02 June 2011 | Tuamotu atollerne, Fransk Polynesien

Vel ankommet til super dejlige atol Tahanea.
Mandag den 30. maj tidligt om morgenen sejlede vi lidt over hals og hoved ud gennem passet efter vores franske venner Francine og Fransois. Egentlig havde vi kalkuleret, at det var godt at sejle ud ved 11 tiden. Samme tid som der ville komme et forsyningsskib til Hao, men franskerne havde snakket med nogle fiskere aftenen før og fået af vide, at de sagtens kunne gå ud ved 7 tiden om morgenen. Vi tænkte, hvis de kan gå ud, kan vi også, og så fik vi mere dagsejlads. Det skulle blæse op, så det var rart at komme videre. Vi kom fint ud gennem hullet og så var det bare ud over bakkerne. Vi fik frisk vind og store dybe søer. Alle sejl sat og med spilet forsejl hoppede vi rundt i søerne. Det var ikke bare os, franskerne havde også deres hyr med den urolige sø.

Først næste dag lagde søen sig og sejladsen blev behageligere. Om natten fik vi som sædvanligt store sorte byer over os, nogle med regn og mere vind, andre bare med lidt finregn. Og ind imellem havde vi den super flotte tropenat med millioner af stjerner og herlig temperatur.

Onsdag den 1. juni skulle vi anduve atollen Tahanea. Vi var der til tiden, havde sejlet for små sejl den sidste nat. Og hvad sker der så! En mega byge lukker fuldstændig af og atollen, som vi sejlede op langs med, forsvandt i regn og så fik vi vind så hatten passede. Føj for pokker! Vi havde planlagt at gå gennem passet 08.30 pronto. Det kunne vi godt opgive. Vi så nu til vores ærgelse, at der kom tre både ud af disen oppe nordfra. Vi havde håbet, at have dette paradis for os selv. Det kunne vi havde sagt os selv, den tid er forbi. Vi er nu så langt nordpå, at vi skal til at vænne os til altid at have nogle tæt på os.

Endelig lettede bygen efter en time, så indsejlingen var synlig og denne gang var det os, der var førte an, og de andre tre både kom susende efter os, da de så vi satte kurs mod passet, mens de snakkede sammen, om vi mon havde tjek på tiden. De havde fundet ud af, at det var godt klokken 10.40 og nøjagtig på slaget sejlede Dana i fin stil gennem passet uden problemer. For os gjaldt det om at komme hurtigt ind og finde en god ankerplads, inden den næste byge kom over os. Vi havde i forvejen bestemt os for, hvor vi ville ankre.

Da vi kom ind gik vi helt bananas. Normalt er det delfiner, som tager imod os, men her kom fire flotte sorttippede hajer helt op til båden for at se, hvad vi var for nogle. Vandet var super klart, vi så bunden 15 meter nede helt klart, fisk og alle koralblokkene, det er helt eventyrligt. Vi skulle lige have klaret vores grej og lidt at spise og så var det frem med dykkergrejet.

Vi fik jollen i karet og susede ind til stranden, hvor vi trak jollen op på stranden. Det var nemt at svømme ud til alle de flotte koralblokke, som ligger overalt. Der er store områder med fine koraller og fisk i forskellige størrelser og mellem koralblokkene svømmer papegøjefisk og mindre groupere og sorttippede revhajer på et par meters længde. De svømmer helt ind på 30 til 50 cm meters dybde. Så ser man tydeligt den sorte tip på rygfinnen.

Vi kunne slet ikke få nok af vores snorkling, der var så meget flot at se på. Men efter halvanden time var vi begyndt at blive lidt kolde og vi ville også gerne nå at sejle lidt rundt langs kysten og gå en tur. Dagen viste sig at blive flot med masser af sol, så det var om at nyde det, selv om vi var lidt trætte. Vi havde hørt, at der måske skulle blive overskyet næste dag.

Tahanea er lige sådan en atoll vi har drømt om; bestående af lave motuer med hvide koralstrande med palmer og lave buske og træer. Motuer, er øerne som ligger på revene, og som er tørre hele tiden. Tahanea er noget af det flotteste, vi længe har set, både over og under vandet.

I dag den 2. juni blev det halvdårligt vejr, meget overskyet og med kraftige regnbyger, så det er ikke snorkle vejr. I stedet, mens vejret stadig var godt til formiddag, gik vi en lang tur, her er så meget at kigge på. Fiskene ser vi tydeligt ude i det lave vand og her et mylder af eremitkrebs og krabber i flotte røde farver. Derfor fik vi også skrevet og bagt brød, det er der jo ikke tid til når vejret er fint. Vi nyder dette herlige sted.