Den 22. januar tidlig morgen forlod vi Cape Town og sejlede for motor de første 8 timer, inden vinden kom. Vi har haft lige fra vindstille til 25 - 30 knob vind med høje bølger lige i rumpetten. Men selvfølgelig fes vinden af et døgn inden, vi nåede til Walvis Bay i Namibia. Og resten af turen blev igen for motor. Vi ankom hertil den 28. januar og ligger nu for anker i en meget stor bugt, lidt i læ for Atlanterhavs dønningerne bag en lang sandtange. Selve ankerpladsen er ikke særlig spændende, men her er er rigt dyreliv.

Hele waterfronten er een lang container "havn"; det hele foregår langs kysten og byen ligger bagved. Helt nede i den ende hvor floden løber ud ligger alle restauranterne og udlejningskontorerne for turer ud i bugten med forskellige katamaraner. Der kommer mange turister hertil for at få en sejltur ud langs sandtangen for at se søløver, flamingoer og pelikaner. Søløverne og pelikanerne er en vigtig del af turismen. De venter hver morgen utålmodigt på at bådene skal fyldes op med gæster, så kommer der een til to søløver med ombord, som bliver fodret af besætningen til stor fryd for turisterne. Og lige så snart der er åbnet for fiskespandene komme de mega store pelikaner flyvende og lander mellem benene på folk og maser sig hen til fiskespanden. De er helt tamme og stiller sig op for at blive fotograferet, da de jo ved, at så falder der en godbid af. Det er virkelig et show at opleve det.

Her er i hundredvis af mange forskellige fugle, da vandet åbenbart indeholder en masse ting, vi ikke kan se. Vi syntes bare det er koldt og lidt grumset til tider, men fuglene elsker det. Der er godt nok mange vandmænd med æg, så svømmer rundt.

Helt inde i bunden af bugten ligger sejlklubben og her holder en stor flok flamingoer til på den lille strand foran klubben. Her er meget hyggeligt at sidde og se solen gå ned. Her spise man virkelig godt, maden er i top og igen må vi nævne at alt fås for en meget rimelig penge. Et stort glas øl 6 danske kroner og en god middag ca. 50 kroner, en god flaske vin 35 kroner, så vi klager ikke.

Lørdag den 1. februar startede vi tidligt med at sejle al vores bagage ind i jollen til stranden foran klubben og få pakket bilen. Klokken 9 var vi klar og satte kursen sydover mod Sossusvlei og de store sand dunes (bjerge). Vi kørte først gennem Namib Desert Park og Namib-Naukluft Park og vi passerede gennem flotte bjergpas på vejen sydover. Vi så mange forskellige hjorte, strudse og andre fugle på turen ned til Sossusvlei.

Vi kørte lidt rundt for at finde et sted at overnatte, da det var for sent at køre ud og se sand dunes. Vi var nu inde i parkområdet og det var alt for dyrt at overnatte her for os. Vi havde ikke brug for fede luksusværelser med tjener på hver en finger, de har virkelig høj standard på deres lodger og camps.

Så i stedet kørte vi lidt nordpå lige udenfor parkgrænsen og fandt et supert sted. Vi boede i eet hus og havde værelser en suite, med alt hvad vi havde brug for. Der var endda en trappe op til et fladt tag, hvor vi senere sad og nød udsigten over ørkenen med det sidste sollys. Det eneste de ikke havde, var servering af mad, da det var uden for højsæson. Men vi havde jo lige provianteret og køleskabet var fyldt. Vi lånte deres køkken og alt hvad vi brugte af tallerkner, bestik og glas vaskede de op, fed service. Men baren var åben og vi sad lige ved siden af på terrassen og nød en kold øl, mens vi så solnedgang over bjergene.

Næste morgen kørte vi tilbage og fik en solid morgenmad på tankstationen, frisk kaffe og brød. Så var vi klar til at køre en tur ud i ørkenen og se de fantastiske sand dunes. Det er nemlig et must at komme tidligt om morgenen, lige når solen står op, hvis man skal se de flotte røde, orange og brune farver i sandet. Og flot var det! og sikke fantastiske formationer sandbjergene havde, det var rene kunstværker.

Vi så mange springboks og strudse med deres små strudseunger, som løb rundt mellem buskene. Her oplevede vi nogle strudse danse rundt om hinanden med udbredte vinger. Et par hanner kurtiserede fire hunner, vældig flot at se dem i disse omgivelser.

