16 September 2012 | Noumea, Ny Caledonien

For anker i Noumea
Vi ligger nu for anker ved Noumea, i bugten uden for de 3 marinaer, der er her. Turen hertil, på godt 300 sømil, gik godt. Vi måtte sejle lidt tæt til vinden i starten og havde meget grov sø de første 5-6 timer, inden vi kom fri af Efate, øen hvor Port Vila ligger. Men det vidste vi, det er sådan det meste af tiden, at sø og vind er modsat hinanden. Vinden drejede mere og mere i øst og vi havde den til sidst agten for tværs.

Vinden aftog efter hånden som vi nærmede os New Caladonien og vi måtte bruge motoren de sidste 35 sømil inden Havannah Pass, hvor vi sejlede ind gennem revet, der ligger hele vejen rundt om New Caladonien. Vi kom igennem passet i mørke, kl. 8 om aftenen, og forsatte til øen Ile Ouen, hvor vi kl. 23 ankrede op for natten i en bugt på nordsiden. Det var en meget fin tur fra passet til Ile Ouen, der var helt vindstille og selv om det var mørkt, kunne vi se bjergene i silhuet fra lyset i Noumea.

Næste morgen fortsatte vi de 25 sømil til Noumea og ankrede op ud for Port Moselle Marina. Da det var søndag var alt lukket, så vi kunne ikke ordne papirarbejdet før mandag.

Indtjekningen gik stille og roligt. Marinaen gav os et kort, der viser hvor de forskellige kontorer er. Vi gik til paspolitiet, tolden og karantænen, de sidste ser efter, at man ikke har friske fødevarer og andet farligt med. Vi var heldige, at de ikke kom ud til båden, så vi kunne beholde de få ting, vi havde tilbage.

Vi nyder det franske. Ny Caledonien er fransk som Tahiti i fransk polynesien. Vi har nu været her en uge og den er fløjet afsted. Vi har travet byen rundt og har fundet gode steder at handle vores daglig varer. vi oser om formiddagen på det store marked, som ligger lige ved Port Moselle. Det åbner halv 5 hver morgen og her er alt friskfanget fra havet. Spændende fisk, krabber, rejer og muslinger. Frugt og grønt som smager af noget og boder med delikatesser. Vi smovser friskbagt baquette med franske oste og postejer.

Der har været lidt blandet vejr de sidste dage. Først engang i næste uge letter vi anker og sejler tilbage sydpå til området ved Ile Ouen. Der er nogle gode ankerpladser på sydkysten og måske sejler vi ned til øen Le Pin, der skulle være flot dernede. Det virker lidt tåbeligt, at sejle tilbage hvorfra vi lige er kommet, men vi skulle til Noumea for at tjekke ind, sådan er det.

26 October 2012 | Noumea, Ny Caledonien

Tilbage i Noumea.
Den 21. september lettede vi anker fra Noumea og sejlede sydpå for motor med vind og strøm lige i snuden. Men det ville varer adskillige dage før vinden ville være i vores favør, så vi sejlede langsomt ned langs kysten. Desværre friskede vinde det sidste stykke ind til bugten Uie, som ligger, lige inden man sejler ind i Canal Woodin. Så vi satte nogle flere omdrejninger på motoren, for at nå ind inden det blev værre. Motoren havde jo også godt af at køre i nogle højere omdrejninger end vi ellers gør. Normalt kører vi for lavere omdrejninger for at spare på diesel; men motoren har godt af at køre for højere omdrejninger en gang imellem. Da vi kom ind og havde fået ankret, syntes vi, der lugtede brændt, og da vi åbnede motorrummet, var det helt sort af motorolie og saltvand. Vi havde fået så meget vand ind at hjulet, som stopper propellen, havde slynget det rundt i hele motorrummet. Det var lige en dykker, humøret faldt lige et par grader og vi kunne ikke finde lækken.

Vi gik igang med at rengøre så meget vi orkede den dag og fortsatte hele næste dag; det var bare så ulækkert, og nu havde vi en masse affald, som vi ikke kunne komme af med. Der er meget øde hernede på sydkysten, man tager ikke bare lige ind med sit affald.

