68. BREV

Fakarava
 
Teksten er kopiret direkte fra Sailbloggen. Redigering og billeder følger.



06 June 2011 | Tuamotu atollerne, Fransk Polynesien

Er kommet til atollen Fakarava.

Den 3. juni. På Tahanea fik vi en ny vejrudsigt, som sagde hård blæst fra sydøstlig retning de næste dage. Så er Tahanea ikke stedet at ligge, der er ikke læ. Vi bestemte os for at sejle om eftermiddagen ved slæk.

Men først skal vi endnu engang ud på revet og snorkle. Vi har fundet tre nye steder,som så godt ud fra jollen. Heldigvis fik vi sol tidligt i morges, så allerede ved 9 tiden lå vi og plaskede det første sted. Her er masser af flotte fisk og fine koraller. Vi snorklede til godt over middag, så måtte vi igang med at ordne vores grej og gøre klar til at lette anker.

Vi havde tjekket ankeret og set, at det ikke var viklet rundt om nogle koraller. Det havde fat et par steder, men tog vi det stille og roligt, skulle vi ikke få problemer. Det gik også fint, selv om der var et par kraftige ryk, når kæden slap korallen. Vi startede i god tid, for ikke at gå i panik, hvis det satte sig fast. Vi havde kalkuleret, at vi skulle gennem passet ved 16.30 tiden. Men allerede ved 16 tiden var vi klar og sejlede op så vi kunne se ud og det så godt nok ud til vi kunne gå igennem. Vi kom ud i fin stil, kun et enkelt skvulp på fordækket.

Inde på stranden stod alle de andre sejlere og fulgte spændt vores tur ud. De undrede sig måske over, at vi allerede tog afsted.

For os var kunsten nu at holde farten lige omkring 3 knob, ellers kom vi for tidligt op til Fakarava. Der var lovet svag vind om natten og næste dag, men alligevel havde vi vores hyr med farten. I starten sejlede vi for mesanen og 1000 omdrejninger på motoren, samtidig fik vi også lavet vand. Vi lige holde omkring de 3 til 4 knobs fart. Da vi fik lidt mere vind, sejlede vi bare for mesan og lidt af fokken ude.

Den 4. juni,

Vi kom lidt for tidligt om morgenen og drev lidt rundt udenfor Fakarevas sydspids, mens vi fik vores morgenkaffe.

Så så vi en sejler gå ind gennem passet. Kunne han, kan vi også. Så vi startede op og gik gennem uden problemer. Vi fik ankret, og her fik vi godt fat rundt om nogle koralblokke. De ligger så tæt at det er umuligt at ankre uden at kæden løber over og mellem dem. Og det selv om man kan se dem helt tydeligt fra Dana.

Endnu et herligt sted. Det er også et fint dykkersted. Vi så et par dykkerbåde ude ved passet, hvor der ligger et pensionat og gæstehytter. I selve passet er der masser af fisk og vi så 8 til 10 sorttippede hejer svømme rundt.

Da vi ikke var sikker på det med vejrskiftet, var det om at få så meget ud af dagen som muligt, nu vi havde flot sol. Vi tog en tur rundt i jollen for at finde de bedste steder at snorkle, der er mange gode steder.

Den 5. juni,

Vi havde en helt rolig nat og til morgen en flot solopgang. Alt tydede på en fin dag. Men der gik ikke mange timer før det blev overskyet og mørkt i vest. Det trak hurtigt ind over os og det begyndte at blæse op og finregne.

Ved middagstid tog det rigtig til. Der blev helt overskyet og det blæste op til godt 14 m/sek. og regnede i stride strømme. Det holdt altså stik, at der skulle komme dårligt vejr, det kom bare lidt tidligere end varslet. Godt vi forlod Tahanea i tide. Vi havde fra Karsten hørt, at der havde været meget dårligt vejr på Tahiti med kraftige vindstød op til 50 knob.

Her ligger vi i læ for søen men ikke for vinden. Vigtigst, ankeret holder os stadig. Det vil sige, det er ikke ankeret, for det ligger på ryggen med begge ben lige i vejret og kæden er snoet om en koral. Derefter løber kæden over bunden i zig zag mellem korallerne for at ende tæt ved Dana, hvor den har snoet sig et par omgange rundt om en koralblok, og det er det der holder os.

Fra at være et idyllisk sted er her nu blæsende og helt overskyet med sorte skyer. Utroligt at vi kan få så megen sø, på trods af at vi ligger så tæt på kysten. Men her er ingen læ fra træer eller andet. Resten af dagen og aftenen regnede og blæste det.

Sent på eftermiddagen kom nogle af de sejlere vi havde ligget sammen med på Tahanea ind og ankrede ved siden af os.

Den 6. juni,

Det har blæst og regnet hele natten og her til morgen. Første op ad formiddagen kom solen frem og bygerne lettede lidt, men det blæser stadig meget og det skal det fortsætte med de næste 3 til 4 dage.

 

08 June 2011 | Tuamotu atollerne, Fransk Polynesien

Flyttet ankerplads til Hirifa.
I morges den 8. juni sejlede vi ned til det syd østlige hjørne af Fakarava. Vi var trætte af den stærke vind og de hvid toppet bølger. Vi ligger som den eneste båd for anker ud for en lille landsby ved navn Hirifa. Her ligger vi perfekt i læ for den stærke vind, helt ind under kysten. Flat og super flot med vand i flere blå nuancer og hvid koral strand.

De lokale er vældig flinke og vi fik en lille snak med Jean, som vi mødte på vejen ud til revkanten. Han havde været ude og harpunere nogle fisk, så vi fik en lille snak om hvilke fisk, vi kunne spise, her er ciguatera, så man skal passe på hvad man stopper i munden.

Vi bliver her måske også i morgen, inden vi fortsætter op langs revet. Alt vel ombord.



09 June 2011 | Tuamotu atollerne, Fransk Polynesien

Ny ankerplads.
I går eftermiddags var vi ude for at tjekke ankeret og se om der var nogle koraller at snorkle på. Det var et dårligt dykkersted og her er heller ingen turister. Vandet var helt uklart, næsten mæskehvidt, så det er ikke stedet for dykning. Det bedste indtil nu på Fakareva har været ved sydpasset.

I stedet var det meget flot at gå rundt både mellem kokospalmerne og helt ud til revkanten ved Hirifa.

Vi lettede anker i morges efter en rolig nat, super stjernehimmel.

Vi har fin sol, det er nødvendigt, da vi følger en rute fra en af vores franske venner. Der er spredt afmærkning, men det er rart at have en rute at støtte sig til. Ikke at der ikke skal holdes godt udkig, der er områder hvor koraller kommer helt op til overfladen, men vi kan se det i tide. Henrik var på fordækket med kikkert for at pege de lyse og brune steder ud. Det er let nok, når vi har solen i ryggen. Vi ligger nu for anker ved pynten Kakego bag ved et rev. Bølgerne slår alligevel hen over, så her er ikke lige så roligt som Hirifa, og det på trods af, at vi ligger helt tæt på kysten. Her er meget flot med udsigt over havet på den anden side af revet.

Vi er klar til at tage ind og se, om her er bedre at snorkle her, her er i hver til fald flot at gå rundt.