Den 23/3

Vi sejlede tidligt fra Puerto Edén for at være oppe ved Angostura Inglesa når tidevandet vendte, så vi kunne få medstrøm. Angostura Inglesa er et smalt stræde mellem Paso del Indio og Canal Messier. Der er mange grunde og øer, man skal uden om. Det er ikke smart at sejle mod strømmen her, hvor den løber med 6 til 8 knobs. Helt ekstremt kan det være med nordlig vind, så er den oppe på 8 til 9 knob.

Vi kom fint gennem strædet, resten af turen var jævn trist med tunge regnbyger og megen vind fra forskellige retninger og nu modstrøm. Men vi holdt stædigt på, på trods af vi til tider ikke gjorde megen fart.

Hen på eftermiddagen fik vi god fart i skuden og vi nåede helt op til Caleta Point Lay, en lang caleta, hvor vi helt oppe i bunden kunne ligge for svej. Vi kom ind i tørvejr, men da vi var færdige med at ankere, begyndte det at regne. Pyt med det, vi havde det dejlig tørt og varmt om læ, og vi fik badet.

Den 24/3

Det regnede hele natten og om morgenen, da vi skulle afsted. Da vi kom udenfor, var der vind fra nord og nordvest, men heldigvis ikke mere end 5 til 6 m/sek.

Senere på dagen havde vi kun lidt byger, dagen var rigtig god og så var vi heldige at have god medstrøm og let vind fra forskellige retninger, så alt i alt var turen god om end lidt ensformig.

Vi fik hård modvind, det sidste stykke over Bahía Tarn til Caleta Ideal, NW til W, men heldigvis kun et par timer så det var til at overleve. Vi ankrede midt i bugten, så der var god plads rundt om os.

Her var åben og lavere bevoksning og ingen høje bjerge tæt omkring os. Vi kunne bedre følge med hvordan vejret var udenfor, havet var lige på den anden side af træerne.

Den 25/3, Caleta Ideal

Vi sov lidt længe, da vi ikke skulle videre på grund af vejret. Det blæste helt vildt fra nord. Lene bagte og Henrik gjorde livsnore klar på dækket og satte hætter for ventilerne. For første gang i flere måneder skulle vi på åbent hav igen.

Det småregnede med lidt lys ind i mellem, men ikke et vejr til at være udenfor. En slæbebåd fra Puerto Montt kom ind og lagde sig for anker lidt foran til styrbord. De kaldte os op, men vi lod dem vide, at vi kun kunne tale engelsk. Vi havde ikke lyst til at have dem ombord, vi havde travlt med at forberede os til turen over Golfo de Peñas.

Lene arbejdede det meste af dagen med kort og bøger for at finde gode ankerpladser, så hun var helt flad ved femtiden. Men nu var der styr på ankerpladserne til lige efter Bahía Anna Pink og Bahía Darwin.

Klokken ti blæste det stadig meget voldsomt og vi tændte et lys i cockpittet, for at vi nemt kunne ses, hvis der skulle komme nogle fiskerbåde ind.

Den 26/3

Rachel J Slocum, med Bill og Rachel, kom ind tidligt om morgenen og lagde sig for anker på vores bagbord side. Vi talte sammen over vhf'en senere på dagen. De havde haft en hård tur op gennem kanalerne og trængte til søvn. De pressede på for at komme hurtigt op til Puerto Montt.

Om eftermiddagen kaldte de os op, for at høre om vi ville med ud for at se, om vi kunne komme over på den anden side af Golfo de Peñas. Efter skyerne at dømme så vinden ud til at være på vej over i vest, så vi skulle kunne holde op. Ved firtiden dampede vi begge af og det gik også godt, indtil vi kom fri af øen San Pedro, så fik vi vores bekomst, vinden var stadig i nordvest til nord her, der var ikke noget at komme efter, så vi vendte tilbage til Caleta Ideal. Aftalte at prøve igen næste morgen ved sekstiden.

Den 27/3

Da klokken var 03.30, kaldte Bill, om vi ikke skulle se at komme ud af røret. Du gode gud, det var bælg ravende mørkt og det regnede. Nå, vi kom ud af fjerposen og i uniformen, regntøj og støvler. Frem med pandelamper og lommelygter og med radaren tændt, dampede vi ud af hullet ved firtiden.

