41.
BREV
|
|
|
|
Vi
skulle tilbage med bilen til Vancouver. Men i stedet for at køre
direkte dertil kørte vi over staten Alberta, hvor den flotte
Jasper Nationalpark ligger. Da vi tog afsted fra Margie den 6. december,
så vejr og vejsituationen ikke for lovende ud, så vi
forhørte os om forholdene, da vi kom til Radium Hot Springs.
Vi fik en vejrudsigt for de næste par dage, og vejret så
bedre ud længere mod nord, så vi fortsatte mod Louise
Lake.
Da
vi kørte i en lille bil uden vinterdæk, var vi lidt
forsigtige med at køre udenfor de store veje, som bliver
ryddet for sne. Det gik dog fint med at køre på vejen
gennem nationalparken, der var dækket med sammenpresset sne
og is. Men der skulle ikke falde meget sne før vi ville have
store problemer. Alle de andre biler vi mødte på turen
var store 4-hjulstrukne. Men heldet fulgte de skøre turister.
|
|
Få
kilometer efter Radium Hot Springs kommer man ind i nationalparken.
Vi havde ikke kørt mange kilometer, før vi så
en flok bighorn shep komme ned ad bjergsiden og ud på vejen.
Vi holdt stille, og de passerede os med en meters afstand. Flokken
blev afsluttet af en han med store snoede horn.
|
|
|
Vi
kom gennem et storslået vinterklædt bjerglandskab, det
ene smukke sceneri efter det andet. Det var svært ikke at
stoppe og tage billeder hele tiden, men skulle turen gøres
på een dag, måtte vi begrænse os, selv om det
var svært. Lige efter et sving stod et elsdyr oppe på
skrænten og spiste af nogle buske. Herligt at se dette store
dyr stå solo i det sneklædte landskab.
|
|
|
|
|
Vi
kom til Lake Louise, hvor vi sagtens kunne have brugt en dag eller
to. Er man til ski, er det et super sted. Vi fortsatte op gennem
bjergene mod Jasper og så forskellige slags egern og fugle.
En fugl var helt tam, det var en Clark's Nutcracker.
|
|
|
|
|
|
Pludselig
kom et dyr løbende over vejen foran os og forsvandt ind mellem
buskene, det var en ulv, sagde vi i munden på hinanden. Det
kunne også være en coyote, for dem er der mange af.
Vi tog farten af bilen og kørte langsomt frem, hvor heldig
kan man være! Den flotteste grå ulv lå lige i
lysningen mellem buskene og rullede sig i sneen. Den tog ingen notits
af bilen, så vi sad helt stille og så den nusse og slikke
sig. Den tog sig heldigvis god tid, så vi fik fine billeder
af den.
|
|
|
|
|
Turen
gennem Jasper Nationalpark kan kun beskrives som fantastisk og meget
smuk. Ikke mindst nu hvor træerne stod med rimfrost, sneklædte
bjerge, sol og høj blå himmel, vi var så heldige
med vejret.
|
|
|
|
|
|
|
|
Endnu
en ulv, den kom gående midt på vejen. Vi stoppede og
den var så upåvirket af bilen, at den passerede os med
kun få meters afstand. For os var det rigtig sejt at se en
ulv så tæt på.
|
|
Da
vi sent om eftermiddagen kom til Jasper, var der minus 30 grader.
Det er et meget besøgt skisportssted med mange butikker med
lækkert tøj og udstyr, så der var nok at kigge
på. På vejen tilbage fra byen til motellet var vi helt
dybfrosne, minus 30 grader er altså koldt. Her gik de store
Elk hjorte, også kaldet Wapiti hjorte, rundt på vejen
og sågar ind i folks haver. Da vi i mørket kom forbi
et hus, kom to hjorte ud fra forhaven, de var så store, at
vi knapt kunne se hen over ryggen på dem.
|
|
Det
var en kold, men flot morgen, vi startede fra Jasper med kurs mod
byen Kamloops. Turen ned gennem bjergene var super flot.
|
|
Da
vi kom ud i dalområdet blev både landskabet og vejret
kedeligere og for at sætte prikken over i'et, kørte
vi en stor metalkrog op i højre fordæk. Der var ikke
andet at gøre end at skifte hjulet i 20 graders frost. En
forbipasserende stoppede og spurgte, om vi var ok. Han fortalte
os, hvor vi kunne få lappet dækket, så det var
godt han stoppede, ellers skulle vi fise rundt for at finde et sted,
der var nemlig ingen steder i den første by. Reservehjulet
var et meget smalt dæk, beregnet til at humpe hen til det
nærmeste værksted, så med det på måtte
vi kører langsomt og forsigtigt på de glatte veje.
