier. Der er mange grunde og øer,
man skal uden om. Det er ikke smart at sejle mod strømmen
her, hvor den løber med 6 til 8 knobs. Helt ekstremt kan
det være med nordlig vind, så er den oppe på 8
til 9 knob.
Vi
kom fint gennem strædet, resten af turen var jævn trist
med tunge regnbyger og megen vind fra forskellige retninger og nu
modstrøm. Men vi holdt stædigt på, på trods
af vi til tider ikke gjorde megen fart.
Hen
på eftermiddagen
fik vi god fart i skuden og vi nåede helt op til Caleta Point
Lay, en lang caleta, hvor vi helt oppe i bunden kunne ligge for
svej. Vi kom ind i tørvejr, men da vi var færdige med
at ankere, begyndte det at regne. Pyt med det, vi havde det dejlig
tørt og varmt om læ, og vi fik badet.
|
|
|
Den
24/3
Det
regnede hele natten og om morgenen, da vi skulle afsted. Da vi kom
udenfor, var der vind fra nord og nordvest, men heldigvis ikke mere
end 5 til 6 m/sek.
Senere
på dagen havde vi kun lidt byger, dagen var rigtig god og
så var vi heldige at have god medstrøm og let vind
fra forskellige retninger, så alt i alt var turen god om end
lidt ensformig.
Vi
fik hård modvind, det sidste stykke over Bahía Tarn
til Caleta Ideal, NW til W, men heldigvis kun et par timer så
det var til at overleve. Vi ankrede midt i bugten, så der
var god plads rundt om os.
Her
var åben og lavere bevoksning og ingen høje bjerge
tæt omkring os. Vi kunne bedre følge med hvordan vejret
var udenfor, havet var lige på den anden side af træerne.
|
|
Den
25/3, Caleta Ideal
Vi
sov lidt længe, da vi ikke skulle videre på grund af
vejret. Det blæste helt vildt fra nord. Lene bagte og Henrik
gjorde livsnore klar på dækket og satte hætter
for ventilerne. For første gang i flere måneder skulle
vi på åbent hav igen.
Det
småregnede med lidt lys ind i mellem, men ikke et vejr til
at være udenfor. En slæbebåd fra Puerto Montt
kom ind og lagde sig for anker lidt foran til styrbord. De kaldte
os op, men vi lod dem vide, at vi kun kunne tale engelsk. Vi havde
ikke lyst til at have dem ombord, vi havde travlt med at forberede
os til turen over Golfo de Peñas.
Lene
arbejdede det meste af dagen med kort og bøger for at finde
gode ankerpladser, så hun var helt flad ved femtiden. Men
nu var der styr på ankerpladserne til lige efter Bahía
Anna Pink og Bahía Darwin.
Klokken
ti blæste det stadig meget voldsomt og vi tændte et
lys i cockpittet, for at vi nemt kunne ses, hvis der skulle komme
nogle fiskerbåde ind.
|
Den
26/3
Rachel
J Slocum, med Bill og Rachel, kom ind tidligt om morgenen og lagde
sig for anker på vores bagbord side. Vi talte sammen over
vhf'en senere på dagen. De havde haft en hård tur op
gennem kanalerne og trængte til søvn. De pressede på
for at komme hurtigt op til Puerto Montt.
Om
eftermiddagen kaldte de os op, for at høre om vi ville med
ud for at se, om vi kunne komme over på den anden side af
Golfo de Peñas. Efter skyerne at dømme så vinden
ud til at være på vej over i vest, så vi skulle
kunne holde op. Ved firtiden dampede vi begge af og det gik også
godt, indtil vi kom fri af øen San Pedro, så fik vi
vores bekomst, vinden var stadig i nordvest til nord her, der var
ikke noget at komme efter, så vi vendte tilbage til Caleta
Ideal. Aftalte
at prøve igen næste morgen ved sekstiden.
|
|
Den
27/3
Da
klokken var 03.30, kaldte Bill, om vi ikke skulle se at komme ud
af røret. Du gode gud, det var bælg ravende mørkt
og det regnede. Nå, vi kom ud af fjerposen og i uniformen,
regntøj og støvler. Frem med pandelamper og lommelygter
og med radaren tændt, dampede vi ud af hullet ved firtiden.
Der
var heldigvis ikke så megen vind og da vi kom til San Pedro
rullede vi yankiien ud og satte lidt senere mesanen. Vi kunne ikke
holde så god en højde som Bill, så det varede
ikke længe, før vi lå godt i læ af ham.
