95. BREV

Namibia
 
 
Sejlruten fra Cape Town til Walvis

 

Den 22. januar tidlig morgen forlod vi Cape Town og sejlede for motor de første 8 timer, inden vinden kom. Vi har haft lige fra vindstille til 25 - 30 knob vind med høje bølger lige i rumpetten. Men selvfølgelig fes vinden af et døgn inden, vi nåede til Walvis Bay i Namibia. Og resten af turen blev igen for motor. Vi ankom hertil den 28. januar og ligger nu for anker i en meget stor bugt, lidt i læ for Atlanterhavs dønningerne bag en lang sandtange. Selve ankerpladsen er ikke særlig spændende, men her er er rigt dyreliv.

 

I Walvis lå vi godt i læ bag den lange sandtange
 
 
Waterfronten så kaotisk ud med de mange skibe, men Mærsk Line kunne vi ikke overse

 

Hele waterfronten er een lang container "havn"; det hele foregår langs kysten og byen ligger bagved. Helt nede i den ende hvor floden løber ud ligger alle restauranterne og udlejningskontorerne for turer ud i bugten med forskellige katamaraner. Der kommer mange turister hertil for at få en sejltur ud langs sandtangen for at se søløver, flamingoer og pelikaner. Søløverne og pelikanerne er en vigtig del af turismen. De venter hver morgen utålmodigt på at bådene skal fyldes op med gæster, så kommer der een til to søløver med ombord, som bliver fodret af besætningen til stor fryd for turisterne. Og lige så snart der er åbnet for fiskespandene komme de mega store pelikaner flyvende og lander mellem benene på folk og maser sig hen til fiskespanden. De er helt tamme og stiller sig op for at blive fotograferet, da de jo ved, at så falder der en godbid af. Det er virkelig et show at opleve det.


Dana for svej ud for Walvis

 

Her er i hundredvis af mange forskellige fugle, da vandet åbenbart indeholder en masse ting, vi ikke kan se. Vi syntes bare det er koldt og lidt grumset til tider, men fuglene elsker det. Der er godt nok mange vandmænd med æg, så svømmer rundt.

 

Massevis af forskellige havfugle fouragerede omkring os
 
 
Selv om de se lidt vindblæste ud, var der hyggelige strandbarer Søløver og pelikaner bliver fodred med sild på fordækket
 
 
Vi var 6 til 8 gæstesejlere, som lå for anker her i bugten foran hotellet og strandbarene
 
 
Pelikanerne var helt tamme
 
 
De gav gerne en opvisning for at få en sild
 
 
Hvem er flottest af de tre herrer her! pellemanden er ret sikker på sig selv. Henrik og Anders kigger beundrende på ham

 

Helt inde i bunden af bugten ligger sejlklubben og her holder en stor flok flamingoer til på den lille strand foran klubben. Her er meget hyggeligt at sidde og se solen gå ned. Her spise man virkelig godt, maden er i top og igen må vi nævne at alt fås for en meget rimelig penge. Et stort glas øl 6 danske kroner og en god middag ca. 50 kroner, en god flaske vin 35 kroner, så vi klager ikke.


Den lokale flamingoflok

 

Vi havde nu været her et par dage og var ved at være klar til at tage på tur sammen med Anders. Vi havde i Knysna været så heldige at møde Allison og Heiko, som bor i Windhoek, hovedstaden i Namibia. Allison lavede en tur for os rundt i Namibia, så vi fik set de smukkeste steder og seværdighederne. Hun er turarrangør og hendes datter har et udlejningsfirma af 4x4 Toyota Highlux, hvor vi lejede en bil for 5 personer med lukket lad og alt udstyr til at køre i sandørken og sikkert rundt i dyreparkerne. Der var fin plads til tre personer og bagi havde vi et køleskab boltet fast i bundet af ladet, så vi kunne have mad, vand og kolde bajere.

Fredag eftermiddag kom vores lejede bil ned fra Windhoek.

