Vi forlod Bermuda onsdag morgen den 20. maj med kurs mod Nova Scotia, Shelburne.

Startede med kurs stik nord med let vind fra vest. Knap havde vi forladt Bermuda, før et lavtryk poppede op inde ved USAs kyst. Det udviklede sig til et grimt lavtryk på under et døgn, med kurs nordøst. Det ville passere nord om os i 200-300 sømils afstand, så vi var langt fra lavtrykket, men den tilhørende front ville passere over os med vind på 25-35 knob. Men vi var godt forberedt, Karsten opdaterede os dagligt og vi kunne følge lavtrykket på grib-filene.

Vi rebede sejlene i lidt for god tid, men hellere være på den sikre side. Vinden gik i sydvest og vi havde et døgn med rigelig vind, medens fronten passerede os. Bag fronten gik vinden i nordvest og aftog langsomt. Vi havde svært ved at holde vores kurs, efter hånden som vinden aftog og blev mere og mere nordlig og vi blev kørt øst over.

I løbet af natten blev vi tvunget mere og mere øst over og endte med at sejle stik øst. Vi vendte for at få en bedre kurs på den anden bov, men kunne kun holde en sydvestlig kurs. Tilbage på den anden bov og kurs østover. Blev enige om at få sovet lidt og se på problemet når det blev lyst.

Vinden var aftaget så meget, at vi kun sejlede med 2-3 knob mod øst, så vi ville ikke havne helt ude i det blå. Næste morgen var situationen selvfølgelig den samme, men vi fandt hurtigt ud af, at problemet var stærk modstrøm. I den lette vind kunne vi ikke gå tæt nok til vinden og imod strømmen.

Der var kun et at gøre; på med motoren og op på kursen. Skal lige nævne at søen stadig var meget grov efter blæsevejret og vi stak næsen i bølgerne og tog en masse vand ind over.... og sejlede 1 - 1.5 knob over grunden.

Så på AISen at fragtskibet Fenella nærmede sig og vi kaldte dem op over VHFen og spurgte, om de kendte noget til strømmen. Det gjorde de, den løb fra nordvest med 3 knobs fart og startede oppe ved ca. 40 grader nord. En udløber af Gulfstrømmen, som netop der drejer af og svinger sydover.

Vi takkede og tyggede lidt på det. Der var 170 sømil til 40 grader nord og med en fart på 1,5 knob ville vi bruge næsten 5 døgn og 400 - 500 liter diesel på at nå derop. Og så havde vi mere end 200 sømil derfra og op til Nova Scotia. Det kunne bare ikke hænge sammen.

Fik trimmet sejlene så vi kunne holde en nordøstlig kurs, gik for tæt til vinden til at få god fart i skuden, men vi havde ikke travlt med at komme øst over, så et par knobs fart var ok. For at føje spot til skade kunne Karsten om aftenen fortælle, at et højtryk var under opbygning inde under USAs kyst og forventes at gå mod nordøst ind over os. Højtryk = nul vind.

Vi var heldige at få den mail ned fra Karsten, for de to næste han sendte smuttede. Midt i det hele gik radioen ned, vores modem virkede ikke mere. Det var lige godt en snudestrammer oven i de andre problemer vi havde. Vi kan ikke sejle videre nordover uden at kunne sende og modtage mails og gribfiler og senere iskort. Så det var en vigtig ting at få løst, når vi kom til land.

Inden modemet gik i stykker, fik vi fra Karsten i Panama per mail vejrudsigt en til to gange om dagen. Samtidig talte vi med ham over radioen om aftenen, de dage hvor det var muligt, men mange gange var foreholdene for dårlige, efterhånden som vi kom nordover. I stedet fik vi kontakt med vores svenske venner på Ambika, som var på vej til Azorerne. De brugte også Karsten, som kunne hjælpe med at vælge den bedste rute, da højtrykket lå nord om Azorerne og vanskeliggjorde overfarten.

