27 November 2011 | New Zealand

Kommet til Opua i New Zealand.
Onsdag den 16. november ankom vi sent på eftermiddagen til Opua, som ligger på østkysten af Nordøen. Vi fik hurtigt overstået indtjekningen og fik en plads i marinaen. Motoren til vores ankerspil stoppede endeligt på Minerva Reef, så vi valgte at ligge i marinaen, så vi kunne få sat en ny motor i og få repareret en af ankerrullerne, som var blevet skæv.

Turen fra Minerva Rev tog 10 dage og blev på 1021 sømil. Den direkte rute er på 780 sømil, men vi havde en del sydlig vind og måtte krydse noget af vejen. Med vinden imod og en meget urolig sø var det ikke ligefrem en behagelig tur. Medens vi krydsede, sørgede vi for at komme mere vestover end den direkte rute, det skulle give os en bedre vinkel til vinden, når vi kom ned i den sydvestlige vind nær New Zealand, det passede også, selv om det kun var det sidste halve døgn, vi fik glæde af det.

Medens vi lå på Minerva Revet havde vi besøg af et propel fly fra New Zealands flåde. De fløj rundt over revet og kaldte alle bådene, vi var 12 på det tidspunkt. De ville vide, hvem vi var og hvor vi skulle hen. NZ kræver, at man kontakter dem 48 timer før man ankommer, med oplysninger om båden, personerne ombord og hvornår man forventer at ankomme. Vi hørte, at de fleste af de andre både havde sendt deres data før de forlod Tonga, så flyet havde dem på forhånd. Vi havde allerede i Tonga forberedt en mail til dem, så om aftenen sendte vi den og fik en time senere en mail om, at de havde modtaget den. Men vores ankomst tidspunkt var meget løst, der var stadig 800 sømil derned. Da vi kom tættere på NZ, kaldte vi Russel Radio hver dag og gav dem vores position, kurs, fart, vejr og hvornår vi forventede at være i Opua. De gav så oplysningerne videre til Customs, som så løbende fulgte vores forventede ankomst. Russel Radio er drevet af frivillige og de New Zealanske både i Opua området fortæller dem hvor de er, så der altid er nogen der kender deres planer, hvis der sker noget.

Ellers er vi ved at etablerer os i New Zealand, vi skal være her det næste halve år. Vi har købt en bil, så vi kan komme rundt. Vi har købt den af Phillip, som har firmaet "Car for cruisers", han har specialiseret sig i at sælge biler til de sejlere der kommer herned. Når vi så sejler herfra igen, køber han den tilbage. Nemt og hurtigt. Vi skal på land i begyndelsen af december nede i Wangarai, 70 kilometer mod syd. Så skal Dana have en ordentlig omgang, især bunden og fribordet trænger meget.

02 December 2011 | New Zealand

Sejler til Whangarei.
I dag den 2. december forlod vi Opua marina, hvor vi har været i godt to uger. Tidligt i morges sejlede vi ud ved slak og satte kursen op gennem Bay of Islands. Det var en god beslutning at sejle indenom, dels fik vi helt fladt vand, de store dønninger fra nord forsvandt helt, og vi havde en fin tur for motor indenskærs op til den smalle udsejling gennem Albert Channel. Resten af turen op langs kysten til Cape Brett havde vi både vinden og de dybe dønninger lige i snuden, heldigvis var det kun et par sømil.

Vi sejlede mellem øerne ved Cape Brett. Øen Motukokako, samt en mindre ø ved siden af, er det helt store trækplaster for turister, da der er et hul i klippen. Turistbåde sejler herud til The hole in the Rock; det er også en flot og dramatisk kyst ved Cape Brett. Specielt i dag med de store dønninger, som brød ned langs kysten og omkring øerne. Vi fik da også set hullet i klippen.

Vi satte mesan og forsejl til at støtte lidt for dønningen, vi nu fik tværs, ikke nogen behagelig sejlads. Vi havde for flere dage siden bestemt os for at tage ned til Whangaruru Harbour, som er en stor beskyttet bugt bag en lang landtange, som giver læ fra nord og østlige vinde. Vi kom forbi i bil for en uges tid siden og så en stor flok spækhuggere jagte rundt i bugten. Så vi tænkte, at vi måske ville være heldige at se dem igen. Endnu har vi ikke set dem her, men måske i morgen.

27 December 2011 | New Zealand

Dana på land i Whangarei
Vi var godt nok ikke heldige at se spækhuggere i Whangaruru Harbour. Vi lå der et par dage og hyggede os, mens vi ventede på at vinden skulle flove lidt og søen lægge sig. Resten af turen var i fint vejr og vi kunne endda se Poor Knights Islands om bagbord.