Efter nogle timer talte vi om at tage ind til Puerto Barroso på
den anden side af golfen, men det var godt nok en dum løsning,
nu vi var på vej. Vi skulle jo ud af Golfo de Peñas,
rundt om Peninsula de Taitao og ind i kanalerne igen oppe ved Anna
Pink. En tur på 165 sm. Der blev lovet nordlig vind næste
dag, men hvis vi forsatte skulle vi kunne være inde i kanalerne
igen næste formiddag. Nu havde de jo også lovet syd
vestlig vind i tre dage og den havde vi ikke set skyggen af, så
hvorfor skulle det så passe med den nordlige. Så vi
bestemte os til at fortsætte. Vi tog et langt ben ud stik
vest for at komme fri af landet, så kunne vi for en vestlig
vind løbe op langs kysten.
Men
som så ofte før dør vinden hen under aften og
det gjorde den også nu. Fordelen var at vi ikke skulle krydse,
men vi måtte bruge af vores dejlige diesel. Nå, men
det var bedre end en storm.
|
|
Den
28/3
Det
blev en dejlig morgen med flot vejr og vi havde en fin tur op til
Anna Pink. I bugten ved Anna Pink så vi flere hvaler og deres
blæst. Senere fandt vi ud af, at der var mange krebsdyr, krill,
som de æder. Dem så vi på vores ankerplads i Puerto
Millabú. Det var et rigtig smukt sted med flotte klipper,
et stort vandfald og ved lavvande en strand selv Caribien ville
misunde, gul og lækker, blot manglede palmerne. Men det var
ligegyldigt, her var sol fra en skyfri himmel, så det føltes
som Caribien. Vi fik ryddet op og badet. Henrik faldt omkuld på
køjen og Lene slog sig ned i cockpittet for at nyde solen
og den fine udsigt. En herlig afslutning på en lang tur.
|
|
|
Den
29/3
Vi
havde
en fin og lun nat. Formiddagen
gik med oprydning og lidt vask, herligt at alle luger kunne stå
åbne og en lun luft kunne blæse gennem båden.
|
|
|
Ved
et tiden sejlede vi rundt med jollen og var op ad flere vandløb,
hvor der var mange fisk, det skulle Lene bare havde vidst tidligere,
så havde hun taget fiskestangen med. Vi fræsede rundt
selv om det begyndte at regne, det var stadig mildt, vi var jo blevet
hærdet.
|
|
Den
30/3
Sejlede
fra Millabú klokken 07.15 og var ude af fjorden kl. 07.30.
Det var bidende koldt, 5 grader, men ingen vind og blå himmel
og solen kom frem over bjergene, en pragtfuld vinterdag, som senere
blev til en sommerdag med 22 grader i cockpittet.
Igen
var det for motor hele vejen og vi var heldige at strømmen
var med hele vejen. En tanker kom forbi i det smalle løb
og vi fik en ordentlig vasker af de store bølger den lavede,
glemte selv i forvirringen at sætte farten ned, meget dumt.
Heldigvis nåede vi at lukke lugerne. Der var stadig mange
pingviner, som svømmede omkring os.
|
|
Kom
til Rio Humos ved tre tiden. Vi troede, vi kunne ligge for svaj,
men der var alt for trangt og strømmen kørte rundt
med os. Vi sejlede ud igen for at gøre jollen og linerne
klar. Der lå nogle skær lidt syd for vores waypoint,
som vi ikke kunne se, da det var højvande, så det var
for langsom fart, vi sejlede op i floden igen. Lagde anker og to
liner, så vi lå lige i midten af floden. Heldigt, for
da det blev lavvande, kom landet op meget tæt på til
bagbord med grimme skær. Skærene udenfor var nu blevet
til et helt rev, alt så meget anderledes, ud end da vi kom.
Vi
lå godt og havde en rolig og tør nat.
|
|
Den
31/3
Stod
op ved syv tiden og gjorde klar til at tage afsted. Stille og dejlig
morgen, ikke så kold som den forrige, lidt mere skyet, men
tørt. Var ude af floden klokken 07.30 igen for motor, lidt
vind og den der var, var imod.
Der
begyndte at komme mere bebyggelse langs kysten, så det var
slut med det meget øde nu, mærkeligt pludselig ikke
at være alene mere. Vi så også flere mindre fiskerbåde.
Her var stadig pingviner.