Med højtrykket gik den lette vind i sydvest og vi kunne komme tilbage på kursen mod Nova Scotia, selv om det gik langsomt. Men efterhånden aftog modstrømmen og vinden tog til og vi fik en fin sejlads. Den sidste nat sejlede vi for meget små sejl i frisk vind, så vi først som planlagt ankom til byen Shelburne, som ligger helt oppe i bunden af en lang fjord, om morgenen.

Vi var heldige, at fuel docken var ledig, så vi kunne ligge der og vente på customs og få tjekket ind i Canada, det gik meget nemt.

Det var et kedeligt vejr og det blæste meget, så vi fik lov at ligge der natten over. Nu vi lå ved fuel docken fik vi fyldt diesel, benzin og vand, så vi var toppet op igen og det var en lidt mere behagelig pris end på Bermuda, hvor vi i sidste øjeblik alligevel købte 200 liter diesel til en formue.

Der er en lille marina med en aktiv sejlklub og gode faciliteter, som også vi nød godt af. Der er også lagt bøjer ud, hvis man foretrækker det og det er billigere, så vi lagde os ved den nærmeste bøje og havde ikke langt ind i jollen.

Marinaen valgte vi fra, vi lå mere i fred ude ved bøjen. Vores franske venner med alubåden En - Dro ligger langskibs lidt fremme

Man falder hurtig i snak med folk her. De er interesseret i at høre hvem vi er og hvor vi kommer fra og mange har relationer til Skandinavien.

Tirsdag og fredag serveres der burgere i baren og det er meget populært. Så tropper der en masse mennesker op i et par timer for at få en øl eller to og få snakket. Det var godt for os, så kom vi hurtig i kontakt med de lokale sejlere og kunne få gode råd.

Næste dag slog vejret om og vi fik nogle fine dage med sol og varmt midt på dagen og var man i læ for vinden, var det helt sommerligt. De lokale troppede op i badedragter og de unge sprang i vandet og så ud til at nyde det. Det var lige til at få gåsehud af at se på. Vi troede, at nu var sommeren kommet, det håbede de lokale også, for foråret var en hel måned forsinket.

Træer og buske stod helt lysegrønne. Syrener og kirsebærtræer var i fuld blomst, selv om de havde haft et koldt forår. Det gode vejr varede tre dage og så kan det nok være vi fik kulden at mærke igen. Jøsses hvor vi frøs, vi hold stand i tre dage, men da temperaturen kom under 10 grader om læ, måtte vi starte fyret op for ikke at få forfrysninger.

Shelburne har mange fine træhuse og særlig langs havnefronten er der spændende huse malet i flotte farver eller de står bare i det rå træ, som naturen giver patina. Her ligger nogle gode spisesteder med udsigt over fjorden og hver fredag er der gang i de lokale spillemænd og kvinder. En af de gode aftener sad vi i cockpittet og nød solnedgangen ved nitiden og hørte deres lokale jam, meget hyggeligt.

Efter en hyggelig uge i Shelburne slap vi en tidlig morgen bøjen og sejlede for motor ud af den lange fjord. Vi skulle sejle natten over for at komme til St. Margarets Bay . Som nævnt havde vi problemer med vores modem, men var så heldige at Neil, hvis Winlink station vi havde brugt, da vi sendte mails over radioen på vejen op fra Bermuda, inviterede os til at komme op til ham og så ville han løse problemet for os. Neil er pensioneret pilot men flyver stadig små maskiner med post til forskellige øer og andre isolerede steder, hvor man kun kommer med fly og båd. Han har også været radioamatør i mange år, er det stadig og har en stor viden og kan løse alle problemer angående radio, så vi var havnet det rette sted.

Hver sommer kommer her mange sejlere forbi for at få hjælp med deres radioudstyr og Neil er utrolig behagelig og hjælpsom. Det er ikke bare radioproblemer, vi sejlere har fra tid til anden også mange andre ting, som bryder sammen og det bliver løst her på det lille værksted. Vores watermaker begyndte at lække på grund af det kolde vand, så der var saltvand steder, hvor det absolut ikke skulle være, shit shit! igang med at vaske af og få tørret. Henrik afmonterede dyret og fik skiftet o-ringe og strammet alt igennem. Efter tredie forsøg blev den endelig helt tæt, hvor dejligt. Også vores toiletpumpe fik en overhaling, den begyndte også at lække. Det er pakningerne og O-ringe som krymper og bliver hårde efter de mange år i det varme klima og nu kommer op i kulden. Men nu virker det hele igen!