 

Vi kørte gennem øde bjerglandskaber

 

Lørdag den 1. februar startede vi tidligt med at sejle al vores bagage ind i jollen til stranden foran klubben og få pakket bilen. Klokken 9 var vi klar og satte kursen sydover mod Sossusvlei og de store sand dunes (bjerge). Vi kørte først gennem Namib Desert Park og Namib-Naukluft Park og vi passerede gennem flotte bjergpas på vejen sydover. Vi så mange forskellige hjorte, strudse og andre fugle på turen ned til Sossusvlei.

 

Sandbjergene strækker sig langt ind i landet helt ude fra kysten
 
 
Strudse i løb ud over sandsletten
 
 
Den gratiøse springbok så vi mange af En nysgerrig sjakal kom helt tæt på
 
 
En flok oryx hjorte på bjergkammen
 
 
De er flotte med deres imponerende horn og deres karakteristiske ansigtsmasker
 

 

Vi kørte lidt rundt for at finde et sted at overnatte, da det var for sent at køre ud og se sand dunes. Vi var nu inde i parkområdet og det var alt for dyrt at overnatte her for os. Vi havde ikke brug for fede luksusværelser med tjener på hver en finger, de har virkelig høj standard på deres lodger og camps.

 

Vi var heldige at find et lille sted, som lå lige midt i landskabet
 
 
Super flot værelse med udsigt over bjergene Vores villa med parkering under soltag

 

Så i stedet kørte vi lidt nordpå lige udenfor parkgrænsen og fandt et supert sted. Vi boede i eet hus og havde værelser en suite, med alt hvad vi havde brug for. Der var endda en trappe op til et fladt tag, hvor vi senere sad og nød udsigten over ørkenen med det sidste sollys. Det eneste de ikke havde, var servering af mad, da det var uden for højsæson. Men vi havde jo lige provianteret og køleskabet var fyldt. Vi lånte deres køkken og alt hvad vi brugte af tallerkner, bestik og glas vaskede de op, fed service. Men baren var åben og vi sad lige ved siden af på terrassen og nød en kold øl, mens vi så solnedgang over bjergene.


Henrik og Anders tager vagten på tagterassen

 

Næste morgen kørte vi tilbage og fik en solid morgenmad på tankstationen, frisk kaffe og brød. Så var vi klar til at køre en tur ud i ørkenen og se de fantastiske sand dunes. Det er nemlig et must at komme tidligt om morgenen, lige når solen står op, hvis man skal se de flotte røde, orange og brune farver i sandet. Og flot var det! og sikke fantastiske formationer sandbjergene havde, det var rene kunstværker.

 

En dame bliver kurtiseret af to ivrige hanner
 
 
Og vinder man, så er det ellers i skarpt trav efter hende

 

Vi så mange springboks og strudse med deres små strudseunger, som løb rundt mellem buskene. Her oplevede vi nogle strudse danse rundt om hinanden med udbredte vinger. Et par hanner kurtiserede fire hunner, vældig flot at se dem i disse omgivelser.

 

Morgensolen kaster sine første stråler hen over sandbjergene
 
 
Mange forskellige mønstre i sandet fra vinden
 
 
De døde træer er rene skulpturer midt i ørkenen
 
 
Hvilke farver og former!
 
 
En springbok trasker roligt forbi os
 
 
Landskabet og ikke mindst himlen skifter farve hele tiden, som dagen går
 
 
Oryx hjortene var vi meget imponeret af
 
 
To oryxhjorte står og kigger hinanden an på hver sin side af hegnet
 
 
Lys og farver skifter
 
 
Lys og skygger
 
 
Lene og Anders på tur ind over sandbjergene
 
 
Det er vinden som laver de smukke bølgemønstre i sandet og os og dyrene, som laver uorden. Lene og Anders næsten på toppen.
 