Der var heldigvis ikke så megen vind og da vi kom til San Pedro rullede vi yankiien ud og satte lidt senere mesanen. Vi kunne ikke holde så god en højde som Bill, så det varede ikke længe, før vi lå godt i læ af ham. Efter nogle timer talte vi om at tage ind til Puerto Barroso på den anden side af golfen, men det var godt nok en dum løsning, nu vi var på vej. Vi skulle jo ud af Golfo de Peñas, rundt om Peninsula de Taitao og ind i kanalerne igen oppe ved Anna Pink. En tur på 165 sm. Der blev lovet nordlig vind næste dag, men hvis vi forsatte skulle vi kunne være inde i kanalerne igen næste formiddag. Nu havde de jo også lovet syd vestlig vind i tre dage og den havde vi ikke set skyggen af, så hvorfor skulle det så passe med den nordlige. Så vi bestemte os til at fortsætte. Vi tog et langt ben ud stik vest for at komme fri af landet, så kunne vi for en vestlig vind løbe op langs kysten.

Men som så ofte før dør vinden hen under aften og det gjorde den også nu. Fordelen var at vi ikke skulle krydse, men vi måtte bruge af vores dejlige diesel. Nå, men det var bedre end en storm.

Den 28/3

Det blev en dejlig morgen med flot vejr og vi havde en fin tur op til Anna Pink. I bugten ved Anna Pink så vi flere hvaler og deres blæst. Senere fandt vi ud af, at der var mange krebsdyr, krill, som de æder. Dem så vi på vores ankerplads i Puerto Millabú. Det var et rigtig smukt sted med flotte klipper, et stort vandfald og ved lavvande en strand selv Caribien ville misunde, gul og lækker, blot manglede palmerne. Men det var ligegyldigt, her var sol fra en skyfri himmel, så det føltes som Caribien. Vi fik ryddet op og badet. Henrik faldt omkuld på køjen og Lene slog sig ned i cockpittet for at nyde solen og den fine udsigt. En herlig afslutning på en lang tur.

Den 29/3

Vi havde en fin og lun nat. Formiddagen gik med oprydning og lidt vask, herligt at alle luger kunne stå åbne og en lun luft kunne blæse gennem båden.

Ved et tiden sejlede vi rundt med jollen og var op ad flere vandløb, hvor der var mange fisk, det skulle Lene bare havde vidst tidligere, så havde hun taget fiskestangen med. Vi fræsede rundt selv om det begyndte at regne, det var stadig mildt, vi var jo blevet hærdet.

Den 30/3

Sejlede fra Millabú klokken 07.15 og var ude af fjorden kl. 07.30. Det var bidende koldt, 5 grader, men ingen vind og blå himmel og solen kom frem over bjergene, en pragtfuld vinterdag, som senere blev til en sommerdag med 22 grader i cockpittet.

Igen var det for motor hele vejen og vi var heldige at strømmen var med hele vejen. En tanker kom forbi i det smalle løb og vi fik en ordentlig vasker af de store bølger den lavede, glemte selv i forvirringen at sætte farten ned, meget dumt. Heldigvis nåede vi at lukke lugerne. Der var stadig mange pingviner, som svømmede omkring os.

Kom til Rio Humos ved tre tiden. Vi troede, vi kunne ligge for svaj, men der var alt for trangt og strømmen kørte rundt med os. Vi sejlede ud igen for at gøre jollen og linerne klar. Der lå nogle skær lidt syd for vores waypoint, som vi ikke kunne se, da det var højvande, så det var for langsom fart, vi sejlede op i floden igen. Lagde anker og to liner, så vi lå lige i midten af floden. Heldigt, for da det blev lavvande, kom landet op meget tæt på til bagbord med grimme skær. Skærene udenfor var nu blevet til et helt rev, alt så meget anderledes, ud end da vi kom. Vi lå godt og havde en rolig og tør nat.

Den 31/3

Stod op ved syv tiden og gjorde klar til at tage afsted. Stille og dejlig morgen, ikke så kold som den forrige, lidt mere skyet, men tørt. Var ude af floden klokken 07.30 igen for motor, lidt vind og den der var, var imod.

Der begyndte at komme mere bebyggelse langs kysten, så det var slut med det meget øde nu, mærkeligt pludselig ikke at være alene mere. Vi så også flere mindre fiskerbåde. Her var stadig pingviner.