Neil og Jean bor lige ud til vandet helt oppe i bunden af St. Margarets Bay og har en lille bådebro, vi kan benytte, når vi skal i land. Deres norske motorbåd ligger for en bøjen lige foran huset. Neil havde allerede arrangeret, at vi kunne låne naboens bøje og noget skønnere sted, kunne vi ikke ønske os. Vi kom hertil tidligt i lørdags, den 6. juni i tæt tåge, så vi så intet af landet hele vejen op gennem den lange fjord. Det var jo lidt ærgerligt, da her er meget flot. Vi fik syn for sagen, da Neil et par dage senere kørte os en tur langs kysten og vi kunne se, hvad vi havde gået glib af.

Vi ligger nu tre både her, alle havde vi radioproblemer, men dem har Neil løst. Nancy og Tom Zydler kom for et par dage siden og dem har vi glædet os til at møde. Det er sejlere med meget stor erfaring netop i disse områder og især Newfoundland, Labrador og Grønland. Vi har "kendt" dem i mange år, fra de mange artikler de har skrevet i diverse sejlerblade og de har været på "banen" i mange år. I dag sejler de i en American Mason 44 ved navn Frances B. Også vores franske venner Gilles og Helene Blaisot, som vi mødte i Shelburne, kom hertil i går i deres dejlige alubåd En - Dro.

Allerede den første morgen var der drama på den lille pynt vi ligger bagved. En fiskeørn havde fået fat i en død skarv og havde stort besvær med at komme på vingerne, mens den havde et fast greb men kløerne i fuglen. Den forsøgte et par gange at lette men havnede hovedkuls i vandet lige ved siden af Dana. Endelig fik den slæbt fuglen ind til bredden og efter at have sundet sig, lykkedes det at komme i luften og flyve længere ind på land skarpt forfulgt af to skrigene ravne. De nød rigtig at dykke ned på ørnen og drille den. Og næste morgen i super flot og stille vejr kom en flok Canada gæs svømmende tæt forbi os, mens de skræppede op. Her er vaskebjørne, kolibrier og mange andre fugle vi ikke kender navnene på.

Vi nyder det og har det dejligt her. Der kommer til at gå nogle dage, før vi tager videre. Henrik er gået igang med at færdiggøre installationen af det "nye" fyr og vi håber at få gang i det, inden vi tager herfra, hvis det gamle skulle finde på at strejke. Vi har også vores varmeblæser, når vi kører med motoren til at lune nede om læ og tørre vores tøj, men fyret er mere effektivt.

Dagen efter vi var ankommet blev vi inviteret til BBQ, og vi havde en dejlig aften sammen med Jean og Niel og lærte dem bedre at kende. Meget afslappede og gæstfrie mennesker. Døren stod åben til værkstedet og vi kunne komme og gå som vi ønskede. Så Henrik var i fast rutefart i jollen, da han havde vores navigations computer stående på værkstedet for at få opgraderet styresystemet. Vi havde aldrig været et sted længe nok til at få det afsluttet, men nu virker alt igen.

Da de to andre både kom hertil et par dage senere, blev der igen holdt et BBQ og det var hyggeligt, at vi alle kunne være i land sammen. Niel var mand for at grille nogle fine bøffer og så var det bare at holde sig til. Naboerne på hver side kom også og vi fik lejlighed til at takke dem for lån af deres bøje. De næsten takkede, da de syntes, det var sådan en fin båd, de havde liggende foran deres hus og havde taget flere billeder af Dana. Godt det var lidt på afstand, for Dana ser noget nedslidt ud.

Tiden flyver afsted og vi må videre. Havde nogle hyggelige timer sammen med Jean og Neil aftenen inden vi skulle afsted.

Tidligt næsten morgen, mandag den 15-6, slap vi bøjen og sejlede langsomt for motor mod havet. Vejret var pragtfuldt, stille og helt klart, så vi fik set hele udsejlingen, meget flot.