 
Sand i mange nuancer
 
 
En struds med sin lille unge pilende efter sig

 

Det er umuligt at beskrive dette fantastiske landskab, det skal opleves. Stilheden, lyset, farverne, himlen og varmen, det er supert. Derfor er der også så mange billeder, det skal ses!

 

Ens øje kan slet ikke slippe de døde træer i landskabet

 

 
Lene og Anders har travlt med at fotografere, når hjortene kommer tæt på
 
 
En springbok familie søger skygge for varmen og der var varmt også for os andre
 
 
Henrik og Anders på vej til sandbjegene
 
 
To turister, Henrik og Lene på vores dejlige tur i sandbjergene
 
 
Sollyset giver sanddynerne en ny rødbrun farve
 
 
Vi talte næste 50 redehuller, er rigtig kollektiv Det lignede bare en bunke grene, hø og halm

 

Det er vævrefuglene, som er mestre for denne rede med næsten 50 redehuller. Mange steder så vi disse bunker af grene og tørret græs og hvad de ellers kan finde, møjesommeligt flettet ind i hinanden, hænge de mest spektakulere steder. De sad i de små huller og kiggede ned på os, men ud ville de ikke.

 

Vi ved ikke lige hvad det lignede, en gammal sadeltaske smidt over en gren, måske! Men der var liv i den med masser af vævrefugle.

 

Vi rundede af med at køre en kort strækning til en flot canyon og spadserede en tur nede i bunden, inden det blev for varmt. Så var det tid at komme nordpå mod Windhoek. På vejen kørte vi op gennem det spektakulære Spreetshoogt pas og havde en super udsigt over hele landskabet, da vi kom op på toppen.


Facinerende kløfter skar sig dybt gennem landskabet
 
 
Anders i bunden af den dybe canyon
 
 
Vue ned over Spreetshoogt
 
 

Turen til Windhoek førte os gennem et stort bjerglandskab

 

Da vi sent på eftermiddagen kom til Windhoek, ringede vi til Allison for at høre, hvor det var bedst at finde et sted at overnatte. Det var det hos hende; slut ingen vrøvl, selv om hun var ved at pakke, da hun skulle leje huset ud, ville hun gerne have selskab. Der var et par tomme værelser, hvor vi kunne sove. En veninde kom med nogle madrasser og der blev bestilt pizzaer og vi havde en rigtig hyggelig aften alle sammen.

Men der blev også arbejdet. Allison bookede værelser for os på et privat game reserve til en fantastisk pris, da ejeren er en god ven til hende. Og hun er virkelig god til at forhandle. Aldrig nogensinde ville vi have haft råd til at besøge den meget luksuøse dyrepark Erindi. Mens hun nu var igang, bookede hun også plads for to nætter i nationalparken Etosha, så nu kunne vi slappe af med hensyn til steder at overnatte, vi skulle bare møde op. Stor tak til Allison for planlægning og booking.

 

Erindi Camp med vandhullet hvor alle dyrene kom for at bade, slikke salt eller bare finde noget at æde
 
 
Og så sidder vi her tryllebundet af de mange dyr, som kommer til vandhullet

 

Vi tog fra Windhoek næste formiddag og kørte nordpå direkte op til Erindi Lodge og nåede lige at komme til en formidabel frokost buffet. Vi havde fri øl og vin og hvor var det flot at sidde og nyde sin frokost, mens flodhestene boltrede sig i vandhullet ved siden af. Vi talte 15 krokodiller, der var sikkert flere, de var svære at se, når de lå og gassede sig i mudderet. Masser af småfugle og marabustorke og minsanten om ikke vi fik besøg af fem giraffer, som adstadigt kom spankulerende ned til vandhullet. Her fik vi os et godt grin, de ser altså komiske ud, når de skal have forbenene ud til siden for at nå ned og drikke. Der var også lagt en stor saltblok ud og det var lige før, de måtte stille op i kø for at komme til den.


