23
May 2011 | Hao, Tuamoto Atollerne, Fransk Polynesien
Kom
i dag tirsdag den 24. maj til atollen Hao.
Fredag den 20. maj sejlede vi om morgenen fra Gambier. Vi havde
lidt arbejde med ankeret, som havde sat sig godt fast i mudderet,
da vi havde en mindre storm for et par uger siden. Det var nu alvorligt
nok, da vi lå tæt på revet, men heldigvis holdt
vores anker. Flere andre drev og var tæt på at ende
på revet, men heldigvis slap de med skrækken. Det var
en heftig nat i buldre mørke og alle var flade næste
morgen. Rygtet siger, at vindstyrken i pustene kom helt op på
56 knob. Men det værste var kastevindene og den hårde
regn. Vi kunne til tider knap se hinanden.
Nok
om det, vi kom sikkert ud gennem revene og satte kurs op gennem
Tuamotu atollerne. Vi havde egentlig bestemt os for den mindre atol
Amanu, som ligger tæt på Hao. De to atoller ligger 500
sømil nordvest for Gambier. Men vejrmeldingen lød
nu på meget frisk vind allerede fra mandag fra den østlige
sektor, og så var Amanu ikke det rigtige sted at gå
ind. Det blev i stedet Hao, og nu skulle der regnes på, hvornår
vi skulle gennem passet, hvor der kan løbe en strøm
på 9 knob, hvis man vælger det forkerte tidspunkt. Vi
var tre både som tog afsted, så der var livlig diskussion
over radioen, om hvilke beregninger vi skulle bruge.
Vi
havde en rigtig god sejlads hele vejen med rigelig vind. Det gav
pote, at vi havde renset bunden. Vi kom selvfølgelig for
sent til at gå ind mandag og begyndte allerede at mindske
sejl mandag eftermiddag, da vi først kunne komme igennem
passet tidligt tirsdag morgen. Så hele natten havde vi små
sejl oppe og alligevel kom vi for tidligt, så vi lå
underdrejet lidt nord for vores rute, så vi ikke lå
i vejen for de andre. Ved femtiden satte vi alle tre kurs mod indsejlingen
og det passede fint med at Helena gik først ind ved syvtiden,
så fulgte Forty-Two og som rosinen i pølseenden kom
Dana. Alt gik som beregnet og vi sejlede ind med ca. tre knobs modstrøm
og ingen overfalds, bare nogle halvstore bølger, da det blæste
20 knob lige i snuden.
Hao
atollen har i mange år været forsyningsstation for de
franske atomprøvesprængninger, så det er et lidt
anderledes sted end de fleste andre atoller. Her er for eksempel
en lille havn, hvor vi kunne ligge, men vi foretrækker at
ligge for vores anker, og vinden er for den rigtige retning, så
for første gang i lang tid ligger vi ikke på læ
kyst, men har frit vand bag os.
Vi
har ikke været i land i dag, vi var lidt flade efter den lange
nat og spændingen ved at anløbe vores første
atol gjorde også, at vi var ekstra på mærkerne.
|