Puerto
Americano, som var vores næste ankerplads, var en dejlig åbent
bugt helt oppe i bunden af en fjord, masser af plads til at ligge
for svaj. Ca. midtvejs oppe var der banker på hver side af
indsejlingen,
hvor det blev meget lavt, så det var for få omdrejninger,
vi sneg os op. Vi ankrede ved 4 tiden med flot sol og 22 grader
i cockpittet, endnu en dejlig dag uden regn.
|
|
Den
1/4
Vågnede
op til
en dejlig stille morgen med flot morgenlys på himlen, helt
lyserødt. Det havde været en super nat, helt stille
og fuldmåne.
Op
ad dagen blev vejret kedeligt og vinden var som sædvanligt
lige i næsen. Vi hørte ikke Patagonia nettet, vi havde
travlt med at finde vej mellem skær og øer, da vi lavede
et shortcut lige inden Canal Péres Sur. På kortet så
det ellers let ud, men der var ingen afmærkning, så
da vi lå mellem brækkende søer fra skærene,
var det alligevel ikke helt så nemt, som vi troede. Men vi
kom da helskindet igennem og lærte et og andet.
|
|
|
Kom
til Estéro Árboles ved tre tiden og lå fint
for svaj. Bagte brød på vejen, så vi havde frisk
franskbrød til kaffen, da vi kom ind.
Vhf'en
har nu ikke virket i to dage, der kommer lys i den, men displayet
kommer ikke frem. Måske der er knas i boksen! Det er ikke
smart at sejle rundt her uden vhf, al kommunikation foregår
over den.
Vi
har også en håndholdt VHF, men batterierne er så
gamle at den kun holder 10 min. efter en opladning og når
vi begynder at sende dør den meget hurtigt.
Vi
var ved at være trætte af den endeløse motorsejlads
og at vi ikke fik rørt os nok fysisk.
|
|
Den
2/4
Sejlede
fra Árboles klokken 07.30. En super stille morgen med flot
blåt og lyserødt lys over bjergene.
Det
blev en lang tur den dag op gennem Canal Baeza og videre gennem
Canal Pérez Norte, men strømmen og vejret var til
at få gnavet nogle sømil af. På et tidspunkt
talte vi om at fortsætte helt til Melinka, men vi ville komme
meget sent. Vi gad ikke alt det bøvl med at tage ind i jollen
så sent for at besøge armadaen.
|
|
I
stedet gjorde vi et sving til bagbord og sejlede til øen
Amita, hvor vi ankom ved 15.30 tiden. Her lå vi godt for anker
i en stor bugt. Vejret
var herligt hele dagen med sol fra en skyfri himmel og der var 20
grader i cockpittet, vi kunne slet ikke finde ud af det med tøjet,
nu skulle vi til at tage noget af, men det var dejligt. Vi
havde en fin eftermiddag med øl og snaks i cockpittet, luftede
puder og lugerne stod åbne. Bare det ville fortsætte!
|
|
|
Den
3/4
Vi
havde en
fin og rolig nat. Klokken 06.30 lysnede det og det var stille vejr,
men der hængte lidt tåge lavt langs kysten udenfor.
Det lignede uldtotter som drev forbi. Da vi klokken 07.30 sejlede
op langs øen, friskede vinden og tågen blev tykkere,
og oppe ved hjørnet af øen kunne vi ikke se en dyt.
Det gad vi ikke sejle i, så vi vendte skuden og sejlede tilbage
til Amita.
Det
var en god beslutning for en koldfront kom ind over os ved 09.30
tiden. Det var massiv regn, tåge og blæst fra Golfen
resten af dagen og natten med.
|
|
Den
4/4
Sejlede
fra Amita ved 8 tiden, der lå stadig lidt tåge langs
kysten, men da vi kom op til øens hjørne, havde vi
fin sigt. Vi
satte lidt sejl, men som sædvanligt skifter vinden hele tiden
og døde til sidst hen, så det var for motor igen. Vi
kom til Melinka ved 12 tiden og lagde os for anker lige ud for armadaen.
Vores håndholdte vhf virkede meget dårligt og vi undskyldte,
at vi ikke havde kunne få ordentlig kontakt. De var meget
flinke og alt blev hurtig ordnet.
|
|
|
|
|
Vi
gik en tur langs bugten og så på alle fiskerbådene,
som lå godt i læ der. Vi
kunne ikke komme på bibliotekets internet, så vi måtte
vente til vi kom til Castro. Vi købte nogle gode empanadas
med carne og æbler og to liter mælk for en mindre formue.
|
|
Den
5/4
Havde
en rolig nat og sov længe, da vi først skulle sejle
derfra ved tretiden, hvor det ville være lavvande. Det skulle
give os medstrøm det første stykke over Golfo de Corcovado.