Tre giraffer slikkede på saltblokken efter tur. Det ligner en sten, men det er en lille blok salt, som de er meget glade for
 
 
Det er noget af et kunststykke at nå ned og slikke af saltblokken
 
 
Det var åbenbart et godt sted for krokodillerne, der var rigtig mange
 
 
De se helt fredelige ud som de ligger og gasser sig i solen, men tag ikke fejl de er lynhurtige
 
 
Anders tager billeder ved vandhullet
 
 
Lene slapper inden vi skal på tur igen
 
 

 

Se, nu fik vi jo travlt! knap havde vi afsluttet vores frokost, kigget på dyr og fået installeret os på vores luksusværelser med privat terrasse, før der var high tea med 6 forskellige store lagkager, scoones og ostekager. Vi kunne lige nå at sunde os en halv time, så var vi klar til den første tur rundt i terrænet i en 8 personers landrover.

 

 

Vi var to biler afsted. Når vi kørte, holdt vi god afstand imellem os rundt i terrænget for ikke at forstyrre dyrene for meget
 
 
En giraf nipper blade
 
 
Tre hvide næsehorn, de er faktisk grå.
 
 
En flok zebraer kigger nysgerrit på os
 
 
Ja! så er det lige, hvem har første retten her. Vi var så heldige at han valgte at gå ind i buskadset
 
 
Der var krokodiller ved alle vandhullerne ikke bare ved "vores"
 
 
En elefantfamilie fouragere ved vejen og bliver vi i bilen og er rolige, er der normalt ingen problemer
 
 
Og når nu de voksne vender ryggen til, kan man jo godt komme lidt nærmere

 

Det er et meget varieret landskab. Lige fra savanne med lave buske og spredte træer, skovområder og bjerge og mange vandhuller og saltsletter. Så der er områder for de mange forskellige dyr. Vi så bland andet: den lille Damara dik-dik og den lille steenbok. Vilde hunde, løver, elefanter, to forskellige slags zebraer og begge typer næsehorn, aber, vildsvind og den lille Cape fox samt sort rygget sjakal og to forskellige typer egern. Og mange forskellige antiloper som: springbok, gnuer, oryx antilope, red hartebeest, black-faced impala, kudu, elan og roan antiloper. Masser af småfugle, ørne, blå traner og koritrapper. Leoparden og geparden snød os endnu engang, de er utrolig svære at få at se.

 

Bushbuck
 
 
Selv en koritrappe spottede vi fra bilen
 
 
En marabustork holder øje med en af de mange vadefugle
 
 
Vi så mange næsehorn på vores tur rundt i parken

 

På sådan en tur køres der på veje, der ikke er tilgængelige for os, når vi selv køre gennem reservatet og landroverne køre også ind gennem landskabet udenfor stierne for at komme til de forskellige dyr og vandhuller, hvor vi både så aber og mange hjorte.

 

En stor nilkrokodille ligger og lurer langs vandkanten
 
 
Gazeller og bavianer tåler hinandens selskab ved vandhullet
 
 
Der er mange dyr ved vandhullet. En bushbuck kigger nysgerrit på os, mens en flok gnuer drikker vand
 
 
Gazelle med halen mellem benene, uuh! vi kom for tæt på

 

Tilbage igen var der tid til at slappe lidt på terrassen. Et el-hegn ca. 10 meter fra os beskyttede os mod dyrene, som kom forbi lige udenfor døren. Her lå også en saltblok, som tiltrak både hjorte og vildsvin og så fik vi besøg af en grey lourie og et par guineafugle, herligt at sidde og se på.

 

Vores værelse
 
 
Henrik og Anders tager en slapper på terassen. Blandt mange andre dyr så vi fuglene, vildsvinet og termitboet her fra terassen, supert!
 
