29 October 2011 | Sydlige Stillehav

Dana vel ankommet til Minerva Reef.
Torsdag morgen tog vi en hurtig beslutning. Vi ville sejle fra Tonga først på eftermiddagen, da en ny vejrmelding meldte om meget vind de næste mange dage i Nuku´alofa området. Vi havde ikke lyst til at blive her meget længere, og da vores visa udløb lørdag, havde det alligevel været meningen at tage afsted inden da. Vi fik gjort sejlklar og tog øbåden over til havnen.

Vi gik til immigration og kom rimelig hurtigt igennem, men fik et chock da vi skulle betale 250 kroner. Det kom bag på os og Henrik havde lige penge nok. Så vi måtte en tur forbi banken, vi vidste, at vi skulle betale på havnekontoret, og vi skulle også have nok til frugt og grønt.

Tilbage til der hvor vi kom fra for at besøge havnekontoret og derefter ud til customs med de sidste papirer, og så var vi klar papirmæssigt. Vi fik købt de sidste varer og så passede det med, at øbåden kom for at hente os. Vi lettede anker 13.30 og sejlede langs revet på øen Atatas nordside og ud gennem løbet på vestsiden med rev på begge sider. Vi kunne kun gøre det, nu det var lyst og vi havde sol til at se løbet og brækkerne på begge sider af det.

Kursen blev sat mod det nordlige Minerva Reef. Vi havde en ret så frisk sejlads for bare mesan og forsejl. Vi have afpasset det sådan, at vi ankom omkring lørdag middag, hvor solen stod højest, hvis den var der, så vi bedre kunne se åbningen i revet, ellers måtte vi jo undvære den og gøre det så godt vi kunne.

Vi ankom i dag lørdag som planlagt. Dog kun med lidt sol gennem skyerne og med vind fra en østlig retning på 20 til 25 knob og 3 til 4 meter høje bølger. Vi fik vores bekomst af brækkere ind over os på turen herned. Vores waypoint førte os lige til den ca. 100 meter brede åbning i revet, og så var det om at holde tungen lige i munden, da vi skulle gennem en malstrøm lige udenfor hullet. Med godt 20 knob lige i snuden og en god strøm imod stævnede Dana langsomt ind gennem hullet og videre tværs over den nedsunket vulkan.

Fantastisk at se havet bryde over kraterkanten hele horisonten rundt med undtagelse af den lille åbning vi sejlede gennem, og udenfor rasede sydhavet. Vi har bølger indenfor, men det er mest fra vinden. Det bliver spændende at se, når vi om små 6 timer får lavvande, hvor stille her så bliver. Så skulle revet beskytte os lidt bedre.

Vejrudsigten lyder på meget vind de næste dage, så vi slapper og håber så, når det har blæst af, at vi kan tage ud og gå på revet. Der ligger et vrag lidt fra os, som vi vil snorkle ved og langsomt dukker der koralhoveder op omkring os, når vandet falder.

Herligt at ligge her helt alene, de to andre både, som tog afsted sammen med os, har åbenbart fortrudt og fortsat videre til New Zealand. Vi ville ikke snyde os selv for denne oplevelse. De andre steder hvor vi har ligget indenfor revet, har det jo været ved en ø. Her er kun et rev intet andet, ikke engang een kokospalme, kun vulkanens kraterring.