Vi var lidt utålmodige for at komme over Golfo de Corcovado,
nu det var godt vejr og videre til Isla de Chiloé. Vi sejlede
fra Melinka klokken 14.30.
Der
var vestlig vind, da vi tog afsted, men snart gik den op i nord
vest, men vi kunne lige holde op for mesan og yankii. Efter et par
timer var det slut og vi fik den lige i trynen. Så det var
for motor igen. Vi var heldige, at det ikke blev hårdt vejr.
Vi havde en fin tur hele natten med flot månelys, og for første
gang siden vi forlod Ushuaia havde vi morild, det var utrolig flot.
Det passede, at vi var, hvor vi skulle være, da det blev lyst.
Lige klar til at sejle ind mellem øerne ud for Castro. Vi
havde en flot morgen, med fint sollys over bjergene.
|
|
Den
6/4
Klokken
09.15 droppede vi ankeret i Estéro Pindo. En hyggelig lille
"by" med en kirke og mange større skibe liggende
på stranden (lavvande).
Vi havde blå himmel og lidt sol, ganske dejligt. Landskabet
her var dejlig grønt. Marker og enge med køer og får.
Grise og høns løb rundt inde på stranden. Vi
gjorde jollen klar, selv om vi var lidt matte, vi havde kun fået
to til tre timers søvn, men det ville være rart at
gå en lang tur.
|
|
|
|
|
Pindo
var et dejligt lille sted og folk her var venlige og vil gerne
snakke. Da vi var rundt og kigge på byen kom nogle børn
fra skolen hen til os, de ville prøve deres engelske af,
men det endte mest i fnisen og latter udbrud. Lærerinden,
som vi også mødte, gav hånd og kindkys og fortalte
os, at der ville komme en kold vind og regn.
|
|
|
Vi
havde tænkt os at sejle til Castro tidligt næste morgen,
men koldfronten kom hurtigt over os og gav som forudsagt regn, blæst
og tåge, så vi blev, hvor vi var.
7/4
I
dag er det Henriks 50 års fødselsdag, Hurra Hurra!
Han
havde ikke været sød, sikke et herrens vejr det var,
regn og blæst. Så vi sov længe og slappede af,
nu vi alligevel ikke skulle til Castro.
Det
klarede op ved ti tiden og vi blev enige om at dampe af til Ichuac
for motor, for der var nul vind. Så var der kun to timers
sejlads til Castro næste morgen. Ichuac var en fin bugt, stille
og rolig. Her var ikke mange huse, men der var naturligvis en lille
trækirke. Vi var ikke i land. Resten af dagen var det flot
vejr med sol og vi havde en smuk solnedgang.
|
|
|
Henriks
fødselsdags middag: Aspargesbrød med hårdkogte
æg, Brasede kartofler med løg og cocktailpølser
og rødvin. Vanille creme med friskplukkede brombær
fra Pindo og dessertvin. Han
fik en æske chokolade som gave, den sidste vi havde.
|
|
Den
8/4
Vi
vågnede op til en flot stille morgen. Sejlede fra Ichuac ved
otte tiden og havde en fin tur op til Castro for motor. Vi havde
også lidt modstrøm, det var åbenbart svært
at beregne, hvornår den løb hvilken vej.
Ankrede
lige ud for armadaen. Fik ordnet papirerne og skulle have en ny
zarpe. Vi blev anbefalet at flytte Dana lidt længere op og
længere ud i midten af floden, da strømmen var kraftig
rundt om hjørnet, hvor vi lå. Det gjorde vi, mens de
lavede den nye zarpe. Vi fik badet og spist frokost. Vi
havde besvær med at finde en tankstation og spurgte til sidst
hos armadaen. Endelig fandt vi en Shell station langt fanden i vold.
Vi gik tilbage for at hente vores dunke, selv om Lene var dødtræt
af at traske rundt. Armadaen ringede efter en taxi, flink fyr. Da
vi kom til Shell tanken, kunne de ikke tage vores visa kort, det
var lige hvad der manglede, så vi kørte videre til
en YPF tank, hvor vi endelig fik diesel.
|
|
Den
9/4
Henrik
startede dagen tidligt med at fylde 155 liter diesel på i
bagbord tank, mens det endnu var stille vejr.
Vi
tog ind til byen for at handle, men det var for tidligt, da det
var søndag. Så vi spadserede langs vandet, hvor der
var mange boder med tøj, souvenir og mad, der var nok at
se på.
|
|
|
Castro,
som er hovedstaden på Isla Chiloé blev grundlagt af
Martín Ruiz de Gamboa i 1567, så det er en by med mange
år på bagen. Castro er kendt for det pitoreske område
langs vandet, hvor der er palafitos, det er rækker af huse,
som er bygget på pæle ud over vandet og hvor bådene
ved højvande ligger for ankre lige udenfor døren.