 
Farverig lille sangfugl
 
 
Næsehornsfugl
 
 
Ørn
 
 
Selv et stort termitbo kunne vi se mellem træerne
 
 
Et fornøjet vildsvin løb lige forbi os
 
 
En grey lourie

 

Så var det tid til den store middagsbuffet og I kan være sikre på at maven fik nok før øjnene. Der var så meget at vælge mellem. Men snyde os for deres fantastiske lækre kød, skulle vi ikke. Men man skulle ikke tænke på den smukke springbok, som vi lige havde set få timer før, når man satte gaflen i bøffen. Godt mætte og med et glas rødvin sad vi og så på en flok flodheste, som boltrede sig rundt mellem hinanden. Det gik ikke stille af, de snøftede og hylede, mens de svømmede rund mellem hinanden. Men til sidst gik de i samlet flok afsted mod savannen og forsvandt. Gud ved om de fornemmede, at nu kom elefanterne.

 

 
Vi kan næsten ikke vente med at begynde at spise, super lækker buffet

 

For kort tid efter kom en flok elefanter med unger ned til det nu oplyste vandhul for at drikke og bade. Der blev plasket og gryntet af fornøjelighed og de havde det helt for sig selv. Når elefanterne kommer, går de andre, de skal ikke nyde noget af at komme i klemme her. Sikke et syn!

 

Elefanterne kommer til vandhullet for at bade og drikke inden natten
 
 
Denne smukke solnedgang afsluttede vores første fantastiske dag i Erindi

 

Næste morgen klokken 05.30 var der continental breakfast, inden morgenturen med landroveren. Vi skulle ud og se løver. Efter en times kørsel mellem buske og træer fandt vi dem ved et lille vandhul. Tre unge hanløver og to hunner. Den ene hunløve havde fået færden af en hjort, vi også kunne se, så hun var så optaget af den og sad på spring, at hun faktisk ikke ænsede os. Den ene hanløve kom også nærmere for at følge optrinet. Men så fik hjorten færden af dem og stak af og det var åbenbart ikke umagen værd at sætte efter den, så de luntede tilbage til de andre.

 

Man skulle lige se os lidt an. Den unge hanløve kigger efter hunnen, da hun stikker af efter et jordegern
 
 
Ung hanløve
 
 
Hanløverne holder øje med hinanden, når de drikker
 
 
Hunnen sniger sig til at få tørsten slukket
 
 
Selv løverne er på vagt, når de drikker
 
 
Den unge hanløve er begyndt at få skæg og lidt manke
 
 
Der lå nogle vilde hunde tæt ved, som sikkert ventede på at få en godbid, hvis en af hunløverne fangede noget
 
 
Vilde hunde er meget sociale og lever i storfamilier
 
 
Hanløverne slapper altid af, indtil der er nedlagt et dyr
 
 
Hunløven kom skuffet tilbage, jordegernet slap fra hende
 
 
Nu skal vi vist ikke komme tættere på!
 
 
Er der alligevel et eller andet, som røre sig i buskaset?
 
 
Nu må de snart være færdige med at tage billeder
 
 
Så blev de trætte af os og fortrak ind i buskaset

 

Vi kørte så tæt på som bare et par meter fra dem og havde det passet dem, kunne de uden problemer have hoppet op, men de er vel så vandt til bilerne, at de holder sig i skindet. Chaufføren havde en riffel og en pistol klar, hvis en skulle gå bananas. Efter en halv times tid blev de lidt trætte af vores selskab og trak længere ind mellem buskene, meget forståeligt. Men det var spændende og flot at se dem på så tæt hold. Og da en af dem satte efter et jordegern, så vi hvor hurtigt de reagere. På resten af morgenturen så vi elefanter, hjorte, en flok vilde hunde, tre næsehorn og mange fugle.

 

Her får vi lige strukket benene lidt

 

En tur tager tre timer med et stop et såkaldt "sikkert" sted, hvor der bliver sat et bord op og så er der åben bar. Der var alt hvad hjertet kunne begære af drikkevarer og chips. Selskabet blev rystet lidt sammen og snakken gik. Efter små 45 minuttet gik turen tilbage til lodgen.

