Vi var heldige at få en fin sejlads fra Culebra op til Bermuda. Vi startede ud med en frisk vind de første par døgn, som så aftog jo mere nordover vi kom, men det var en behagelig sejlads. Desværre nåede vi ikke længere end her til Bermuda på grund af en dårlig vejrudsigt nordover. Men det var ikke så dårligt endda, så fik vi oplevet dette spændende historiske sted, som vi 18 år tidligere var sejlet forbi på vej hjem fra en tur til Karibien. Da fik vi nemlig pludselig en frisk vind ud for Bermuda, efter at have drevet afsted for en let brise i mange dage. Så vi besluttede dengang at skippe Bermuda for at sætte kursen mod Azoerne til den lille ø Flores, som blev vores første besøg i den øgruppe.

Bermuda er en dejlig øgruppe med fin natur og vi nyder at være her. Det var stormen Ana, som udviklede sig ret så heftigt op langs USAs østkyst og fortsatte helt op nord for New York, hvor den drejede østover, lige op over hvor vi skulle for at komme til Nova Scotia. Der er nu en masse uro og skiftende vinde nord for os, det ser ikke for godt ud en hel uge frem og vi frygter, det vil fortsætte så vi kommer til at hænge her to til tre uger mere, det har vi ikke rigtig tid til. Sæsonen er ultra kort nordover.

Bermuda er kendt for de fine bygninger malet i flotte sarte pastel farver og alle huse har hvide tage, det ser super flot ud, alt er så velholdt og oser af velstand. Hvad vi også kan se, når vi kigger på priser i restauranterne og mærke når vi skal betale regningen i supermarkedet, det er virkelig andre priser, end vi er vandt til. Sikkert en god anledning til at forberede os til priserne i Skandinavien.

De hvide tage på husene er ikke bare til pynt. De er specielt designet og behandlet til vandopsamling. Da der ikke findes grundvand på øerne, må man samle al vand fra nedbør og lagre det i tanke under huset, så hver husstand samler sin vandforsyning.

Siden vi kom hertil mandag morgen, har vi været på stikkerne. Gået lange ture og travet rundt i St. Georges by, som har mange historiske bygninger og mindesmærker.

Går man op i marine historie er her nok at kaste sig over her. Bermuda lå jo også lige på vejen, når slaveskibene skulle videre til Amerikas kyst og det var jo ikke alle, der klarede at holde fri af Bermuda's berygtede rev.

Hver dag ved middagstid blev der opført et spil ved havnen, som omhandlede en skærmydsel fra kolonitiden mellem nogle mænd og en irriterende sladrekælling. Hun blev anklaget for bagtaltagelse og have spredt usande rygter. Hun blev hentet fra fængslet af det lokale politi og ført ned til havnen hvor afstraffelsen skulle foregå. Hele skuespillet gik ud på at hun skulle dyppes i karret siddende i en stol i den anden ende af en vippe, indtil hun indrømmede, alt det hun blev anklaget for at have sagt. Da hun var en stædig kone, fik hun mange vandture til stor morro for de mange turister, inden hun faldt til patten og indrømmede sine "synder". Det var meget sjovt spillet og "skuespillerene" var iført dragter fra kolonitiden.

Vi har også været en tur til hovedstaden Hamilton, som ligger midt på øen. Igen meget velholdte bygninger, snedige små stræder med smarte butikker, dejlige små parker hvor vi slappede lidt og blev underholdt med udendørs musik og sang, meget hyggeligt.

I fredags afsluttede vi turen hele vejen rundt St. Georges Island på vores flade futter.
Vi har praktisk talt gået fra det ene fort til det næste, som ligger i ruiner, men der står kanoner næsten ved dem alle og der er syv forter bare på St. Georges Island.

Vores sidste aften på Bermuda var vi inviteret til en dejlig middag hos Erja og Lars på den svenske båd Viking Ambika. Vi lå iøvrigt ogå sammen på Culebra og havde det hyggeligt sammen der. Men vore veje skiltes her, de tog til Azorerne og vi fortsatte nordover.

Vi forlader Bermuda i morgen onsdag den 20. maj med kurs mod Shelburne, Nova Scotia.