Når der er råd til det, er husene malet i flotte stærke
farver.
|
|
|
De
blev bygget af den fattige del af befolkningen omkring 1950. Mange
som dyrkede landbrug og specielt kartofler havde dårlig høst
i flere år og søgte derfor til byen for at finde arbejde,
men havde ingen steder at bo. På den måde startede de
første palafitos i de fattige dele af byen langs vandet.
|
|
Der
er over 150 trækirker, som ligger spredt ud over øen,
flere af dem op til over to hundrede år gamle. Katedralen
i Castro er indvendig flot dekoreret og beklædt helt af træ,
den er en stor turist attraktion.
Er
man i Castro, må man også smage noget af alt det havet
kan byde på.
Vi var på restaurant og fik flere forskellige slags dejlige
muslinger, krabber og laks med en god chiliensk hvidvin til.
|
|
Den
10/4
Sov
længe, det øsregnede og blæste. Vi ville gerne
afsted, vinden skulle senere på dagen dreje i syd og da vi
ikke havde tænkt os at blive her i flere dage, var det om
at komme ud af fjorden inden vinden vendte. Højvandet var
først ved 12.30 tiden. Da klokken var 11.3o meldte vi, at
vi tog afsted. Og selvfølgelig kom der en mega byge og der
var nul sigt. På med radaren og så afsted. Det var en
blandet fornøjelse, men vi kom uden om alle forhindringerne
og droppede igen krogen i dejlige Pindo. Her var ro og fred. Det
regnede hele den dag.
|
|
Den
11/4
Stod
tidligt op og var klar til at tage afsted 07.15. Vi havde en frisk
vind på hele turen. Vi sejlede til øen Mechuque og
lagde os i Bahia Añiué. På vej ind havde vi
Avril fra Dream Away i vhf'en, da vi sejlede forbi den bugt de lå
i. Senere sejlede vi i jollen over og besøgte dem. Det var
dejligt se dem igen, vi havde ikke set hinanden siden BsAs.
Vagrant of Clyde fra Glasgow med Jane og Bill ombord lagde sig ved
siden af os. De mente at have set os før, måske i Caribien
1996-97, da var de også der, eller måske var det i Skotland,
hvor vi har sejlet en hel del.
|
|
|
Den
12/4
Klokken
7 var vi klar til at tage afsted. Det blæste frisk fra syd
til sydvest og der var godt med bølger. Vi satte mesanen
og yankiien, men havde stadig motoren gående for at støtte
og holde en god fart. Vi
måtte se at finde ud af, hvor vi vil ligge i Puerto Montt.
Det
var en lang tur til Bahía Huelmo, vores sidste ankerplads
inden Puerto Montt, og vi lå lidt åbent med vinden ret
ind fra syd, håbede vinden og søen ville aftage lidt.
Vi
var dødtrætte, kroppen kunne mærke, at det var
ved at være ved afslutningen nu, vi trængte til at gøre
noget andet.
|
Den
13/4
Sejlede
fra Huelmo ved ottetiden for motor. Igen en fin dag med sol. Ankom
til Puerto Montt ved 11 tiden og gik ind til Club Náuticos
Reloncaví, hvor de tog godt imod os. Dagen gik med at finde
sig selv og høre, om vi kunne få vores master af der.
Masterne var efterhånden godt medtaget, lakken var mange steder
skallet helt af og træet begyndt at blive sort.
Da
vi forlod Puerto Williams havde planen været at forsætte
ud i Stillehavet med det samme, men på vejen op gennem kanalerne
blev vi klar over, at vi var nød til at gøre noget
ved masterne inden, hvis de skulle reddes. Bunden trængte
også til at få en omgang. Så vi bestemte os for
at tilbringe vinteren i Puerto Montt og få ordnet tingene.
Vores udsejlede distance fra Puerto Williams til Puerto Montt blev
1421 sømil.
Senere
tog vi ind til byen for at købe billetter til Bariloche næste
dag. Alt var optaget på grund af påsken, den havde vi
glemt alt om, så vi fik billetter til lørdag morgen.
Vores 90 dages opholdstilladelse i Chile udløb, så
vi var nød til at tage til Bariloche i Argentina for at få
fornyet vores visa.
Vi
fik handlet og købt ind til Lenes fødseldag næste
dag, lammekølle med fløde kartofler og blomkål,
dejligt med friske grønsager.
|
|
|