07 June 2012 | Katherine Bay, Fiji

Katherine Bay,
Fra Albert Cove sejlede vi ned langs øen Rambi på ydersiden af revet. Vi var heldige med vinden for en gang skyld. Da vi kom til sydkysten, er der et langt rev, vi skulle uden om for at komme ind til Katherine Bay og her fik vi 20 knobs vind lige i snuden og godt med røgvand. Katherine Bay er en dejlig stor dyb bugt omkranset af bjerge og bakker og langs vandkanten mangrove. Og her er ikke så slemt med myg som frygtet. Vi kan rigtig godt lide stedet og så er her beskyttet fra næsten alle vinde, selv om vinden kan slå ned, er her ingen sø.

Oppe på bakken ved indsejlingen ligger en mega stor kirke. Desværre har de besvær med at holde den ved lige, men på afstand ser den meget flot ud. Vi mødte præsten og hans kone på vores tur ud langs revet, de skulle ud og fiske. Blev budt velkomne og vi fik forklaret, hvor en af stierne startede for at kunne gå op i bakkerne bag byen. Her bruger de ikke sevusevu, det med at give en pakke med kavarødder, så det slap vi for.

Her er kun en klynge huse, som ligger langs en jordvej og to små butikker med næsten ingenting på hylderne, her er ingenting at købe. Men vi fik dog tusket os til fire drikke kokosnødder, som den ene af pigerne gjorde klar til os. Dem gik vi og drak, mens vi spadserede gennem byen og hilste på. Også her er alle meget flinke og vil gerne snakke. Vi havde en fin tur op i bakkerne og kom forbi et par huse, hvor vi blev inviteret indenfor og blev præsenteret for hele familien. Så sad vi udenfor på måtter og snakkede om lidt af hvert. Hvor er det dog dejligt, at de taler engelsk, og vi kan spørge om en masse ting og forstå hvad de siger. Det hele bliver lidt mere interessant for os.

Vi kom forbi et hus, hvor der lå en masse kava til tørre. Foran alle husene ligger der kava til tørre, men her var det meget mere og ikke kun rødderne, men stykker af grene skåret ud i forskellige størrelser fordelt på blikplader. En ældre mand kom ud og hilste på og inviterede os ind for at se deres lille kavafabrik. En stor del af haven var fyldt op af stativer, hvor kavaen lå sorteret. I baghaven sad der omkring 10 mennesker og rensede og snittede kavarødderne. En mand sad og vaskede rødderne, som vi normalt ser dem på markedet. Det er også sådan de ser ud dem vi har købt til at give til sevusevu. Flere af kvinderne snittede og hakkede grenene fra kavaplanten i passende stykker med machete.

Vi fik fortalt at der er rigtig mange penge i denne industri. Her eksporterer de deres kava til det meste af verdenen i forskellige udgaver. Det bruges også i medicinal industrien. Det, der giver dem flest penge, forstod vi, er rødderne, som bliver stødt pulver til at lave drikken kava. De drikker alle kava her på Fiji. Vi blev inviteret til kava senere på aftenen, når de havde afsluttet deres arbejde. Vi takkede pænt nej til invitationen, ikke fordi det er så slemt at drikke kava, men vi var rimelig sikre på, at her med den meget kava, ville vi blive budt på mere end godt er, og det havde vi ikke lyst til.

Efter tre dage i Katherine Bay lød vejrmeldingen endelig til, at vi kunne komme videre nordover. Let vind og mere sol.

10 June 2012 | Yanuca, Fiji

Til øerne ved Budd Reef
Vi motorsejlede mellem revene og kom op til Budd Reef. Der ligger 6 øer omkranset af et rev med kun få åbninger. Vi fandt en åbning på sydsiden, vi kunne slippe sikkert igennem. Det var et hop fra 300 meters dybde til 50 meters dybde uden nogle dybder imellem. Det var lige op til koralvæggen og så et hop op. Det er også godt nok, når det er de dybder, men vi har prøvet fra 50 meter op til 10 meter og mindre, og så er det om at være på dupperne.

Der er et par ankerpladser ved øen Yanuca; den ene i en flot bugt udfor en skole, som vi valgte, efter at have prøvet et andet sted, hvor vi så en delfin flok. Men bugten var for snæver og vi lå for tæt på revene omkring os. Den bedste ankerplads er nok den udfor landsbyen, hvis det ikke blæser for kraftigt fra sydøst. Men der er så også mere trafik af pangaer, som farer afsted for fuld fart.