 

Anders og Henrik får lige en lille skarp. Som det ses manglede der ikke noget

 

Da vi kom tilbage var der english breakfast; æg, bacon, pølser og alt hvad der hører sig til. Så vi sad et par timer og nød udsigten til vandhullet, som nu havde besøg af giraffer og zebraer.

 

To zebraer på vej til vandhullet
 
 
Krokodillerne forstår virkelig at ligge og gasse sig. Her med et smil og et glimt i øjet
 
 
En giraf går målrettet til vandhullet

 

Vi kunne sagtens have brugt hele ugen her, men vi ville jo gerne se landskabet nordpå og Etosha nationalpark skulle også være et must. Men for at få det hele med, kørte vi hele vejen op gennem Erindi og ud gennem den nordligste gate mod Kalkfeld. Det tog godt nok lidt længere tid, men som altid når vi køre selv, ser vi faktisk flere dyr og det gjorde vi også på denne strækning. Særlig ved et stort vandhul var der mange forskellige hjorte og aber, meget flot.

 

Næsehornene kunne vi også komme ret tæt på
 
 
En flot bushbuck
 
 
Elefanterne trasker bare ud over stien og så sidder vi der i den lille blikkasse og håber det bedste
 
 
Hannen virkede ikke helt tilfreds. Han spilede ørerne ud og løftede snablen.
 
 
Men der kom ro på og ungen åd bare videre
 
 
Hjælmperlehønerne er rimelig nemme at spotte mellem buskene med deres farverige hoved
 
 
Et par hvide næsehorn er meget optaget af at græsse
 
 
Der bliver nok lige holdt lidt øje med os
 
 
Gazelle antiloper springer over stien
 
 
Her holder vi lidt tilbage, ubetinget vigepligt
 
 
Bushbuck
 
 
Der var også mindre dyr. Bavianerne var sjove og kigge på, når de for rundt efter hinanden. Kønne er de jo ikke bagfra
 
 
Den her lille fyr spurtede afsted over vejen for at redde livet, helt oppe på tåneglene
 
 
Man er vel lidt nysgerrig og helt oppe på bagbenene for at se, hvem der nu køre forbi
 
 
Antiloper
 
 
Elefanterne er imponerende
 
 
Gazellen kigger nysgerrit på os
 
 
En flok gnuer med deres kalve

 

Så var det nordover mod Outjo og videre til Anderssons gate, hvor man kommer ind i Etosha National Park. På vejen op til vores camp Okaukuejo så vi igen mange hjorte, giraffer og zebraer. Det er desværre ikke højsæson for at se dyrene her, da det er den tørre tid og der var da heller ikke vand ude på den store saltslette, kun ved de stationære vandhuller.

 

Etosha Pan

 

Vi fik indlogeret os i Okaukuejo camp. Vi boede næsten en suite med Anders. Et dejligt stort værelse med sofa arrangement og køleskab. I opholdet var inkluderet morgenmad, så et let mellem måltid foregik ind hos os, hvor vi lagde planer for næste dags tur langs Etosha Pan.

 

Okaukuejo Camp
 
 
Der var lidt moskito heroppe, så det var rart med net rundt om sengen

 

Der var stadig tid til en lille tur op langs den vestlige side til vandhullet Okondeka. Igen var det mest hjorte og gnuer vi så. Men så fik vi en sjov oplevelse; at se springbukkene lære deres små at træne i at springe. Det var virkelig festligt at se på. Det var åbenbart tiden, hvor der var mange unger og sikkert ikke mere end to til tre uger gamle. Det var utroligt, som de kunne hoppe op i luften på alle fire ben på een gang og så spæne afsted i fuld firspring. Det havde vi ikke set før.

