Mandag, tog vi tidligt afsted fra havnen, så vi undgik den værste morgentrafik og kunne komme tidligt til parken, den åbner klokken 6. Der er måske størst chance for at se dyrene aktive om morgenen og tidligt på formiddagen, hvor de spiser, inden solen kommer for højt op og det bliver varmt. De fleste dyr søger da ind mellem buskene og under træerne.

Vi startede med at køre rundt i den sydlige del som hedder Imfolozi. Vi ville bruge det meste af dagen her og så senere på dagen køre forbi gaten, der hvor vi kom ind og så op i den nordlige del til Hilltop Camp, hvor vi skulle overnatte.

Igen var det som forrige gang, vi havde været her, vi vil ikke sige, at dyrene stod i kø for at blive set, men det var tæt på. Lige ved siden af stien stod to store hvide næsehorn, som iøvrigt er grå. Vi lurede lidt, gud ved hvad de kan finde på. De er bare mega store og med to horn, det første frygtindgydende stort, når man er så tæt på og man bare sidder i en blikspand af en lille Nissan. Som iøvrigt klarede hele turen med bravur.

Fidusen er at sidde helt stille og vi sad for nedrullede vinduer og kiggede på dem og fik fine billeder. Vi lærte, at det "normalt" kun er de sorte næsehorn, som iøvrigt også er grå, som kan være aggressive og finde på at give bilen et horn i siden.

Man skulle have en chance at se forskel på dem, for eksempel når de spiser. De hvide, som også har en bredere snude, går med hovedet nede, for de græsser. Hvor imod de sorte, som har en mere afrundet snude, går med løftet hoved, da de nipper blade og grene.

Vi så lidt senere en lille flok sorte næsehorn, som sprang omkring, sloges og legede lidt og det er utroligt så adrætte og lette de ser ud, når de springer rundt og deres løb er hurtigt og elegant. Hvad man absolut ikke forventer af de tonstunge dyr. Og så er de lyn hurtige, det kan nok være vi fik vinduerne op et par gange. Stige ud af bilen gør man slet ikke, så det er om at besøge toilettet, inden man tager afsted.

Vi fortsatte stille og roligt ad vejen og nød den fantastiske natur og de flotte udsigter, mens solen kom højere på himlen og varmen tog til. Landskabet her i de to parker er meget smukt med savannen og de flotte træer, bjerge og bakkelandskab og floder slynger sig gennem landskabet. Vegetionen er meget varieret. Fra tornede buske til frodige buske og træer, palmer og kaktusser. Og lige nu er foråret på vej, så alt er lysegrønt og med friske skud og blomster.

Det er et sandt paradis for fugle. Her er så mange forskellige arter både store og små. Hele tiden fløj der små fugle omkring os og særlig de flotte fugle, som ligner paradisfugle med lange halefjer havde vores opmærksomhed. Her er fugle i alverdens farver. Vi har set tre forskellige kingfisher, blå og lilla starling og et par African hoopoe (hærfugle), en sort stork og en wooly-necket (uldhalset) stork. Store ørne, gribbe og ibiser har vi set nede ved floden og de har svævet over os. Langs vejen så vi et par gange Denham´s bustard. Den ligner en mini struds, men tilhører sikkert en helt anden familie.

Flere gange var vi heldige at se en flok giraffer på afstand gå på toppen af en bakkekam. Det var bare så flot at se disse kæmpe dyr stateligt gå afsted på een lang række og med bjergene som baggrund. Det sidder stadig på nethinden, som een af de fineste oplevelser.

Men vi havde dem også tæt på, så tæt på at vi næsten kunne køre mellem benene på en, som gik på vejen foran os. Vi kørte langsomt bagefter og tænkte, gud ved hvornår han går ind i buskadset. Så kom vi til et lille sving, hvor der på hjørnet var græs og træer, og her stoppede han og gav sig til at spise af nogle grene; så vi tænkte, at vi lige så stille kunne køre forbi og det gjorde vi, med hjertet oppe i halsen. Vi nåede da også bare lige at få bagsmækken med os, før han, kun nogle få meter bag os, gik ud på vejen igen og fortsatte efter os. Nu med Lene hængende ud af vinduet for at tage billeder. Du alt forbarmende hvor er de store, vi sad og gloede lige ud på underbenene af ham. Vi havde mange flotte oplevelser med giraffer på afstand og tæt på.