Her, hvor vi lå på nordsiden af øen, var der en flot udsigt til revet, som ligger rundt om hele øgruppen og den nordligste ø Cobia, som er et nedsunket vulkankrater. Vi var der ved fuldmåne, så revene kom meget frem ved lavvande, og det var svært at komme ind med jolle mellem revene. Der var en fyr inde på stranden, som vinkede ivrigt til os og prøvede at guide os ind. Men det endte med, at Lene måtte hoppe i karet med alt tøjet på og i vand til livet trække jollen efter sig. Til sidst måtte også Henrik hoppe ud, så jollen blev så let, at den lige kunne flyde over de flotte koraller. Der var en snæver korridor med sandbund mellem revene, hvor vi kunne gå. Der var meget flotte koraller i mange forskellige former og farver, så der var noget at se frem til, når vi skulle ud og snorkle.

Først skulle vi lige klare det formelle, her var jo en landsby og en chief, så vi skulle besøge landsbyen og give sevusevu. Ham der stod på stranden var fra landsbyen. Han havde set os og kom for at hilse på og vise os vejen. Vi havde til al held husket kavapakken, som vores ven lynhurtigt spottede toppen af. Så efter at havde fået jollen trukket langt op på stranden, begav vi os afsted, pjaskvåde og meget lidt forberedte, til mødet med chiefen. Nu det var lavvande tog vi "strandvejen", som var nemmere end junglestien op over bakkerne.

Da vi kom over til landsbyen, kunne vi se, at ankerpladsen var bedre, end der hvor vi lå, her var ingen dønning, som vi desværre havde. Det var dog til at leve med, til gengæld havde vi fred og ro, man kan ikke få det hele.

Det viste sig, at chiefen var en tur til Taveuni. Det var hans nevø, som vi havde mødt, som var stedfortræder. Så sevsevu var hurtigt overstået. Vi overrakte ham vores kavapakke og han bød velkommen. Vi bad om lov til at ligge for anker, snorkle på revet og spadsere rundt på øen. Og det fik vi lov til. Han bød på drikke kokosnød og popo og vi var en tur rundt i landsbyen og hilse på. Vi bad ham om at vise os stien tilbage til bugten, da vi gerne ville op på toppen og se udsigten. Han fulgte os hele vejen tilbage, og sagde at han ville komme tilbage næste dag, lørdag, for at snorkle sammen med os.

Næste morgen var det flot stille vejr og sol, perfekt til at snorkle på revet. Vi ville gerne svømme lidt alene og nyde de flotte koraller, så vi startede en time tidligere end aftalt. Præcis til den aftalte tid stod han glad inde på stranden og råbte ud til os. Vi svømmede ind og sad en times tid foran skolen og snakkede, mens han hentede popo, som vi sad og spiste. Det var meget hyggeligt, og han var så ivrig for at være sammen med os og vise ting og fortælle.

Vi tog ud og snorklede lidt mere alle tre, inden han skulle tilbage for at fiske og møde sin onkel. Senere på dagen kom han tilbage. Vi havde lavet en lille pakke til ham men småkager, spagetti og en t-shirt. Det blev han glad for.

Vi havde håbet på flere dage heroppe med godt vejr. Havde troet vi kunne ankre ude ved yderrevet og snorkle der. Men vejrmeldingen lød på opfriskende vind fra nord og en del overskyet med regn, så var det ikke lige stedet at blive liggende.

Tidligt næste morgen, stadig med godt vejr, tog vi ankeret og sejlede mod syd, tilbage ad vores spor på på computeren, det var jo nemt nok, nu kendte vi dybderne og kunne slappe lidt af, men ikke helt, der kan altid dukke noget op.

11 June 2012 | Qamea, Fiji

Fra Budd Reef til Matagi og Qamea,
På vej ned til revet begyndt det at friske lidt fra sydøst. Lige i den retning vi skulle for at komme ned til øen Matagi, også kaldet Half Moon Bay. Øen har form som en halvmåne med høje stejle klipper næsten hele vejen rundt, beskyttet for sydlige vinde, men udsat for nordlige vinde. Og det viste sig at være et rigtig dårligt sted nu, for vinden fes forvirret rundt inde i bugten, og vi havde besvær med at finde et godt sted at ankre, uden vi skulle komme for tæt på de mange koralhoveder. Bunden var hård koralbund, ikke særlig god ankerbund. Yder mere begyndte det at trække ind over os med sorte skyer og regn. Det havde vi ikke været forberedt på, og der skulle tages en hurtig beslutning om en anden ankerplads for natten.

Vi valgte en bugt ved øen Qamea udfor et resort, hvor der i forvejen lå en anden båd for anker. Der var læ for sydøstlig vind og helt fladt vand. Men vi skulle først uden om et langt rev, og nu tog vinden til og det øsede ned, med meget dårlig sigt. Den store ø Taveuni lige ved siden af om styrbord forsvandt totalt i regndis. Henrik fandt en åbning i revet og guidede os igennem, mens Lene stod og kiggede ud i ærtesuppen. Vi kom sikkert ind til stranden og fandt et sted uden koralblokke, hvor vi lagde ankeret med masser af kæde ude. Vi lå sikkert for natten, mens det regnede i stride strømme og blæste hen over mastetoppen.

