|
|
|
Fra
Culebra til Bermuda: 744 sømil
|
|
|
|
Ruten
fra Culebra til Bermuda |
Vi
var heldige at få en fin sejlads fra Culebra op til Bermuda.
Vi startede ud med en frisk vind de første par døgn,
som så aftog jo mere nordover vi kom, men det var en behagelig
sejlads. Desværre nåede vi ikke længere end her
til Bermuda på grund af en dårlig vejrudsigt nordover.
Men det var ikke så dårligt endda, så fik vi oplevet
dette spændende historiske sted, som vi 18 år tidligere
var sejlet forbi på vej hjem fra en tur til Karibien. Da fik
vi nemlig pludselig en frisk vind ud for Bermuda, efter at have
drevet afsted for en let brise i mange dage. Så vi besluttede
dengang at skippe Bermuda for at sætte kursen mod Azoerne
til den lille ø Flores, som blev vores første besøg
i den øgruppe.
|
|
Vue over
bugten i St. George |
|
|
|
Udsigt
op i bugten og den lille marina hvor man skal ind med båden
for at tjekke ind og bagefter ud og ligge for anker |
Bermuda
er en dejlig øgruppe med fin natur og vi nyder at være
her. Det var stormen Ana, som udviklede sig ret så heftigt
op langs USAs østkyst og fortsatte helt op nord for New York,
hvor den drejede østover, lige op over hvor vi skulle for
at komme til Nova Scotia. Der er nu en masse uro og skiftende vinde
nord for os, det ser ikke for godt ud en hel uge frem og vi frygter,
det vil fortsætte så vi kommer til at hænge her
to til tre uger mere, det har vi ikke rigtig tid til. Sæsonen
er ultra kort nordover.
|
|
Dana
for anker i St. Georges Bay |
Bermuda
er kendt for de fine bygninger malet i flotte sarte pastel farver
og alle huse har hvide tage, det ser super flot ud, alt er så
velholdt og oser af velstand. Hvad vi også kan se, når
vi kigger på priser i restauranterne og mærke når
vi skal betale regningen i supermarkedet, det er virkelig andre
priser, end vi er vandt til. Sikkert en god anledning til at forberede
os til priserne i Skandinavien.
De
hvide tage på husene er ikke bare til pynt. De er specielt
designet og behandlet til vandopsamling. Da der ikke findes grundvand
på øerne, må man samle al vand fra nedbør
og lagre det i tanke under huset, så hver husstand samler
sin vandforsyning.
|
|
|
|
|
De fine historiske
administrationsbygninger ligger omkring torvet |
Mindesmærker
og kanoner er der rigtig mange af |
|
|
|
|
Brostensstræder
og fine gamle gaslamper, som dog er elektriske nu |
Her en replica af
en offentlig gabestok midt på torvet |
|
|
|
|
Den gamle historiske
kirke |
Her var luksusbutikker
med tøj, kunst, smykker og antikviteter |
|
|
|
|
Domhussalen med gamle
originale møbler og lamper |
Dresset op med bermudashorts
og knæstrømper ses stadig |
|
Siden
vi kom hertil mandag morgen, har vi været på stikkerne.
Gået lange ture og travet rundt i St. Georges by, som har
mange historiske bygninger og mindesmærker.
Går
man op i marine historie er her nok at kaste sig over her. Bermuda
lå jo også lige på vejen, når slaveskibene
skulle videre til Amerikas kyst og det var jo ikke alle, der klarede
at holde fri af Bermuda's berygtede rev.
|
|
En hollandsk
J båd kom ind for fulde sejl og tog en tur rundt i bugten, mens
alle der lå for anker så beundrende til. Flot syn! |
|
Hver
dag ved middagstid blev der opført et spil ved havnen, som
omhandlede en skærmydsel fra kolonitiden mellem nogle mænd
og en irriterende sladrekælling. Hun blev anklaget for bagtaltagelse
og have spredt usande rygter. Hun blev hentet fra fængslet
af det lokale politi og ført ned til havnen hvor afstraffelsen
skulle foregå. Hele skuespillet gik ud på at hun skulle
dyppes i karret siddende i en stol i den anden ende af en vippe,
indtil hun indrømmede, alt det hun blev anklaget for at have
sagt. Da hun var en stædig kone, fik hun mange vandture til
stor morro for de mange turister, inden hun faldt til patten og
indrømmede sine "synder". Det var meget sjovt spillet
og "skuespillerene" var iført dragter fra kolonitiden.
|
|
|
|
Her bliver madammen
hentet fra fængslet for at få sin straf |
Hun bliver dømt
til vandture i havnen |
|
|
|
|
indtil hun bekender
sine synder |
og det gik ikke still
af |
|
|
|
Hun
var ikke mere end lige kommet op af vandet, før der blev affyret
eder og forbandelser over beskyldningerne og behandlingen af hende,
hun var ikke sådan lige at kue og publikum morede sig kosteligt. |
|
|
|
|
Bermuda
øerne |
Vi
har også været en tur til hovedstaden Hamilton, som
ligger midt på øen. Igen meget velholdte bygninger,
snedige små stræder med smarte butikker, dejlige små
parker hvor vi slappede lidt og blev underholdt med udendørs
musik og sang, meget hyggeligt.
|
|
|
Waterfronten i Hamilton |
Flotte parkanlæg |
|
|
|
|
Fine gamle bygninger |
Og kirkeruiner |
|
|
|
|
Henrik beundre den
flotte kirke |
Kirken i Hamilton |
|
|
|
|
Denne
herre er i sit fineste Bermudadress |
Damerne
var vilde med denne charmetrold, som ringer til rundtur |
|
|
I
fredags afsluttede vi turen hele vejen rundt St. Georges Island
på vores flade futter.
Vi har praktisk talt gået fra det ene fort til det næste,
som ligger i ruiner, men der står kanoner næsten ved
dem alle og der er syv forter bare på St. Georges Island.
|
|
Eet
af de mange forter hvorfra der er den flotteste udsigt over havet
|
|
|
|
Vue
op langs kysten og de mange rev |
|
|
|
|
Det er ikke bare
på land der er luksus |
Kanonstilling ved
indsejlingen til havnen |
|
|
|
Fine
huse i pastelfarver |
|
|
|
Henrik
på turen gennem terrænget på St Georges |
|
|
|
|
Vilde liljer |
Kaktusser var her
masser af |
|
|
|
|
Vores
sidste aften på Bermuda var vi inviteret til en dejlig middag
hos Erja og Lars på den svenske båd Viking Ambika. Vi
lå iøvrigt ogå sammen på Culebra og havde
det hyggeligt sammen der. Men vore veje skiltes her, de tog til
Azorerne og vi fortsatte nordover.
|
|
Lene,
Erja og Lars ombord på Ambika |
Vi
forlader Bermuda i morgen onsdag den 20. maj med kurs mod Shelburne,
Nova Scotia.
|