25 May 2013 | Noumea, New Calidonien

Ankommet til Noumea - New Calidonien
Siden vi forlod NZ har vi bare haft det ene problem efter det andet. Starten var ellers fin, frisk vind fra en tålelig retning. Men det ændrede sig hurtigt til mere hård og vestlig vind, især fik vi meget vind i de mange byger. Herude var alt gråt og der bliver samlet tonsvis af vand op fra Tasmanhavet, som ikke altid nå ind over land og så fik vi det i hovedet.

Som sædvanligt har vejret været atypisk. Sydøst passaten er en måned forsinket og der har været en tæt kæde af lavtryk langt mod nord, som har givet vestlig vind, altså lige i snuden og til sidst forsvandt vinden helt og havet lå spejlblankt.

Vi stoppede ved Norfolk Island, da vi fik motorproblemer. Der lå vi for anker i to dage og rullede. Det er en meget flot grøn ø, som tiltrækker alle de tunge skyer rundt om, regn og regn.

Endelig fik vi motoren til at virke, så vi kunne fortsætte for lave omdrejninger. Efter den første dag begyndte vi at få næsten 2 knobs modstrøm og da besluttede vi at ændre kurs mod Noumea, som lå 330 sømil mod nord. Vi havde diesel nok til at nå dertil, men slet ikke til Bundaberg, som lå 750 sømil mod vest.

Så fik vi en fin oplevelse, en stor hval passerede bare tyve meter fra os med kurs mod lagunen og da vi sejlede ind gennem revet, kom en flok delfiner med deres små unger. De var bare godt en lille meter lange og fes rundt for at holde trit med deres mor, det var fint at se de små.

Det viste sig at de fleste af vores medsejlere fra NZ også havde taget den samme beslutning, for vi ligger nu her alle sammen med hver vores problemer og venter på den rigtige vind til Australien.

Vi havde regnet med, at vi havde løst vores motorproblemer, mens vi lå for anker i bugten. Men nej, det er blevet meget værre, så vi besluttede at gå ind til marinaen, da vi skulle skille motoren ad. Så er det ikke rart at ligge for anker og ikke kunne flytte.

I fredags tog vi bussen til den anden ende af byen for at få testet vores vandkølesystem. Det skulle sættes under tryk for at se om det var utæt. Heldigvis var det OK, og alligevel havde det måske været bedre, hvis det var der fejlen var, for det kunne de fikse der. Nu er vi tilbage ved start, og ved ikke hvad der er galt. Så vi må fortsætte med at skille motoren og se hvad der er gået i stykker. Vores franske venner har anbefalet et firma, hvor vi håber at få fat i en marine mekaniker i morgen, som har det rigtige værktøj.

Slappe af kan vi ikke rigtigt, tiden løber og vi kommer længere og længere bagud med vores tidsplan og tankerne løber rundt i hovedet, hvad gør vi nu, hvis vi bliver nød til at blive her i længere tid, for uden motoren kommer vi ingen steder. Vi prøver at slå koldt vand i blodet og håber vi snart er på farten igen. Dog nyder vi NC, som vi jo forlod for et halvt år siden og sejlede ned til NZ. Ja, frem og tilbage er dobbelt så langt. Her er varmere og vejret er fint og så er alting nemmere, når man har været her før.

Vi har mødt hollandske La Luna, som vi stod ved siden af hos Norsand i NZ og Etienne har været en stor hjælp og givet gode råd. Han kommer forbi næsten hver dag for hjælpe og naboerne giver også deres besyv med. Men det er en mand med det rigtige værktøj vi mangler for at komme videre.

11 June 2013 | Noumea, New Calidonien

Endelig kører vores motor igen!
I fredags kom den lille reservedel fra NZ, som vi har ventet på i over en uge. Nu kunne motoren blive samlet og den fik lov at køre en time for at køre olie rundt og få luftet systemet igennem.

Toppakningen var gået, så der blæste luft ud i kølevæsken. Når vi åbnede varmeveksleren skummede det ud med kølevæske. Foruden en ny toppakning, blev topstykket rettet af, ventilerne ordnet og vi fik nye indsprøjtningsdyser.

Lørdag kom vores gode mekanikker for at tjekke og justere det sidste og alle bolte blev strammet efter. Motoren blev prøvekørt, så vi kan være helt sikre på, at alt virker. Så er der bare oprydning. Vi har haft alle dører fjernet, for at vi kunne komme til motoren fra alle sider.

Selvfølgelig fandt vi et par enkelte steder, som ikke er helt tætte, efter vi havde kørt frem og bak og en lille mislys var der stadig, når vi satte motoren i gear. Det må vi se nærmere på i weekenden og have en reservedel fremskaffet i løbet af mandagen. Det er ikke de store ting, men det skal ordnes.

Vi må ud på en ankerplads og tjekke skruen og rengøre bunden, den sidste uge har det gået stærkt med begroning i det stille varme vand. Vi havde ellers en super bund, som vi med god samvittighed kunne komme til Australien med.

Vi håber på at komme videre i midten af uge 24. Der skal provianteres, fyldes disel på og laves mad til nogle dage før vi slipper trodserne. Vejrudsigten skal tjekkes. Der har selvfølgelig været en fin stabil vind, måske lidt for meget, den sidste uge og nu ser det ud til, at vi skal have mere ustabilt vejr med mindre vind.

Men vi har nu bestemt os for hvor i Australien vi vil tjekke ind. Det bliver Cairns, som ligger ret så langt nordpå. Vi håber så at indhente lidt af det forsømte. Vi sparer ca. to tredjedele af turen op langs kysten, og med de informationer vi har fået, lyder det til at være rigtig spændende oppe nordpå.

Her fra Noumea kommer vi til at sejle mellem mange rev og når vi skal ind til Cairns, skal vi gennem det Store Barrier Rev.

Mens vi har ligget her, er mange både kommet hertil fra NZ og AUS, også flere vi kender, og alle har de haft en skrap tur hertil. Mange har havarier og de er helt udkørte. Det er lige fra flænsede sejl, bukkede søgelander og smadrede solpaneler, sågar en hollænder, vi kender, mistede deres anker, det var bare væk da de kom ind. Vores australske venner mistede deres gummibåd med motor og det hele.

I dag tirsdag har vi klirret ud og er klar til at tage disel på i morgen og så er det ud over bakkerne til Australien.