Puerto Americano, som var vores næste ankerplads, var en dejlig åbent bugt helt oppe i bunden af en fjord, masser af plads til at ligge for svaj. Ca. midtvejs oppe var der banker på hver side af indsejlingen, hvor det blev meget lavt, så det var for få omdrejninger, vi sneg os op. Vi ankrede ved 4 tiden med flot sol og 22 grader i cockpittet, endnu en dejlig dag uden regn.

Den 1/4

Vågnede op til en dejlig stille morgen med flot morgenlys på himlen, helt lyserødt. Det havde været en super nat, helt stille og fuldmåne.

Op ad dagen blev vejret kedeligt og vinden var som sædvanligt lige i næsen. Vi hørte ikke Patagonia nettet, vi havde travlt med at finde vej mellem skær og øer, da vi lavede et shortcut lige inden Canal Péres Sur. På kortet så det ellers let ud, men der var ingen afmærkning, så da vi lå mellem brækkende søer fra skærene, var det alligevel ikke helt så nemt, som vi troede. Men vi kom da helskindet igennem og lærte et og andet.

Kom til Estéro Árboles ved tre tiden og lå fint for svaj. Bagte brød på vejen, så vi havde frisk franskbrød til kaffen, da vi kom ind.

Vhf'en har nu ikke virket i to dage, der kommer lys i den, men displayet kommer ikke frem. Måske der er knas i boksen! Det er ikke smart at sejle rundt her uden vhf, al kommunikation foregår over den.

Vi har også en håndholdt VHF, men batterierne er så gamle at den kun holder 10 min. efter en opladning og når vi begynder at sende dør den meget hurtigt.

Vi var ved at være trætte af den endeløse motorsejlads og at vi ikke fik rørt os nok fysisk.

Den 2/4

Sejlede fra Árboles klokken 07.30. En super stille morgen med flot blåt og lyserødt lys over bjergene.

Det blev en lang tur den dag op gennem Canal Baeza og videre gennem Canal Pérez Norte, men strømmen og vejret var til at få gnavet nogle sømil af. På et tidspunkt talte vi om at fortsætte helt til Melinka, men vi ville komme meget sent. Vi gad ikke alt det bøvl med at tage ind i jollen så sent for at besøge armadaen.

I stedet gjorde vi et sving til bagbord og sejlede til øen Amita, hvor vi ankom ved 15.30 tiden. Her lå vi godt for anker i en stor bugt. Vejret var herligt hele dagen med sol fra en skyfri himmel og der var 20 grader i cockpittet, vi kunne slet ikke finde ud af det med tøjet, nu skulle vi til at tage noget af, men det var dejligt. Vi havde en fin eftermiddag med øl og snaks i cockpittet, luftede puder og lugerne stod åbne. Bare det ville fortsætte!

Den 3/4

Vi havde en fin og rolig nat. Klokken 06.30 lysnede det og det var stille vejr, men der hængte lidt tåge lavt langs kysten udenfor. Det lignede uldtotter som drev forbi. Da vi klokken 07.30 sejlede op langs øen, friskede vinden og tågen blev tykkere, og oppe ved hjørnet af øen kunne vi ikke se en dyt. Det gad vi ikke sejle i, så vi vendte skuden og sejlede tilbage til Amita.

Det var en god beslutning for en koldfront kom ind over os ved 09.30 tiden. Det var massiv regn, tåge og blæst fra Golfen resten af dagen og natten med.

Den 4/4

Sejlede fra Amita ved 8 tiden, der lå stadig lidt tåge langs kysten, men da vi kom op til øens hjørne, havde vi fin sigt. Vi satte lidt sejl, men som sædvanligt skifter vinden hele tiden og døde til sidst hen, så det var for motor igen. Vi kom til Melinka ved 12 tiden og lagde os for anker lige ud for armadaen. Vores håndholdte vhf virkede meget dårligt og vi undskyldte, at vi ikke havde kunne få ordentlig kontakt. De var meget flinke og alt blev hurtig ordnet.

Vi gik en tur langs bugten og så på alle fiskerbådene, som lå godt i læ der. Vi kunne ikke komme på bibliotekets internet, så vi måtte vente til vi kom til Castro. Vi købte nogle gode empanadas med carne og æbler og to liter mælk for en mindre formue.

