27
November 2012 | Opua, New Zealand
DANA
er i New Zealand igen
Fredag den 16. november klokken seks om morgenen lettede vi anker
fra Noumea, og satte kurs mod Passes de Boulari. Selv om vi kun
havde 15 knobs vind, var søen stadig stejl efter de mange
dages hårde vejr. Indenfor revet er der meget lavvande, så
søen rejser sig hurtigt og bliver meget ubehagelig. Efter
tre timers sejlads kom vi ud gennem passet og ud i de lange pacific
dønninger og søen lagde sig hurtigt og sejladsen blev
meget mere behagelig.
De
første to dage sejlede vi bare for yankii og mesan og gjorde
fin fart. Søndag gik vinden ned som forudsagt og vi startede
motoren for at holde dampen oppe. Mandag kom vinden lidt tilbage
og vi satte både inderfok og storsejlet, og så gik det
bare der ud af.
Tirsdag
begyndte vinde at spidse og vi måtte tage storsejlet ned og
rulle yankien ind og fortsatte for de to små sejl til at støtte.
Motoren blev startet for at holde højde og fart. Store bølger
rullede ind fra nordøst til øst og det var ikke særlig
behageligt.
Onsdag
spidsede vinden endnu mere og søerne gik i sydøst,
så vejrmeldingen holdt ikke længere, vi ville få
den lige i snuden resten af vejen.
Torsdag
var bare dødsyg og det gik langsomt sydover. Heldigvis var
der ingen fare på færde, det nye lavtryk ville først
komme efter weekenden og der skulle vi være inde. Heldigvis
gik vinden ned torsdag aften og vi kunne sætte ekstra omdrejninger
på motoren og komme op på over 5 knobs fart.
Så
vi kom til Opua fredag morgen den 23. november efter at have sejlet
godt 900 sømil. Lagde til ved costums kaj om formiddagen.
Mens vi ventede på at blive tjekket ind, som gik nemt denne
gang, fik vi organiseret en plads i marinaen.
Senere
på eftermiddagen besøgte vi Phillip, som har Cars for
Cruisers. Han havde lige den vogn vi havde brug for, så nu
er vi bilejere igen for et halvt års tid.
Vi
forlader Opua omkring den 1. december og sejler ned langs kysten
til Whangarei, hvor vi skal på land, det samme sted som sidst,
hos Norsand Yard. Dana er en ældre dame, som trænger
til lidt ny maling, sol og saltvand er hårdt ved grejet. Dana
bliver i Whangarei i ca. fire måneder, mens vi har planer
om at tage en tur ned til sydøen en måneds tid for
at
lave andet end bådarbejde.
Så
indtil vi kommer tilbage fra vores tur sydpå i bil, vil der
ikke komme nyt på bloggen.
|