Efter godt 120 km. fandt vi stedet, han havde beskrevet, og det
tog dem kun 15 minutter at lappe dækket, så var vi klar
igen. Betaling ville de ikke høre tale om. De fortalte om
forskellige steder, de syntes, vi skulle se på vejen og ønskede
god tur, flinke folk.
|
|
|
Vejret
blev bedre på vej til Kamloops og landskabet ændrede
sig meget. Det er et besynderligt område omkring byen, der
er helt skaldet, næsten alle træerne er fældet.
Byen ligger for enden af den store Kamloops sø med det bare
bjerglandskab omkring. Det er et meget anderledes landskabet, end
det vi ellers har set. Der er guld og andre metalminer her og så
selvfølgelig træhandel, men træerne må
de hente langt pokker i vold. Det er et cowboyland med farme nede
i dalene. Det er også et knudepunkt for godstogene. De kører
med flere kilometer lange vogntog, vi har aldrig set dem så
lange før. Vi overnattede på et motel lidt ovenfor
byen.
|
|
Næste
morgen startede vi tidligt, igen havde vi dejligt vejr. Vi kørte
gennem dalen og så her store flokke af canada gæs, som
havde overnattet på den frosne mark, nu fik de varmen fra
de første solstråler.
|
|
Vi
fortsatte langs søen og så flotte landskaber, inden
vi drejede af fra hovedvejen og ind på en mindre vej, som
går over bjergene til det berømte vintersportssted
Whistler, som kun ligger et par timers kørsel fra Vancouver.
Igen oplevede vi et super smukt vinterlandskab. Vi kørte
for første gang ned gennem dybe slugter langs fossende floder
og ad kun eet smalt spor, som snoede sig op langs bjergsiderne.
Det var spændende og heldigt, vi kun mødte andre, når
der var plads til begge biler. Det var vores sidste rigtige vinterlandskab
og en fin afslutning af turen til Whistler.
|
|
|
|
|
|
Vi
vidste, at Whistler er et exklusivt sted, det er her vinterolympiaden
2010 skal holdes og da det ligger tæt på Vancouver,
kommer her mange mennesker. Ydermere var det lørdag, så
vi nøjedes med at kigge os omkring i den nye olympiadeby
og fortsatte så mod byen Squamish, hvor vi fandt et hyggeligt
hostel med en lille sø lige foran døren. Squamish
er også et vinter sportssted, men det ligger lidt i skyggen
af det mere mondæne Whistler.
|
|
Vi
tog tidlig afsted næste morgen for at komme i god tid til
færgen over til Vancouver Island. Det var godt, for der var
det meste af vejen kun eet spor. På grund af olympiaden, er
man igang med at udvide vejen med et spor mere, så der var
meget vejarbejde. På trods af at vi holdt godt øje
med skiltene, lykkedes det os alligevel at køre for langt
og vi måtte spørge om vej tilbage til lufthavnen, hvor
vi skulle aflevere bilen.
|
|
På
3 uger havde vi kørt 3481 kilometer og blot set et lille
hjørne af BC. Fra lufthavnen tog vi bussen til Tsawwassen,
hvor fra færgen sejler over til Vancouver Island. Vi skulle
til Swarts Bay på nordspidsen af Saanich peninsula.
Hvorfor
skulle vi nu til Vancouver Island?
Vi
havde i Puerto Montt i Chile mødt Trisha og Kaspar. De kom
sejlende fra Vancouver Island i deres flotte yacht Starfire, en
Buchanan 53. Da de hørte, vi havde planer om at sejle til
British Columbia, tilbød de, at vi kunne låne alle
deres søkort. Trisha viste os mange af deres favoritsteder,
som vi skulle besøge. Vi havde en hyggelig tid samme i Puerto
Montt og har siden holdt kontakt. Da vi vidste, vi skulle ud af
USA efter 6 måneder, spurgte vi, om vi måtte bo i deres
hus i et par uger. De tilbød generøst, at vi kunne
bo der, lige så længe vi ønskede.
|
|
Kort
tid efter vi ankom med færgen kom Gord, en af deres venner,
og hentede os. Inden vi kom over til øen Daphne, besøgte
vi en nabo på fastlandet, hvor de havde gang i et juleparty.