Den 5/4

Havde en rolig nat og sov længe, da vi først skulle sejle derfra ved tretiden, hvor det ville være lavvande. Det skulle give os medstrøm det første stykke over Golfo de Corcovado. Vi var lidt utålmodige for at komme over Golfo de Corcovado, nu det var godt vejr og videre til Isla de Chiloé. Vi sejlede fra Melinka klokken 14.30.

Der var vestlig vind, da vi tog afsted, men snart gik den op i nord vest, men vi kunne lige holde op for mesan og yankii. Efter et par timer var det slut og vi fik den lige i trynen. Så det var for motor igen. Vi var heldige, at det ikke blev hårdt vejr. Vi havde en fin tur hele natten med flot månelys, og for første gang siden vi forlod Ushuaia havde vi morild, det var utrolig flot. Det passede, at vi var, hvor vi skulle være, da det blev lyst. Lige klar til at sejle ind mellem øerne ud for Castro. Vi havde en flot morgen, med fint sollys over bjergene.

Den 6/4

Klokken 09.15 droppede vi ankeret i Estéro Pindo. En hyggelig lille "by" med en kirke og mange større skibe liggende på stranden (lavvande).

Vi havde blå himmel og lidt sol, ganske dejligt. Landskabet her var dejlig grønt. Marker og enge med køer og får. Grise og høns løb rundt inde på stranden. Vi gjorde jollen klar, selv om vi var lidt matte, vi havde kun fået to til tre timers søvn, men det ville være rart at gå en lang tur.

Vi havde tænkt os at sejle til Castro tidligt næste morgen, men koldfronten kom hurtigt over os og gav som forudsagt regn, blæst og tåge, så vi blev, hvor vi var.

7/4

I dag er det Henriks 50 års fødselsdag, Hurra Hurra!

Han havde ikke været sød, sikke et herrens vejr det var, regn og blæst. Så vi sov længe og slappede af, nu vi alligevel ikke skulle til Castro.

Det klarede op ved ti tiden og vi blev enige om at dampe af til Ichuac for motor, for der var nul vind. Så var der kun to timers sejlads til Castro næste morgen. Ichuac var en fin bugt, stille og rolig. Her var ikke mange huse, men der var naturligvis en lille trækirke. Vi var ikke i land. Resten af dagen var det flot vejr med sol og vi havde en smuk solnedgang.

Henriks fødselsdags middag: Aspargesbrød med hårdkogte æg, Brasede kartofler med løg og cocktailpølser og rødvin. Vanille creme med friskplukkede brombær fra Pindo og dessertvin. Han fik en æske chokolade som gave, den sidste vi havde.

Den 8/4

Vi vågnede op til en flot stille morgen. Sejlede fra Ichuac ved otte tiden og havde en fin tur op til Castro for motor. Vi havde også lidt modstrøm, det var åbenbart svært at beregne, hvornår den løb hvilken vej.

Ankrede lige ud for armadaen. Fik ordnet papirerne og skulle have en ny zarpe. Vi blev anbefalet at flytte Dana lidt længere op og længere ud i midten af floden, da strømmen var kraftig rundt om hjørnet, hvor vi lå. Det gjorde vi, mens de lavede den nye zarpe. Vi fik badet og spist frokost. Vi havde besvær med at finde en tankstation og spurgte til sidst hos armadaen. Endelig fandt vi en Shell station langt fanden i vold. Vi gik tilbage for at hente vores dunke, selv om Lene var dødtræt af at traske rundt. Armadaen ringede efter en taxi, flink fyr. Da vi kom til Shell tanken, kunne de ikke tage vores visa kort, det var lige hvad der manglede, så vi kørte videre til en YPF tank, hvor vi endelig fik diesel.

Den 9/4

Henrik startede dagen tidligt med at fylde 155 liter diesel på i bagbord tank, mens det endnu var stille vejr.

Vi tog ind til byen for at handle, men det var for tidligt, da det var søndag. Så vi spadserede langs vandet, hvor der var mange boder med tøj, souvenir og mad, der var nok at se på.