 

Springbok
 
 
De små springbok unger spænede rundt efter hinanden
 
 
En flot han gnu
 
 
Gnu familie med to kalve
 
 
Rød hartebeest
 
 
Rød hartebeest familie
 
 
Girafferne spottede man nemt på savannen
 
 
Impala
 
 
zebra

 

Inden vi tørnede til køjs, gik vi en tur til vandhullet, som lå en fem minutters gang fra restauranten. Og her var vi heldige at opleve en elefant bade og sprøjte sig over med vand fra snablen. Det var flot at se elefanten som silhuet mod solen.


Elefant hygger sig ved vandhullet
 
 
Solnedgang over savannen og vandhullet

 

Næste morgen, igen efter en super morgenbuffet, kørte vi østover langs Etosha Pan mod Etosha Lookout, som var en afmærket rute et godt stykke ude på saltsletten og det endte ved et lille vandhul. Her var en uendelig udsigt over sletten som er ca. 120 km fra øst til vest og ca. 70 km på det bredeste sted. Vi så virkelig luftspejlinger, som når vi kom nærmere, bare var saltslette og ikke vand. På vejen ville vi passere nogle vandhuller, hvor vi havde chance for at se dyr, måske.

 

Denne nysgerrige sort ryggede sjakal stod lige uden for døren her til morgen.
 
 
Vue over Etosha saltsletten
 
 
En flok oryx hjorte
 
 
Hjælmperlehøner
 
 
Hjælmperlehøne i fuld firspring efter de andre
 
 
A northern black korhaan bird
 
 
Strudse på savannen

 

 

Det var faktisk ikke ved vandhullerne, vi så de fleste dyr men ude på den store slette. Der vrimlede det med gnuer og deres små kalve, hjorte, giraffer og strudse. Det var lige tiden, hvor alle dyrerne havde fået deres unger, så det var vi heldige at opleve. Tranerne var også en flot oplevelse at se med deres unger.

 

 

Vi holder med bilen ved det eneste vand på Etosha saltsletten
 
 
Henrik og Anders ser ud over den uendelige saltslette
 
 
Et vue over Etosha saltslette
 
 
Mange forskellige blomster på saltsletten. Her fine gule og blå planter
 
 
A northern black korhaan bird Fine hvide blomster
 
 
En styltefugl
 
 
Blacksmith lamwing
 
 
Et tranepar med deres lille unge. Den stikker lige hovedet op bag busken
 
Tranerne med den lille unge
 
 
Der er lige et mellemværende, som skal klares her
 
 
Impala hjorte
 
 
Endnu en elefant dukker frem mellem træerne
 
 
Stor Kudo han
 
 
Impala
 
 
Impala
 
 
Han gnu
 
 
Gnu familie med en kalv
 
 
Ham her kunne vi ikke stå for, han var glad for at blive fotograferet. Super fin giraf
 
Se mig i profil og forfra
 
 
Zebrafamilie. Moren kalder lige føllet til orden med et bid i manken.
 
 
Så er der ro, føllet har fundet sin plads ved siden af moren
 
 
Et par strudse på savannen
 
 
Hertil og ikke næemere, den er lige klar til at nappe ud
 
 
Vandspejling ses fremme på billedet over sletten
 
 
En rød hartebeest buk bag grenene
 
 
En enlig trane
 
 
En rød hartebeest familie med kalve
 
 
En flok impalaer
 
 
Strudse på sletten
 
 
Vildsvin ved et vandhul.
 
 
Impalaer
 
 
Gnuer og fugle slapper ved et vandhul
 
 
Kuduhjort
 
 
Gnu
 
 
Gnu med sit føl

 

Hele dagen kørte vi rundt på de mange veje for at se så meget som muligt. Nogle valg var bedre end andre og godt Henrik og Anders kunne skiftes til at køre, for ikke alle veje var lige gode at køre på. Hen på eftermiddagen vendte vi tilbage til campen for at hvile lidt og have tid til middagen, som vi havde bestilt, da det var vores sidste aften her.