Ja, men sådan fortsatte det jo bare i en lind strøm resten af dagen. Det ene spektakulære optrin efter det andet. Der holdt en bil lidt fremme på vejen, så vi standsede for at se hvad der nu skete. Og jøsses, så kom en flok elefanter ud på vejen fra buskadset lige foran os og bag os. De kom fra et morgenbad, de var stadig våde, det gik vi desværre glib af.

Det var en stor familie, kæmpestore voksne hun og han elefanter med små søde elefantunger løbende imellem sig. Vi talte 15, så opgav vi at tælle, for bilen blev omringet af elefanter. De gik tværs over vejen for at komme til buskadset på den modsatte side. Alt gik stille og roligt med Lene og Anders hængende ud af vinduerne for at tage billeder, indtil en bil bagfra begyndte at komme for tæt på en af ungerne.

Så for der en fanden i den store hanelefant, han spilede ørerne ud og der kom lyde fra trompeten, mens han gennede en af ungerne ind i buskene. Det var jo ikke det smarteste, specielt da vi sad låst lige mellem dem, men heldigvis faldt der hurtigt ro over gemytterne og de forsvandt en efter en ind i buskadset. Fantastisk oplevelse! og dem kom der flere af både tæt på og langt fra, men knap så nervepirrende.

Der var flotte gazeller, antiloper, reedbuck impalaer, waterbuck, kudu og nyala som ofte står i små flokke mellem de lave buske og nipper blade. Derefter mindre flokke af zebraer og gnuer.

Når vi kiggede ud over landskabet, så vi flokke af både bøfler, gnuer og zebraer og til tider et eller to store næsehorn. Bøfler, næsehorn og vildsvin så vi ofte i et mudderhul, hvor de lå og væltede sig rundt, for at dække sig med mudder mod fluer. Der er to forskellige slags vildsvin warthog og bushpig og vi så dem begge både med og uden mudder på. Gosh! som de kan vælte sig rundt i et mudderhul og de nyder det!

På afstand så vi nogle baboon aber sidde i toppen af et træ og æde frugter. Kønne er de ikke med deres bare rumper, slet ikke så charmerende som de små Vervet monkeys, vi ser på havnen.

For anden gang kørte vi gennem Mpila Camp i den sydlige del, den svarer til Hilltop Camp i den nordlige del af parken. Herfra kører vi hele vejen op til Hilltop Camp på asfalt, så det går lidt hurtigere. Resten af vejnettet er lidt smallere grusveje, hvor man rent automatisk holder en lavere hastighed. Dagen var ved at gå på hæld og vi var godt trætte i øjnene at stirre efter dyr, vi trængte også til at blive rettet ud. Nu det var blevet eftermiddag, gik mange af dyrene til deres vandhuller, så der var stadig mange oplevelser, inden vi ved sekstiden om aftenen endelig nåede op til Hilltop Camp.

Stedet er fantastisk. Det samme er udsigten derfra over en stor del af parken. Som tidligere nævnt, boede vi så flot og sikke nogle herlige senge og så skulle vi bare sove i så få timer. Det var kun Marie, der var fik glæden af at ligge og gasse sig.

Vi fik en flot buffet om aftenen. Det var lidt svært at begrænse sig med alle de spændende retter. Og som så ofte får mave nok før øjnene, så det var da også 4 meget mætte og trætte personer, som et par timer senere faldt omkuld i de gode senge.

Tre af os, Henrik, Anders og Lene skulle tidligt op næste morgen. Klokken 5 skulle vi køre på en guidet tur i 3 timer i håbet om, at se løver og måske andre kattedyr, som der er størst chance for at se tidligt på dagen, inden for mange biler kommer på vejen, for så går de ind i buskadset og lægger sig. Vi var 9 personer i hver af to åbne biler pakket godt ind i tæpper og varmt tøj, det er altså koldt på den tid af morgenen og det blæste her oppe på toppen. Det var lyst og solen var ved at så op, flot morgen. Vi var ikke mere end lige rullet over dyreristen til campen, for så at stoppe foran en flok bøfler, som badede og for rundt i en stor muddersø, Åhh! de havde det herligt med et frisk morgenbad.

Vi kørte lidt rundt i terrænet og nød den flotte solopgang. Så løb der en flok antiloper over vejen og der stod minsandten et hvidt næsehorn, en hun med sin lille tykke unge, bare en uge gammel. De gik og græssede sammen langs vejkanten og den lille unge var ved at falde over sine egne ben, som den havde stort besvær med at styre. Vi holdt lige ved siden af og sad i lang tid og nød synet af de to.