Men lige ud for Bream Head, som er en meget høj og dramatisk klippe, ved indsejlingen op til Whangarei, fik vi på et split sekund meget dårligt vejr med regn og masser af vind. Så vi søgte læ i Urquharts Bay og lå for anker der de næste to dage i et rigtig lorte vejr.

Turen til Whangarei var for motor op gennem floden. Vi ankrede op ud for Norsand boatyard og tog jollen ind for at høre, hvornår vi kunne komme på land. Det blev ikke inden for de næste par dage som aftalt, så det blev arrangeret, at vi kunne få en plads i Town Basin Marinaen, 20 minutters sejlads længere oppe ad floden, indtil vi skulle på land. Så vi tog jollen ombord og fortsatte op gennem den nu snævre kanal til en meget fyldt marina. Her er fyldt op med både fra det meste af verden, og mange af dem har vi været sammen med på turen gennem Pacific.

Her er en del svenskere og finnere men kun os som den eneste med danske båd. Der er et par danskere på engelske både, som vi snakker med, det er rart at tale dansk med andre end os selv.

Vi lå i Town Basin Marina en uges tid, inden vi kunne komme på land. Det skal jo planlægges. Vi skulle være udenfor yarden klokken 09.45 ved højvande, og da skulle en anden båd gå i vandet, og så var der lige et kvarter til at passe vognen til, og vi kunne blive trukket på plads på vognen og komme op inden det bliver for lavt.

Her står vi så nu. Bund og fribord skal slibes helt ned og males forfra. Derudover er der 1000 andre ting det skal ordnes, nu hvor vi har tiden og kan få de ting vi skal bruge. Så de næste 2-3 måneder kan I finde os her, hvis I skulle komme forbi.

23 April 2012 | Opua, New Zealand

Tilbage i vandet
Dana er nu tilbage i vandet, efter næsten 4 måneder på land. Vi har skrabet bunden helt ned og den har nu fået ny primer og bundmaling. Friboret er repareret og malet. Styresystemet er gået igennem, noget er udskiftet og noget er sandblæst og malet. Søventiler er udskiftet med nye i plast. Derudover er mange andre små ting ordnet.

Vi kom i vandet den 10. april og var super heldige med vejret, helt stille og en flot solskinsdag. Vi tøffede ned ad floden til den sidste bugt inden man stikker næsen ud i det åbne hav. De næste dage skiftede vejret og vi fik mere vind, så vi blev liggende også for at vænne os til livet på vandet igen. Den 14.april på Lene´s fødselsdag fik vi fint vejr og vind fra den rigtige retning. Vi havde en dejlig sejlads op langs kysten og prøvede en ny ankerplads. Næste dag sejlede vi videre til et rigtig flot sted. Her kunne vi komme i land og gå lange turer i bjergene og vi havde fine udsigter, når vi kom fri af skoven. Men som så ofte før, når man endelig har fundet stedet, skiftede vinden og vi fik en grov dønning ind gennem hullet. Næste morgen dampede vi af og sejlede rundt Cape Brett stadig i flot vejr og fandt en anden god ankerplads lige på den anden side af bjergene.

Her lykkedes det os at finde en sti, som førte op til det stisystem, vi havde gået på på den anden ankerplads. Så tidligt næste morgen, det var lavvande, måtte vi trækken jollen efter os det sidste stykke ind til stranden og bære den langt op på det tørre, da det ville blive højvande mens vi var væk. Det blev en herlig dag, hvor vi travede op og ned ad bjerget i hele 6 timer, fed motion.

Næste dag til endnu en ny ankerplads, hvor vi lå et par dage inden vi sejlede ned til Opua Marina. Vi har flottet os med en plads i marinaen, da her den næste uge skal foregå en masse i anledning af, at alle tager afsted til Tonga, Fiji og Australien omkring den 1. maj. Det er nemmere end at fise rundt i jollen, især når der er flere arrangmenter på een dag. Vi har mødt mange af dem vi sejlede ned sammen med og flere skal til Fiji som os, så det er hyggeligt at opfriske bekendtskaberne igen.

Vi har været en tur til Whangarei med bussen for at hente vores bil og samtidig fik vi så købt en masse proviant, da det er billigere end her i Opua. Men det er en dyr fornøjelse at købe ind her i NZ.

Vi kan næsten ikke tro det, men siden den 10. april har vi haft et flot vejr kun med en enkelt lille byge. Det er det vejr vi skulle have haft hele sommeren, hvor vi bare havde så meget regn og blæst. Så vi nyder den blå himmel og sol.

Vi bliver her indtil den 1. maj. Så sejler vi nordpå til Savusavu på Fiji. Vi glæder os meget til at komme videre og få nye oplevelser.