Først sent på eftermiddagen lykkedes det os at finde ud af, hvor vandet kommer ind. Ved pakdåsen på skrueakslen når vi kører for mere end 1500 omdrejninger, hvilket vi jo normalt ikke gør, men havde gjort. Hele miseren kom jo af, at vi havde stoppet den automatiske pumpe i sumpen, da den nye flyder vi havde installeret i NZ ikke virkede, så vi var gået over til at tømme sumpen manuelt, indtil vi finder en ny flyder, men her gik det altså galt, surt show!!!

Først søndag sejlede vi ind til stranden i jollen. Her var vi heldige at træffe en fransk familie, som har et meget primitivt landsted lige bag de første rækker træer. Vi spurgte om vej op til vandfaldet og da vi blev klar over, at det var privat jord, om lov til at gå her. De var utrolig flinke og inviterede på kaffe, da vi kom lige mens de spiste morgenmad. Vi var så heldige, at en af kvinderne skulle tjekke deres vandledning, som kom helt oppe fra toppen af vandfaldet, og vi kunne følges med hende det første stykke og det sidste stykke havde vi ingen problemer med.

Vi fik badet og svalet os oppe ved vandfaldet efter den varme gåtur. Mens vi sad og tørrede i solen kom to store blå sommerfugle og fløj rundt om os. De er meget flotte og knald blå og de findes kun her på NC. Her er en flot natur med mange forskellige træer, planter og masser af floder, vandløb og vandfald. Vi havde lovet at melde os tilbage senere på efter middagen, så de vidste, at vi ikke var faret vild oppe i vildnisset. Vi fik så samtidig sagt pænt tak og farvel for deres gæstfrihed. Vi sluttede dagen med at sejle et godt stykke op ad floden nu det var højvande, hvor vi så en helt anden natur end oppe i bjergene. Det er spændende at gå rundt her på Ny Caledonien og her er mange stier, nogle mere tilgængelige end andre. Flere steder er der store revner og huller hvor jorden er undermineret af regnvandet efter cyklonen for to år siden, så men skal passe på hvor man går.

Næste dag sejlede vi op i Prony bugten, hvor der er mange gode ankerpladser. Fra de fleste steder kan man finde stier, som fører op i bjergene. Der er bare den hage ved det, at mange steder er en del af sti systemet ødelagt på grund af cyklonen, så man må improvisere og gå omveje og så håbe at finde stien længere fremme. Men de fleste steder er der godt afmærket og provinsen gør nu et stort arbejde for at sikre stierne og lave nye broer over de mange vandløb, samt bygge læskure hvor man kan overnatte. Det sker, at man kan blive overrasket af vejret, det er et barsk og øde område.

Vi har haft en fantastisk tid i Prony. Gået lange turer fra de forskellige bugter vi ankrede op i. Vi gik op til fyret ved Cap Ndoua fra Anse Majic bugten og havde en fantastisk udsigt over lagunen. Kunne se Ile Des Pins mere end 30 sømil mod syd.

Efter Prony sejlede vi de få sømil til Ile Ouen, hvor vi ankrede to forskellige steder og igen havde nogle gode vandreture. Derefter gik turen til Ilot Mato, en lille ø som er godt beskyttet af mange mindre rev. Her mødte vi igen Pierre og Dominique, som vi havde ligget sammen med i Prony. De fiskede med harpun og hver dag kom de forbi med friske fisk til os. Det var rigtig dejligt, da vi snart kunne se bunden af køleskabet.

Det var efterhånden 3 uger siden vi forlod Noumea og det var slut med frisk frugt og grønt og mere vigtigt, øl og vin. Så vi sejlede tilbage til Noumea, hvor vi er nu. Dana er gjort klar til turen ned til New Zealand. Flyderen til lænsepumpen er udskiftet med en elektronisk og køleskabet, der ikke har virket et stykke tid, har fået ny pumpe og vandfilter og køler nu igen. Noumea har gode bådudstyrsbutikker.

Så nu venter vi på at få en god vejrudsigt, for turen ned til New Zealand.