Castro, som er hovedstaden på Isla Chiloé blev grundlagt af Martín Ruiz de Gamboa i 1567, så det er en by med mange år på bagen. Castro er kendt for det pitoreske område langs vandet, hvor der er palafitos, det er rækker af huse, som er bygget på pæle ud over vandet og hvor bådene ved højvande ligger for ankre lige udenfor døren. Når der er råd til det, er husene malet i flotte stærke farver.

De blev bygget af den fattige del af befolkningen omkring 1950. Mange som dyrkede landbrug og specielt kartofler havde dårlig høst i flere år og søgte derfor til byen for at finde arbejde, men havde ingen steder at bo. På den måde startede de første palafitos i de fattige dele af byen langs vandet.

Der er over 150 trækirker, som ligger spredt ud over øen, flere af dem op til over to hundrede år gamle. Katedralen i Castro er indvendig flot dekoreret og beklædt helt af træ, den er en stor turist attraktion.

Er man i Castro, må man også smage noget af alt det havet kan byde på. Vi var på restaurant og fik flere forskellige slags dejlige muslinger, krabber og laks med en god chiliensk hvidvin til.

Den 10/4

Sov længe, det øsregnede og blæste. Vi ville gerne afsted, vinden skulle senere på dagen dreje i syd og da vi ikke havde tænkt os at blive her i flere dage, var det om at komme ud af fjorden inden vinden vendte. Højvandet var først ved 12.30 tiden. Da klokken var 11.3o meldte vi, at vi tog afsted. Og selvfølgelig kom der en mega byge og der var nul sigt. På med radaren og så afsted. Det var en blandet fornøjelse, men vi kom uden om alle forhindringerne og droppede igen krogen i dejlige Pindo. Her var ro og fred. Det regnede hele den dag.

Den 11/4

Stod tidligt op og var klar til at tage afsted 07.15. Vi havde en frisk vind på hele turen. Vi sejlede til øen Mechuque og lagde os i Bahia Añiué. På vej ind havde vi Avril fra Dream Away i vhf'en, da vi sejlede forbi den bugt de lå i. Senere sejlede vi i jollen over og besøgte dem. Det var dejligt se dem igen, vi havde ikke set hinanden siden BsAs.

Vagrant of Clyde fra Glasgow med Jane og Bill ombord lagde sig ved siden af os. De mente at have set os før, måske i Caribien 1996-97, da var de også der, eller måske var det i Skotland, hvor vi har sejlet en hel del.

Den 12/4

Klokken 7 var vi klar til at tage afsted. Det blæste frisk fra syd til sydvest og der var godt med bølger. Vi satte mesanen og yankiien, men havde stadig motoren gående for at støtte og holde en god fart. Vi måtte se at finde ud af, hvor vi vil ligge i Puerto Montt.

Det var en lang tur til Bahía Huelmo, vores sidste ankerplads inden Puerto Montt, og vi lå lidt åbent med vinden ret ind fra syd, håbede vinden og søen ville aftage lidt. Vi var dødtrætte, kroppen kunne mærke, at det var ved at være ved afslutningen nu, vi trængte til at gøre noget andet.

Den 13/4

Sejlede fra Huelmo ved ottetiden for motor. Igen en fin dag med sol. Ankom til Puerto Montt ved 11 tiden og gik ind til Club Náuticos Reloncaví, hvor de tog godt imod os. Dagen gik med at finde sig selv og høre, om vi kunne få vores master af der. Masterne var efterhånden godt medtaget, lakken var mange steder skallet helt af og træet begyndt at blive sort.

Da vi forlod Puerto Williams havde planen været at forsætte ud i Stillehavet med det samme, men på vejen op gennem kanalerne blev vi klar over, at vi var nød til at gøre noget ved masterne inden, hvis de skulle reddes. Bunden trængte også til at få en omgang. Så vi bestemte os for at tilbringe vinteren i Puerto Montt og få ordnet tingene. Vores udsejlede distance fra Puerto Williams til Puerto Montt blev 1421 sømil.

Senere tog vi ind til byen for at købe billetter til Bariloche næste dag. Alt var optaget på grund af påsken, den havde vi glemt alt om, så vi fik billetter til lørdag morgen. Vores 90 dages opholdstilladelse i Chile udløb, så vi var nød til at tage til Bariloche i Argentina for at få fornyet vores visa.

Vi fik handlet og købt ind til Lenes fødseldag næste dag, lammekølle med fløde kartofler og blomkål, dejligt med friske grønsager.