10 June 2011 | Tuamotu atollerne, Fransk Polynesien

Er kommet til landsbyen Rotoava.
Lidt over middag droppede vi ankeret blandt 14 andre sejlere ud for Rotoava, som er den nordligste landsby på Fakarava. Der er ikke langt til Gruae passet, som vi skal ud gennem, når vi om nogle dage fortsætter til Tahiti.

Det var vejret som gjorde, at vi sejlede direkte herop i dag. Det blæste godt 20 knob i morges og der var krappe søer, oven i hatten trak det med bygeskyer ind over os, kun lidt sol, ikke lige vejr til at ligge og nyde livet på en atol.

Nu skal vi ind og se havd byen kan byde på, måske en frossen kylling og lidt grønt, det ville være dejligt. Vi har stadig lidt grøntsager ombord, men det tynder ud.

Ellers er alt vel!

21 June 2011 | Tuamotu atollerne, Fransk Polynesien

Ligger stadig på Fakarava.
Ufrivilligt ligger vi stadig udfor Rotoava. Da vi mandag den 13. var klar til at lette anker, lød motoren meget mærkeligt og det røg og lugtede fælt.

Det viste sig desværre at vores manifold på udstødssiden var gået sig en tur. Der var simpelthen sprunget et stykke af materialet af, og det lå nede i bunden af sumpen. Senere viste det sig efter nærmere eftersyn, at der var mange fine sprækker i manifolden, den del som går ind til motoren.

Heldigvis havde vi ikke fået ankeret op, og det fik lov at blive på bunden bag en koralblok.

Vi gik igang med at tætne med epoxy og "lime" det stykke der var faldet af, på igen med epoxy. Vi kan ikke bruge tape, da der bliver meget varmt, det smelter bare. Selv epoxyen vil bare holde kort tid, men det er det eneste vi kan gøre.

For at gøre en lang historie kort, har vi, mest om natten, været i kontakt med England og bestilt en ny Bowmann manifold, som med lidt lykke og held skulle blive afsendt til Tahiti, Papeete engang i næste uge, når de sidste forhandlinger er faldet på plads, og vi har betalt. Det tager alt sammen lang tid, da vi skal ringe over computeren om natten, der er 12 timers forskel til England, og det skal gøres i arbejdstiden der. Så der arbejdes via email og Skype. Vi har desværre kun lidt tid tilbage på vores købte internet, så vi sparer, indtil vi har afsluttet handlen af manifolden.

Vi må se i øjnene, at vi ikke bare kan starte motoren, som vi plejer, så vi skal tænke anderledes, når vi bestemmer os for at tage afsted herfra og skal ud gennem passet. Det bliver sikkert lidt nervepirrende, men vi skal jo også gennem et pas og ned gennem en kanal, når vi når til Papeete. Så vi kan lige så godt øve os. Strømmen er vores største problem, og vinden eller mangel på samme, kender vi ikke i Papeete. Der har vi heldigvis kontakt til franske venner, som vil bistå os og hjælpe med at finde et sted, hvor vi kan ankre. Vi har haft megen support fra vores australske venner, som desværre måtte videre til Moorea.

Der foregår en masse i den kommende week-end i Papeete, da der er sammenkomst af en masse både fra en sejlads, som startede i USA, kaldet Puddle Jump, så vi skal helst komme efter, det er afsluttet.

Vi prøver at slå koldt vand i blodet og nyde livet. Vi lejede cykler i går og kørte en tur helt ud til passet. Vi blev ret så overraskede over, at se de meget store bølger og overfalds i midten af passet, så det er om at holde sig til een af siderne, så er det bare hvilken. Vi er begyndt at lytte til VHFen, når nogle sejler ud, for at høre hvor i passet de sejler, og hvordan de oplever det.

Ja, det var ikke lige efter planen, vi skulle have været på Tahiti nu. Men alt taget i betragtning så er det til at løse, forhåbentlig, det tager bare lidt tid, og det har vi jo. Der skal bare lægges nogle andre planer, når vi engang kan køre med motoren igen. Vi har valgt at sejle til Tahiti, for hvis vi skulle mangle noget til motoren, har vi bedre mulighed for at få det i Papeete end her på Fakarava, her er intet.

Eller er alt vel ombord. Vi håber, i løbet af et par dage at have afsluttet bestillingen i England, så vi kan komme videre i næste uge.