Det er umuligt at beskrive dette fantastiske landskab, det skal opleves. Stilheden, lyset, farverne, himlen og varmen, det er supert. Derfor er der også så mange billeder, det skal ses!

Det er vævrefuglene, som er mestre for denne rede med næsten 50 redehuller. Mange steder så vi disse bunker af grene og tørret græs og hvad de ellers kan finde, møjesommeligt flettet ind i hinanden, hænge de mest spektakulere steder. De sad i de små huller og kiggede ned på os, men ud ville de ikke.

Vi rundede af med at køre en kort strækning til en flot canyon og spadserede en tur nede i bunden, inden det blev for varmt. Så var det tid at komme nordpå mod Windhoek. På vejen kørte vi op gennem det spektakulære Spreetshoogt pas og havde en super udsigt over hele landskabet, da vi kom op på toppen.

Da vi sent på eftermiddagen kom til Windhoek, ringede vi til Allison for at høre, hvor det var bedst at finde et sted at overnatte. Det var det hos hende; slut ingen vrøvl, selv om hun var ved at pakke, da hun skulle leje huset ud, ville hun gerne have selskab. Der var et par tomme værelser, hvor vi kunne sove. En veninde kom med nogle madrasser og der blev bestilt pizzaer og vi havde en rigtig hyggelig aften alle sammen.

Men der blev også arbejdet. Allison bookede værelser for os på et privat game reserve til en fantastisk pris, da ejeren er en god ven til hende. Og hun er virkelig god til at forhandle. Aldrig nogensinde ville vi have haft råd til at besøge den meget luksuøse dyrepark Erindi. Mens hun nu var igang, bookede hun også plads for to nætter i nationalparken Etosha, så nu kunne vi slappe af med hensyn til steder at overnatte, vi skulle bare møde op. Stor tak til Allison for planlægning og booking.

Vi tog fra Windhoek næste formiddag og kørte nordpå direkte op til Erindi Lodge og nåede lige at komme til en formidabel frokost buffet. Vi havde fri øl og vin og hvor var det flot at sidde og nyde sin frokost, mens flodhestene boltrede sig i vandhullet ved siden af. Vi talte 15 krokodiller, der var sikkert flere, de var svære at se, når de lå og gassede sig i mudderet. Masser af småfugle og marabustorke og minsanten om ikke vi fik besøg af fem giraffer, som adstadigt kom spankulerende ned til vandhullet. Her fik vi os et godt grin, de ser altså komiske ud, når de skal have forbenene ud til siden for at nå ned og drikke. Der var også lagt en stor saltblok ud og det var lige før, de måtte stille op i kø for at komme til den.

Se, nu fik vi jo travlt! knap havde vi afsluttet vores frokost, kigget på dyr og fået installeret os på vores luksusværelser med privat terrasse, før der var high tea med 6 forskellige store lagkager, scoones og ostekager. Vi kunne lige nå at sunde os en halv time, så var vi klar til den første tur rundt i terrænet i en 8 personers landrover.

Det er et meget varieret landskab. Lige fra savanne med lave buske og spredte træer, skovområder og bjerge og mange vandhuller og saltsletter. Så der er områder for de mange forskellige dyr. Vi så bland andet: den lille Damara dik-dik og den lille steenbok. Vilde hunde, løver, elefanter, to forskellige slags zebraer og begge typer næsehorn, aber, vildsvind og den lille Cape fox samt sort rygget sjakal og to forskellige typer egern. Og mange forskellige antiloper som: springbok, gnuer, oryx antilope, red hartebeest, black-faced impala, kudu, elan og roan antiloper. Masser af småfugle, ørne, blå traner og koritrapper. Leoparden og geparden snød os endnu engang, de er utrolig svære at få at se.

På sådan en tur køres der på veje, der ikke er tilgængelige for os, når vi selv køre gennem reservatet og landroverne køre også ind gennem landskabet udenfor stierne for at komme til de forskellige dyr og vandhuller, hvor vi både så aber og mange hjorte.

Tilbage igen var der tid til at slappe lidt på terrassen. Et el-hegn ca. 10 meter fra os beskyttede os mod dyrene, som kom forbi lige udenfor døren. Her lå også en saltblok, som tiltrak både hjorte og vildsvin og så fik vi besøg af en grey lourie og et par guineafugle, herligt at sidde og se på.