 

 

På vej tilbage ad de snoede veje
 
 
En enlig zebra
 
 
En flok giraffer i tusmørket
 
 
Nu var det blevet så mørkt, at vi kun kunne se girafferne rage op over buskene

 

Da vi var færdige med middagen, gik vi til vandhullet og var så heldige at se to store næsehorn komme ned til hullet. De gik ud og badede i hver sin ende af hullet og det lurede vi lidt på. Det tog sin tid, inden den første gik op og lidt efter fulgte den anden efter, faktisk i skarpt trav for at indhente den første. Da den nåede den, hørte vi mærkelige lyde og de begyndte at stange lidt til hinanden med hornene. Men de tog sig god tid, så vi gik tilbage, så vi ved ikke, hvad det endte med og det blev ikke til flere billeder herfra Etosha. Vi trængte alle tre til en god nattesøvn, efter den lange dag.

 

 

Så var det bare ud over stepperne til vi nåede bjergene

 

Næste morgen gav vi os god tid til morgenmaden, den skulle strække til godt over middag, da vi havde en lang tur foran os. Vi kunne nå hjem, men havde bestemt, at følte vi for en overnatning et sted, så gjorde vi det.

 

Og vi nærmede os de fantastiske bjerge

 

 

Vi skulle tilbage til Outjo og derfra mod Khorixas og videre mod Uis. Der ville vi køre gennem Damaraland, som er et flot ørken og bjerglandskab. Vi kom forbi nogle stenmalerier, hvor vi stoppede og spadserede hele vejen rundt om et mindre bjerg. Men ingen af os kunne få øje på noget, der lignede malerier eller tegninger, så det skippede vi.

 

 

Vi fandt lidt skygge under et træ og fik anrettet lidt mad på bagsmækken
 
 
Vi var kommet til kaktusland
 
 
Flotte store kaktusser med gule blomster
 
 
Panoramabilled
 
 
Det var en ret så spektakulær bjergkæde

 

Inden Uis ligger Write Lady paintings. Skulle vi se det, skulle vi køre knap 30 kilometer ad en sidevej og overnatte der. Det var alt for tidligt på dagen, så vi valgte at fortsætte til Gross Spitzkoppe, som i øvrigt er 1228 meter høje, meget flotte bjerge. Vi fortsatte videre til Henties Bay, som ligger ved havet. Og nu lå det i luften, at vi alle tre gerne ville hjem. Vi havde fin tid, ingen problemer, vi kunne stadig nå at se de flotte sand dunes mellem Swakopmund og Walvis Bay.

 

 

Sten og bjerge
 
 
Bjergene strakte langt nordover
 
 
Efter bjergene kommer det barske sandlandskab langs Namibias kyst

 

Fantastiske sand dunes på denne strækning og da solen var for nedgående, var der flotte røde og orange farver, super flot afslutning på en god tur rundt Namibia.

 

Sand sand sand hele vejen langs kysten af Namibia

 

Vi var tilbage ved sejlklubben ved fem tiden og kunne lige nå at vaske jollen for sand, og få sejlet to gange frem og tilbage med grej til begge både. Vi var alle godt møre og gad ikke spise i klubben før næste aften.

Næste dag havde vi bilen til om eftermiddagen, så Henrik og Anders brugte morgenen til at hente diesel og benzin. Resten af dagen susede vi rundt i byen og købe de sidste reservedele, mad, frugt og grønt. Anders havde bestem sig for at tage afsted til St. Helena næste dag over middag.

Vi skulle ind til klubben klokken fem og aflevere bilen. Så ville vi afslutte vores tur med en god middag i klubben og hygge os den sidste aften sammen. Nu ville vi ikke se hinanden før om små to år.

 

Et sidste farvel til Anders, som vi har haft så mange gode oplevelser sammmen med.

 

Næste dag sejlede Anders og vi gør klar til at sejle videre til St. Helena om få dage. Det bliver nok onsdag vi letter anker, da der ikke er så meget vind de næste dage. Ellers er alt vel ombord.