Her mødte vi en masse mennesker, de fleste familie og venner
til Trisha og Kaspar. I weekenderne hele december måned holdes
selskaber i nabolaget. Vi mødte her danske Lene, navnesøster,
og det viste sig, vi har fælles venner hjemme i Danmark. Verden
er lille!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vi
skulle bo
på den lille ø, Daphne
Isle. Trisha og Kaspar ejer øen og har gennem årerne
tilbygget og forbedret et sommerhus, som familien har haft gennem
mange år. Det er nu et dejligt helårs hus med flot udsigt
over Brentwood Bay og videre op til Saanich Inlet. Øen ligger
på indersiden af Saanich Peninsula.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vi
nød at bo der, det er altså bare lidt sejt at bo på
sin egen ø. Der er en fin bådebro, hvor
en tysk båd på størrelse med Dana lå for
vinteren og så Gords båd. Vi roede frem og tilbage mellem
marinaen og øen, det tog ca. 10 minutter og det var fint
nok i godt vejr. Men i tisøs rengvejr var det knap så
morsomt, med en temperatur omkring 5 grader, nogle dage var der
rimfrost på græsset. Så kunne vi godt få
maden til at strække en ekstra dag, det var værre med
vinen. Men når vi kigger tilbage i dagbogen over den godt
een og en halv måned, vi var der, ja, det blev til mere end
to uger, havde vi faktisk haft mest tørvejr og mange halve
solskindsdage, så vi skal ikke klage.
|
|
Vi
havde god tid til at studere fuglene på øen, og var
meget overraskede over at have et kolibripar som fastboende. Så
vi købte et drikkekar og satte det udenfor vinduet. Flere
gange om dagen kom de og drak af sukkervandet. Nu fik vi rig lejlighed
til rigtig at studere dem og blev meget overraskede over at se,
hvordan farverne på hovedet skifter. Blot ved at de drejer
hovedet lidt og lyset falder anderledes, skifter farverne, som det
ses på billederne nedenunder.
|
|
|
Vancouver
er en meget lang ø, og at komme rundt med offentlige transportmidler,
specielt her om vinteren, var ikke let. Vi har i bus været
omkring på Saanich Peninsula og op til Sidney, som ligger
på nordspidsen og ned til hovdedstaden Victoria, resten må
vente til vi kommer sejlende herned med Dana.
|
|
|
|
|
|
|
|
Vi
kunne godt lide at tage ind til Victoria. Byen er ikke større,
end man nå at se det meste på gåben. Vi var naturligvis
på museet for at se lidt af indianerkunsten. Men da vejret
var fint, brugte vi mere tid udenfor i parken, hvor der står
mange flotte totempæle. Flere steder rundt i byens parker
står der totempæle, så det var fint bare at spadsere
rundt og nyde det gode vejr.
|
|
|
|
|
|
|
|
Vi
spadserede hele vejen rundt havnefronten og kom forbi det farverige
Fisherman's Wharf. Her ligger en hel koloni af husbåde. Det
giver et afbræk i det ellers lidt ensformige syn af marina
efter marina, som ligger langs indsejlingen til Victoria.
|
|
|
|
|
|
|
|
Når
vi kom til Victoria, gik vi altid op i Chinatown for at spiste frokost.
Det så vi frem til og så fik vi handlet frugt, grøntsager
og krydderier. Der var meget at kigge på i de små butikker,
og vi blev da også fristet til at købe en tesæt.
Bliver vi aldrig klogere, nu skal vi til at finde et sted at have
det også. Vi kan snart ikke have mere ombord i Dana, hun er
proppet til bristepunktet.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Når
vi kom til Victoria, besøgte vi
også familien til Trisha og Kaspar. De inviterede os til juleaften
den 25., hvor vi var 15 mennesker til middag. Vi overnattede hos
dem og var heldige at have en flot dag den 26. De har et stort hus
på sydkysten af Vancouver Island, som ligger højt oppe
på klipperne med udsigt over Juan de Fuca Strait og USA's
flotte bjergkyst på den anden side af strædet. Så
kunne vi stå og se ned over det store stræde, vi om
godt et års tid skal sejle igennem.
|
|
|
Vi
fik lidt hjemve, vi havde været på farten i 2 måneder.
Fløj fra Vancouver Island den 20. januar klokken 19.30 til
Seattle. Ventede et par timer og fortsatte til Anchorage i Alaska.
Her måtte vi overnattede vi i lufthavnen ca. 8 timer. Næste
morgen fortsatte med en lille propelmaskine videre til Cordova,
hvor vi blev hentet af vores gode veninde Dolores. Det var dejligt
at komme tilbage igen til DANA.
|
|