26 June 2012 | Savusavu, Fiji

Tilbage i Savusavu
Efter fire dage med blandet vejr og blæst fra nord kunne vi endelig forlade Katherina Bay og i fint vejr sejle til Taveuni. Vi lå fint i læ på nordspidsen, ud for et lille dykkersted, hvor vi fik lov til at lande jollen på deres strand, der lå lige op til vejen, så det var nemt. Oven i købet blev vi guided ind gennem en åbning i revet, så vi kunne komme ind selv ved lavvande. Der var mange smukke koraller i fine farver, så vi kunne godt forstå, de passede godt på revet, som de havde lige foran dykkerstedet.

Vi spadserede hele vejen langs nordkysten til landsbyen Naselesele, hvorfra vi havde en flot udsigt ud over revet, som ligger hele vejen rundt nordspidsen af Taveuni. Der er også et par butikker og en bager, så vi fik købt brød, øl og andre gode sager vi var udgået for. Vi nød et par dage her. Så begyndte vinden at trække mere nordover og både vinden og søen gjorde, det blev ubehageligt.

Så vi sejlede tidligt næste morgen ned langs Taveunis vestkyst til byen Somosomo, hvor vi håbede at kunne ligge et par dage. Ankerpladsen er ikke særlig god, og der lå allerede en anden båd selvfølgelig på den bedste plads. Vi var ikke heldige med de to gange vi prøvede at ankre, og valgte til sidst at sejle videre til Viani Bay.

Det var en god beslutning, vi havde næsten ingen vind og sejlede for motor efter vores spor fra sidst gennem det store rev op til Viani Bay. Denne gang ville vi bruge en af Jacks bøjer, og den ene var heldigvis fri, så den nappede vi. En amerikansk båd fra Californien, Sideweinder med Susan og David, lå for den anden bøje. Selv om de lige var kommet tilbage fra en dykkertur, blev vi hurtig enige om at tage en snorkeltur sammen næste dag med Jack som guide på Reinbow Reef, som er et af de flotteste rev på Fiji.

Næste dag var super flot. Helt vindstille og sol fra en skyfri himmel. Vi startede lidt tidligere end de andre med at sejle ud til revet, det går ikke så stærkt med vores lille jolle og bare 5 heste, de andre har en 10 hestes påhængsmotor.

Der var fantastisk flot derude og Jack ved lige hvor de gode steder er. Vi droppede i vandet fra jollen og lod os flyde med strømmen hen over det ene flotte sceneri efter det andet. Masser af fisk, mest små og mellemstore og enkelte hajer.

Jack sejlede ved siden af os i deres gummibåd med vores lille badekar hængende bagefter. Når vi skulle til et nyt sted samlede han os op, og så var bare afsted til nye flotte områder. Det var en herlig formiddag med masser af sol, så vi kunne se skrænterne med de mange flotte og forskellige koraller dybt nede.

Vi havde faktisk opgivet at få denne oplevelse, da vejret i lang tid har været for overskyet og for megen blæst. Men det ser ud til at vejret generelt bliver bedre, mere stabilt og køligere nætter, som vi nyder. Senere var vi inde og besøge Jack og hans kone og benyttede lejligheden til at gå en god tur langs stranden og op i bakkerne bag bugten. Herfra var der en fantastisk udsigt over bugten og for en gang skyld lå hele Taveuni næsten fri af skyer.

Mens det nu stadig var flot vejr, besluttede vi at sejle tilbage til Savusavu næste morgen. Vi havde håbet på vind, lige nok til at vi kunne sejle for sejl. Men vinden kom først, da vi for motor endnu engang sejlede ind bag revet ved Cousteaus Resort sent på eftermiddagen. Vi var heldige at de i Copra Shed havde en bøje til os, selv om vi kom en dag tidligere. Der var en front som lige skulle passere os natten over og så skulle det blive fint vejr igen.

Næste morgen fik vi dejligt vejr og to danske både kom hertil. Freedom, som vi tidligere havde mødt i Panama med Keld og Ida ombord og katamaranen Luna med Lars og Eva og deres tre dejlige unger. Det har været en herlig uge her i Savusavu med godt vejr og dejligt samvær med de andre danskere. Besøg hos hinanden og været ude og spise sammen og talt dansk, det har vi nydt.

Vores veje skilles; Freedom tog afsted i formiddags og Luna tager afsted i morgen, og vi tænker på at komme videre vest over i slutningen af ugen.