Så var det tid til den store middagsbuffet og I kan være sikre på at maven fik nok før øjnene. Der var så meget at vælge mellem. Men snyde os for deres fantastiske lækre kød, skulle vi ikke. Men man skulle ikke tænke på den smukke springbok, som vi lige havde set få timer før, når man satte gaflen i bøffen. Godt mætte og med et glas rødvin sad vi og så på en flok flodheste, som boltrede sig rundt mellem hinanden. Det gik ikke stille af, de snøftede og hylede, mens de svømmede rund mellem hinanden. Men til sidst gik de i samlet flok afsted mod savannen og forsvandt. Gud ved om de fornemmede, at nu kom elefanterne.

For kort tid efter kom en flok elefanter med unger ned til det nu oplyste vandhul for at drikke og bade. Der blev plasket og gryntet af fornøjelighed og de havde det helt for sig selv. Når elefanterne kommer, går de andre, de skal ikke nyde noget af at komme i klemme her. Sikke et syn!

Næste morgen klokken 05.30 var der continental breakfast, inden morgenturen med landroveren. Vi skulle ud og se løver. Efter en times kørsel mellem buske og træer fandt vi dem ved et lille vandhul. Tre unge hanløver og to hunner. Den ene hunløve havde fået færden af en hjort, vi også kunne se, så hun var så optaget af den og sad på spring, at hun faktisk ikke ænsede os. Den ene hanløve kom også nærmere for at følge optrinet. Men så fik hjorten færden af dem og stak af og det var åbenbart ikke umagen værd at sætte efter den, så de luntede tilbage til de andre.

Vi kørte så tæt på som bare et par meter fra dem og havde det passet dem, kunne de uden problemer have hoppet op, men de er vel så vandt til bilerne, at de holder sig i skindet. Chaufføren havde en riffel og en pistol klar, hvis en skulle gå bananas. Efter en halv times tid blev de lidt trætte af vores selskab og trak længere ind mellem buskene, meget forståeligt. Men det var spændende og flot at se dem på så tæt hold. Og da en af dem satte efter et jordegern, så vi hvor hurtigt de reagere. På resten af morgenturen så vi elefanter, hjorte, en flok vilde hunde, tre næsehorn og mange fugle.

En tur tager tre timer med et stop et såkaldt "sikkert" sted, hvor der bliver sat et bord op og så er der åben bar. Der var alt hvad hjertet kunne begære af drikkevarer og chips. Selskabet blev rystet lidt sammen og snakken gik. Efter små 45 minuttet gik turen tilbage til lodgen.

Da vi kom tilbage var der english breakfast; æg, bacon, pølser og alt hvad der hører sig til. Så vi sad et par timer og nød udsigten til vandhullet, som nu havde besøg af giraffer og zebraer.

Vi kunne sagtens have brugt hele ugen her, men vi ville jo gerne se landskabet nordpå og Etosha nationalpark skulle også være et must. Men for at få det hele med, kørte vi hele vejen op gennem Erindi og ud gennem den nordligste gate mod Kalkfeld. Det tog godt nok lidt længere tid, men som altid når vi køre selv, ser vi faktisk flere dyr og det gjorde vi også på denne strækning. Særlig ved et stort vandhul var der mange forskellige hjorte og aber, meget flot.

Så var det nordover mod Outjo og videre til Anderssons gate, hvor man kommer ind i Etosha National Park. På vejen op til vores camp Okaukuejo så vi igen mange hjorte, giraffer og zebraer. Det er desværre ikke højsæson for at se dyrene her, da det er den tørre tid og der var da heller ikke vand ude på den store saltslette, kun ved de stationære vandhuller.

Vi fik indlogeret os i Okaukuejo camp. Vi boede næsten en suite med Anders. Et dejligt stort værelse med sofa arrangement og køleskab. I opholdet var inkluderet morgenmad, så et let mellem måltid foregik ind hos os, hvor vi lagde planer for næste dags tur langs Etosha Pan.

Der var stadig tid til en lille tur op langs den vestlige side til vandhullet Okondeka. Igen var det mest hjorte og gnuer vi så. Men så fik vi en sjov oplevelse; at se springbukkene lære deres små at træne i at springe. Det var virkelig festligt at se på. Det var åbenbart tiden, hvor der var mange unger og sikkert ikke mere end to til tre uger gamle. Det var utroligt, som de kunne hoppe op i luften på alle fire ben på een gang og så spæne afsted i fuld firspring. Det havde vi ikke set før.