Flot at siddet højt oppe med god udsigt og ikke mindst den friske luft og de specielle dufte fra dyrenes visitkort på vejen. Men de var vigtige, for uden dem kunne vi ikke følge elefanterne og næsehornene. Den friske dung (afføring) fra elefanterne viste os, om der var nogle tæt på.

Vi så en stor elefantfamilie vandre gennem skoven i morgenlyset med svingende snabler og udspilede ører. Ungerne for rundt og skabte sig tossede, det var som en glad familie på morgentur. Langs vejen stod nogle unge elefanter og spiste de nye grønne skud på grenene og mellem benene på en af dem stod en lille bitte elefantunge bare nogle dage gammel. De er jo vant til disse safaribiler, så de fortsatte bare med at æde. Det var morgenen, hvor de små skulle vises frem.

Vi var nu nået ned hvor nogle løver holder til først på dagen. Så var spørgsmålet bare, om vi var heldige, at de var her denne morgen. Og heldig her man jo lov at være engang imellem. En stor hanløve lå lige i en lysning foran nogle buske og på den anden side af vejen lå endnu en hanløve og vi kunne lige skimte en hunløve bag ryggen på ham. Hanløven rejste sig og gjorde front mod os og det kan nok være, at der blev knipset billeder. Da han mente, det var nok, gennede han fruen op og sammen gik de langsomt længere ind mellem træerne og forsvandt. Men hvilket syn. Nu blev opmærksomheden rettet mod den anden hanløve. Også han rejste sig og gik langsomt og majestætiskt over vejen. Stoppede dog midt på vejen og kiggede kort i retning mod bilerne som for at sige: har I fået billederne? Og det fik vi. Hvorpå han også forsvandt ind i det høje græs for at få fred. Guiden mente ikke, der var andre, som fik set dem mere i dag. Så vi var heldige. Det var specielt, at se disse store kattedyr i deres eget domæne.

Nu havde vi også været heldige at se næste alle de større dyr, kun leoparden, som hører med til det de kalder, the big five, manglede. The big five er: løven, leoparden, bøflen, næsehornet og elefanten.

Vi fik ikke set flodheste i parken, men dem havde vi jo set en masse af i St. Lucia. Men vi så endnu en stor nilkrokodille her i parken.

Det var en super morgentur og vi var godt sultne, da vi kom tilbage til Hilltop Camp, selv om vi havde haft et stop ved en camp på vejen og vores guide serverede en kop the og kaffe og en bid brød.

Der var stor morgen buffet og vi tog os god tid og hyggede os, mens vi fortalte Marie, som jo ikke havde været med, om alle vores oplevelser. Vi fik badet og pakket og ved halv elleve tiden forlod vi Hilltop Camp.

Der var stadig nogle af grusvejene, hvor vi ikke havde været, her i den nordlige del og det skulle vi ikke snydes for. I vores iver for ikke at gå glip af noget, kom vi alligevel galt afsted. Der var et udkigspunkt, hvor vi absolut måtte op. Og er man først startet med at køre op, er der ingen vej tilbage før toppen, hvor man så kan vende bilen og humpe ned. Stien blev smallere og med store huller, så vi måtte køre helt ude på kanterne hvor tornebuskene med lange kraftige torne lavede nogle grimme ridser i lakken på bilen. Og så var der ingen dyr at se, dog var der en fin udsigt. Men det var ikke besværet og tiden værd, dumt, dumt! Så lærte vi det.

For lige som at runde af, så vi jo flere dyr, som vi havde set før; men vi oplevede en stor flok bavianer 50 - 60 stykke komme løbende ned over sletten, mange hunner med deres unger hængende på ryggen. I modsætningen til vores små havneaber, som bærer deres unger på maven. Det var sjovt at se så mange aber så tæt på, selv om de var sky. Men kønne er de ikke med deres bare rumper og deres ansigter er heller ikke pæne. Særdeles hannerne kan se lidt bidske ud med de store hjørnetænder.

De sidste oplevelser blev næsehorn og vildsvin i mudderbad og da vi var tæt på udkørslen, så vi to store kuduhjorte gå over vejen. Det er en af de største hjorte med meget flot snoet horn og fine hvide aftegninger i pelsen. Fin afslutning på en fantastisk naturoplevelse.