15 March 2011 | Stillehavet

Tilbage på den sydlige halvkugle.
I nat klokken 03.15, natten mellem mandag og tirsdag, krydsede vi for femte gang ækvator og kom tilbage på den sydlige halvkugle. Ca. 2½ måned har vi været på den nordlige halvkugle med vores besøg på Perleøerne og i Panama.

Som traditionen byder, sad vi hver med vores glas og skålede. Denne gang i campari og fik lidt mundgodt, selv om det var midt om natten og Neptun blev heller ikke glemt. Så vi håber på en lykkelig rejse endnu engang under de sydlige himmelstrøg.

Det har ikke været en nem sejlads at komme her ned til ækvator. Meget let vind og slet ingen har præget sejladsen; med undtagelse af den første nat og en dagssejlads to dage senere, hvor vi havde en god vind og fin fart, har det været i sneglefart og for motor. Vi har ellers været flittige med at trimme sejl og skifte til vores genakker, når vi fik chancen. Men til sidst måtte vi give os og starte motoren op for ikke at blive ført med strømmen mod nordvest. Hele området fra nord for Panama bugten og til godt syd og vest for Galapagosøerne har der i lang tid været meget svage og skiftende vinde eller slet ingen. Stillebæltet drillede os endnu engang. Vi troede ellers, at vi kunne slippe igennem, da det lå langt mod nord, da vi sejlede fra Perleøerne. Vi havde klart vejr omkring os, men sidst på ugen kom den susende tilbage, og vi fik lidt lyn og skyer omkring os, men kun en enkelt regnbyge. For engang skyld ville vi godt have lidt mere regn til at vaske al kulstøvet af dækket, som vi fik, mens vi lå i Panama. Den megen kanaltrafik sviner meget.

Doldrum, stillebæltet virker som en buffer mellem de to vindsystemer på den nordlige og sydlige halvkugle. Alt efter hvor kraftig vinden er på den ene eller den anden side af ækvator, bliver Doldrum skubbet nord eller syd over, og til tider går det så hurtigt, at man siger, at det går som en yo-yo. På grund af de meget vindstille dage, har vi til gengæld haft skønne dage og ikke mindst nætter med spejlblankt hav. Sol op- og nedgange som vi ikke husker at have oplevet før. For ikke at snakke om månen; vi var jo heldig at få tiltagende måne og mere lys om natten. Stjernehimlen er fantastisk med Karlsvognen agter og Sydkorset foran os. Lige her ved ækvator følger vi især de to stjernebilleders vandring over himmelbuen, det er ligesom et farvel til nord og Sydkorst vil nu være vores stjernebillede på den sydlige halvkugle. Vi kan et godt stykke tid endnu se Karlsvognen, men en dag forsvinder den under horisonten.

Alt er vel ombord og vi håber på lidt vind til morgen.

02 April 2011 | Stillehavet

Godt og vel halvvejs til Iles Gambier.
Det går ikke over stok og sten men i roligt tempo mod Iles Gambier. Vi har for det meste haft svage vinde. Der har dog været sorte bygeskyer med megen vind, men de førte os ikke i den rigtige retning. Oftest kommer de med en helt anden vindretning, og vi får travlt med at trimme sejlene. Det forekommer mest om natten og genere vores vagter.

Her til morgen så vi for første gang et skib, siden vi forlod Perleøerne. Et stort tunfiskefartøj kom imod os lige da vi sad og drak morgenkaffen. Vi havde alle sejl oppe og spilet fok, så vi lurede lidt, om det blev nødvendigt at vige for ham, hvilket ikke var nemt, da han stævnede lige ned mod os. Heldigvis kaldte han os op over VHFen; de var bare nysgerrige for at se, hvem vi var, hvor vi kom fra og hvor vi skulle hen og så ville de gerne fotografere os, om det var OK. For os gerne, bare de holdt afstand. Vi fik en længere snak, da skipperen talte godt engelsk. Og da de kom helt tæt på og sejlede rundt om os så vi, at de kom fra Manta i Ecuador, hvor vi har været flere gange med bil. Vi fortalte om vores ophold i Ecuador, og det blev de glade for at høre. Almindelig thit - that blev udvekslet og så spurgte de, om vi manglede noget. Og da de så, Lene satte fiskelinen ud, tilbød de fisk, som de havde masser af i lasten. Men vi takkede pænt nej tak, manglede ikke noget og iøvrigt var vi ikke lune på at komme for tæt på dem i den høje sø; vi havde megen dønning fra S?~.

Hele natten har vi haft god vind og ingen byger, men her til formiddag gik vinden ned igen. Vi må have tålmodighed, vi ved, at der er svage vinde foran os, og vi har stadig godt 1200 sømil til Gambier, så der går nok et par uger eller måske mere, inden vi når dertil.

10 April 2011 | Stillehavet

Mangler 600 sømil til Gambier
Vi er godt nok på en meget lang sejltur. Over 4000 sømil fra Panama til Gambier og efter at have sejlet i 33 dage mangler vi stadig godt 600 sømil. Men turen har været præget af meget lidt vind. Vi vidste godt, at noget af turen ville blive med lidt vind, da området omkring Galapagos, der jo ligger på ækvator, er kendt for mangel på vind. Men et lavtryk system syd for Galapagos skubbede passatvinden endnu længer sydover, så vi måtte kæmpe os ned til 8 grader syd, før vi fik lidt stabil vind. Derefter bevægede et højtryk, der normalt ligger længere sydpå, sig nordover og ødelagde passatvinden. Indimellem lå vi bare og drev rundt med sejlene nede og engang imellem brugte vi motoren til at komme lidt videre. For at det ikke skulle være nok, så har vi de sidste dage været gennem en front fra et lavtryk længere sydpå, den gav en masse regn og vind, men ikke altid fra den rigtige retning.

Nu sejler vi stille og roligt i passatvinden, der er ikke meget af den, men vi kommer da frem af i den rigtige retning. Men med 600 sømil endnu, kan meget jo nå og ske.

Dagene går med at navigerer og få mest ud af den vind der er og så selvfølgelig lave mad, læse og sove. Da vi har 3 timers vagter om natten, skal der også soves lidt om dagen for at indhente det forsømte. Og så tager alting jo længere tid, når men samtidig skal holde sig fast, da Dana ikke ligefrem ligger stille i de store Stillehavs dønninger.

20 April 2011 | Iles Gambier, Fransk Polynesien

Ankommet til Iles Gambier.
Søndag den 17. april kom vi, om formiddagen, til Gambier. Det tog os 40 slidsomme dage at nå hertil. Som beskrevet tidligere har turen været præget af meget lidt vind og dermed en langsom sejlads.

Vi ligger nu for anker ud for landsbyen Rikitera på øen Mangarava, den største af øerne. Den østlige passat vind blæser lige ind i bugten, men vi er beskyttet mod Stillehavs dønningerne af 2 rev. Så vi ligger godt og vinden gør, at varmen er til at holde ud.

Vi er ikke alene, ialt ligger her 16 både, men det er også højsæson i disse måneder. Derefter er her bare et par enkelte sejlere og nogle lokale både tilbage resten af året.

Gambierøerne består af 5 høje øer; 18 lavere øer og motuer danner revene rundt om øerne. Her er endda en lille lufthavn ude på det nordøstlige rev.

Vi regner med at blive her et stykke tid, inden vi forsætter nordvest over langs Tuamotu atollerne.