Inden vi tørnede til køjs, gik vi en tur til vandhullet, som lå en fem minutters gang fra restauranten. Og her var vi heldige at opleve en elefant bade og sprøjte sig over med vand fra snablen. Det var flot at se elefanten som silhuet mod solen.

Næste morgen, igen efter en super morgenbuffet, kørte vi østover langs Etosha Pan mod Etosha Lookout, som var en afmærket rute et godt stykke ude på saltsletten og det endte ved et lille vandhul. Her var en uendelig udsigt over sletten som er ca. 120 km fra øst til vest og ca. 70 km på det bredeste sted. Vi så virkelig luftspejlinger, som når vi kom nærmere, bare var saltslette og ikke vand. På vejen ville vi passere nogle vandhuller, hvor vi havde chance for at se dyr, måske.

Det var faktisk ikke ved vandhullerne, vi så de fleste dyr men ude på den store slette. Der vrimlede det med gnuer og deres små kalve, hjorte, giraffer og strudse. Det var lige tiden, hvor alle dyrerne havde fået deres unger, så det var vi heldige at opleve. Tranerne var også en flot oplevelse at se med deres unger.

Hele dagen kørte vi rundt på de mange veje for at se så meget som muligt. Nogle valg var bedre end andre og godt Henrik og Anders kunne skiftes til at køre, for ikke alle veje var lige gode at køre på. Hen på eftermiddagen vendte vi tilbage til campen for at hvile lidt og have tid til middagen, som vi havde bestilt, da det var vores sidste aften her.

Da vi var færdige med middagen, gik vi til vandhullet og var så heldige at se to store næsehorn komme ned til hullet. De gik ud og badede i hver sin ende af hullet og det lurede vi lidt på. Det tog sin tid, inden den første gik op og lidt efter fulgte den anden efter, faktisk i skarpt trav for at indhente den første. Da den nåede den, hørte vi mærkelige lyde og de begyndte at stange lidt til hinanden med hornene. Men de tog sig god tid, så vi gik tilbage, så vi ved ikke, hvad det endte med og det blev ikke til flere billeder herfra Etosha. Vi trængte alle tre til en god nattesøvn, efter den lange dag.

Næste morgen gav vi os god tid til morgenmaden, den skulle strække til godt over middag, da vi havde en lang tur foran os. Vi kunne nå hjem, men havde bestemt, at følte vi for en overnatning et sted, så gjorde vi det.

Vi skulle tilbage til Outjo og derfra mod Khorixas og videre mod Uis. Der ville vi køre gennem Damaraland, som er et flot ørken og bjerglandskab. Vi kom forbi nogle stenmalerier, hvor vi stoppede og spadserede hele vejen rundt om et mindre bjerg. Men ingen af os kunne få øje på noget, der lignede malerier eller tegninger, så det skippede vi.

Inden Uis ligger Write Lady paintings. Skulle vi se det, skulle vi køre knap 30 kilometer ad en sidevej og overnatte der. Det var alt for tidligt på dagen, så vi valgte at fortsætte til Gross Spitzkoppe, som i øvrigt er 1228 meter høje, meget flotte bjerge. Vi fortsatte videre til Henties Bay, som ligger ved havet. Og nu lå det i luften, at vi alle tre gerne ville hjem. Vi havde fin tid, ingen problemer, vi kunne stadig nå at se de flotte sand dunes mellem Swakopmund og Walvis Bay.

Fantastiske sand dunes på denne strækning og da solen var for nedgående, var der flotte røde og orange farver, super flot afslutning på en god tur rundt Namibia.

Vi var tilbage ved sejlklubben ved fem tiden og kunne lige nå at vaske jollen for sand, og få sejlet to gange frem og tilbage med grej til begge både. Vi var alle godt møre og gad ikke spise i klubben før næste aften.

Næste dag havde vi bilen til om eftermiddagen, så Henrik og Anders brugte morgenen til at hente diesel og benzin. Resten af dagen susede vi rundt i byen og købe de sidste reservedele, mad, frugt og grønt. Anders havde bestem sig for at tage afsted til St. Helena næste dag over middag.

Vi skulle ind til klubben klokken fem og aflevere bilen. Så ville vi afslutte vores tur med en god middag i klubben og hygge os den sidste aften sammen. Nu ville vi ikke se hinanden før om små to år.

Næste dag sejlede Anders og vi gør klar til at sejle videre til St. Helena om få dage. Det bliver nok onsdag vi letter anker, da der ikke er så meget vind de næste dage. Ellers er alt vel ombord.